Samling_af_Bestemmelser_1931

1931.

688

Skr. ang. Fattighjælp.

4 Dec. der end ikke har Pligt til at forsørge sig selv. I denne Forbin- Nr. 190. delse kan nævnes, at i de Tilfælde, hvor Faderen ikke har Pligt til at forsørge sig selv, nemlig naar han ikke er fyldt 18 Aar, medfører Ikke-Opfyldelse af Bidragspligt overfor Børn udenfor Ægteskab ikke Fattighjælps Virkninger for Faderen — ligesom Hjælp ydet Børn ikke betragtes som Fattighjælp for Moderen, hvis hun er under 18 Aar, — og det synes da berettiget at opstille det Axiom, at Pligten til i Forholdet til det offentlige at forsørge andre har som absolut Forudsætning, at vedkommende har Pligt til at forsørge sig selv. Denne Opfattelse bestyrkes yderligere, naar henses til Fattiglovens § 12, hvorefter det, naar en Hustru har særegne Midler eller Indtægter, kan paalægges hende at yde Bidrag til Mandens Underhold; det maa antages, at denne Bestem­ melse bygger paa den Forudsætning af en gift Kvinde har Pligt overfor det offentlige til at forsørge sig selv; thi under en modsat Forudsætning maatte Bestemmelsen formentlig gaa ud paa, at en gift Kvinde under de i Bestemmelsen omhand­ lede Forhold først og fremmest skulde forsørge sig selv, inden der — med Fattighjælps Virkning for Manden — ydedes hende Hjælp. Naar der herefter rejses det Spørgsmaal, om det Stand­ punkt, at Hustruen har Pligt til at forsørge sig selv, er i Strid med Ordlyden af Bestemmelsen i § 10, hvorefter Hjælp ydet Hustruen skal betragtes som oppebaaret af Manden og for ham medføre Fattighjælps Virkninger, skal bemærkes, at Hovedbestemmelsen om Indtræden af Fattighjælps Virknin­ ger findes i Fattiglovens § 1, Stk. 2, og antager man, at Hustru­ en har Pligt til at forsørge sig selv, medfører Hjælp ydet hende Virkninger for hende i Henhold til sidstnævnte Bestemmelse. Og hertil slutter sig saa § 10, der som Korrelatet til Bestem­ melsen i § 2 om, at Manden har Pligt til at forsørge Konen, kun siger dette, at den Hjælp, der ydes Hustruen, ogsaa medfører Virkninger for ham. Socialministeriet mener herefter ikke, at lovmæssige Hensyn taler imod at forlade den hidtidige Opfattelse, og da denne ud fra de først anførte Betragtninger efter Mini-