AlmindeligHospitalsHistorie_1769-1892 (2)

de bør, maatte være glade ved at kunne give de første For­ nødenheder, overladende til Ønsket saa megen anden Trangs Afhjælpning. Den Forsagthed hos Barens er i Grunden den fæl­ les Følelse hos Fattigvæsenets Styrere i den Menneskealder, som fulgte efter Krigen med England. Nogle Aar senere saa man et besynderligt Udslag af Direk­ tionens Pengeløshed. I 18 13 beklager den, at den vanskelig kan paatale nogle Uordener ved Bespisningen, eftersom Spisemeste- ren staar i Forskud for Pengene til Bespisningen, og i Øjeblik­ ket, det er den 3 1. August 18 13, havde 27.194 Rdl. 12 Sk. D. Courant tilgode. I Juni 1814 var Stillingen endnu værre, idet Beløbet var steget til 160.000 Rdl. D. Courant. Den da­ værende Spisemester hed Johannes Ahel. Spisemesteren eller Økonomen paa Hospitalet havde efter sin Kontrakt at levere forskellige Sager til Hospitalet, f. Eks. at forsyne de 23 Syge­ stuer med Varme, levere Brændsel til Medicinkøkkenet, levere Eddike og Enebær til Rygning paa Stuerne foruden altsaa at sørge for Bespisningen paa Sygestuerne. Han havde Bolig paa Hospitalet. Johannes Abel gik af efter 33 Aars Ansættelse i Fattigvæsenet, og fik da Lov at bo med sin Hustru i et Par smaa Værelser. Han betalte herfor en Gang for alle 5000 Rdl. 18 11 fik Spisemesteren for Lemmerne tilstaaet 6 Sk. daglig for en Portion Middagsmad. Abel fik paa samme Maade Beta­ lingen beregnet pr. Portion. Han havde ingen fast Løn. Til Abels Efterfølger valgtes Madam Jacobsen, som havde varetaget Spisningen og Vadsken paa Opfostringshuset. Den nye Økonoma fik Løn, og hvad hun leverede til Hospitalet, fik hun betalt efter Regning. Hun indgik snart Ægteskab med Christen Lund, som saa blev Spisemester, og hun hans Med­ hjælperske. Men Direktionen kæmpede med Vanskelighederne, saa godt den kunde. Kommissionen af 1828 er et Vidnesbyrd herom. Spisesedlen for Lemmerne ser 1828 saaledes ud: I Ugens 7 Dage gives 2 Dage Søbekaal. 1 Dag Ærter med Kartofler.

237