AlmindeligHospitalsHistorie_1769-1892 (2)

befatte sig med noget Udsalg, være sig af Spise- eller Drikke­ varer. Men det synes, som dette Udsalg ogsaa har været blandt de af Kommissionen kritiserede Punkter, thi Udsalget blev opgivet og gik igen over til Porten, thi 1842 omtales, at Frederikke Bendtskovhus havde Stade i en af Hospitalets Porte for at ud­ sælge Fødevarer til Lemmerne. I 1847 var der Dyrtid paa Kaal, og til sidst kunde man slet ikke erholde den. Man maatte derfor forandre Spisereglementet paa Hospitalet. Det kom til at se saaledes ud : Søndag: Ærter som hidtil. Mandag: Grød i Stedet for Kaal. Tirsdag: Ærter med Flæsk. Onsdag: Grynsuppe som hidtil. Tjenestepersonalet faar fa ld Kost I 1847 klagede Portørerne paa Alm. Hospital over, at de ikke kunde komme ud af det med de dem tilstaaede Kostpenge, nemlig 10 Mark ugentlig. Levnedsmidlernes Priser var i denne Tid særlig høje. A f Hospitalet fik de tillige hver en Portion Middagsmad af Patienternes Mad. Portørerne skulde ogsaa grave Gravene paa Kirkegaarden, hente betalende Patienter i Portechaisen og Ligene fra Byen i “Dødekassen” . Portørerne gentog deres Klage baade 1848 og 1850. De fik en lille Forhøjelse i deres Ugeløn. I sin Erklæring om Lønspørgsmaalet henstillede Inspektøren til Direktionen at give hele Hospitalets Tjenestepersonale fuldstændig Kost, d. v. s. for­ uden Portørerne, Kusken, Vægteren, Karlen og Pigerne ved Økonomien, Kandidatpigen samt Opvartnings-Konerne ved Sygeafdelingens og Lemmeafdelingens tvende Sygestuer. Op­ vartnings-Konerne fik Middagsmad, men af saa simpel Slags, at de ofte selv maatte supplere Maden med at stege lidt Fisk eller 16 * 243 Torsdag: Grød med Flæsk i Stedet for Ærter. Fredag: Ærter med Flæsk i Stedet for Kaal. Lørdag: Øllebrød som hidtil.