AlmindeligHospitalsHistorie_1769-1892 (2)

i Dag Saakaldet Kaalsuppe med Kartofler. 1 Dag Øllebrød med Sirup. 2 Dage Grød med 01 .

Daglig i Pund Brød, men ingen Slags Drikke, uden hvad Havresuppe der kan blive tilovers fra Patienterne efter Øko­ nomens Gunst. Lemmerne faar en ugentlig Pengehjælp fra 2 til 24 Sk. hver, efter samme Princip som i 1776. I 1825 skete et lille Fremskridt paa Hospitalet. Det blev besluttet at give Gangkonerne paa Hospitalet fuld Forplejning lige med Pa­ tienterne, foruden deres Ugeløn af 1 Rdl. Sølv. 1826 blev Som­ meren en Plage for Byen. Der indtraf en kvælendeHede1 ) paa 22-24^2 Grads Varme i Skyggen. Et Blad fortæller, at Heden bragte Hjernen i Forvirring hos nogle. Byen var tilmed plaget af arbejdsløse Mennesker2), som gik og tiggede rundt paa Gaderne. Bladet roser Fabrikken udenfor Byen, det er Ladegaarden, som burde udvides til at optage disse Arbejds­ løse. Direktionen, manglede Penge, men den maatte desuagtet forhøje Lønnen for de mest travle Gangkoner med 3 Mark ugentlig. Men det blev en Nødvendighed, denne Velgerning, thi Overkirurg, Professor Thal erklærede, at ordentlige Mennesker var ikke til at faa for den lille Løn : “Blev det ikke anderledes, saa han sig ikke i Stand til ret længe at kunne opfylde sin egent­ lige Bestemmelse ved Hospitalet” . Direktionen gjorde altsaa en Dyd af Nødvendigheden. Samme lille Lønforhøjelse havde iøvrigt en anden Grund, nemlig en pudsig Klage fra de to Overlæger Wendt og Thal, der skriver følgende til Direktionen: “Veneriske Patienter, som næsten alle er unge, uopdragne Haandværkssvende eller rygges­ løse Mennesker af den lavere Klasse, har ved kaade og under­ tiden højst uforskammede Handlinger givet Anledning til ad­ skillige Uordener, hvorpaa Lægerne har søgt at raade Bod, men at deres Helbred og den for Udførelse af deres egentlige Kald nødvendige Sindsrolighed lider for meget derved” . Læ­ gerne ønsker Politiforhør og ufortøvet at lade vedkommende

*) Telegrafen 1826, I. C. Lange.

2) Nye Freia 1827, I02-

2 3 8