AlmindeligHospitalsHistorie_1769-1892 (2)
Justitsraad m. fl. blev nu nedsat til at dømme i denne og andre lignende Poster. Gadefejning 1810 overtog Fattigvæsenet ved Licitation Gadefejning i Byen. Arbejdet blev overdraget til Politisekretær P. W. Hei- berg, hvis Kone var Oldfrue paa Hospitalet, og Heiberg fik Tilladelse til at rekvirere saa mange af Lemmerne, som be høvedes til dette Arbejde, men Lemmerne brød sig ikke om at være med dertil1 ). Der fandtes fem Arrestkamre, hvori Fattigvæsenet efter Po litirettens Dom lod Lemmer og andre Fattige og Børn for Skole forsømmelser indsætte. Hospitalets “Husorden” var ikke altfor mild. Udgangsdage I mange Aar havde Lemmerne i Alm. Hospital Lov til dag lig at gaa ud i Byen, og for de saakaldte Frihuslemmer var det en Nødvendighed. De skulde jo selv tjene deres Underhold og skaffe sig deres Forplejning. Men den stadig aabne Port med førte sine Ulemper og havde skadelige Følger for Hospitalets ' Ro og Orden. Udenfor var jo nem Lejlighed til Misbrug. Men lukkede man Porten og holdt de indlagte hjemme, maatte man nødvendigvis give alle Kost paa Hospitalet. Man maatte ombytte Penge-Almissen med Naturalforplej- ning. For de Lemmer, som daarligt kunde gaa ud og gøre Ind køb, vilde det være et stort Gode. Det første Forsøg blev gjort i Aaret 1804. Forplejning blev da partielt paabudt - Porten lukket, og Udgang kun tilladt om Søndagen. Modstanden her imod kom især ude fra, nemlig fra Lemmernes Venner i Byen, og Bestemmelsen vistnok ikke denne Gang gennemført, men Krigen og Byens Indeslutning kom her snart Direktionen til Hjælp. Da Englænderne laa omkring København, maatte alle Hensyn vige. Nødvendigheden bød det. Fødemidlernes Pris steg
x) Penia 1811 S. 308.
19
289
Made with FlippingBook