AlmindeligHospitalsHistorie_1769-1892 (2)

nemlig hurtigt, altsaa maatte Pengealmissen snart blive aldeles utilstrækkelig. En omfattende Plan for Forplejning i Hospi­ talet blev nu udarbejdet, og henimod Efteraaret blev Forplej­ ning indført. Men Spørgsmaalet blev nu, hvor ofte Lemmerne skulde have Udgang. Direktionen vedtog, at Udgang kun maatte haves hele Søndagen og Onsdag fra Kl. n -6 1 ). Og de Hospi­ talslemmer, som ikke var fornøjede med denne Tilladelse, blev saa anvist at fraflytte Hospitalet og søge Lejlighed i Byen og lig andre Almisselemmer at faa Naturalforplejning og Betaling til Husleje. Forretningernes Gang paa Hospitalet blev ogsaa derved simplere. Et ikke ubetydeligt Arbejde var det at under­ søge, hvad 6-700 Hospitalslemmer fortjener i Byen og derefter at tillægge dem det, de behøver i Almisse; at tilse, at kun de og ingen andre gaar ind; at gøre Beregninger med Spisemeste- ren over, hvad der hver Dag skal tillaves, alt eftersom flere eller færre Lemmer den ene Dag fremfor den anden bliver hjemme, at paase, at de kommer hjem i rette Tid o. s. v. Langt lettere bliver denne Ordning for Hospitalet. Herved tilvejebragtes og­ saa en større Lighed. Saa længe Lemmerne gik ud, maatte Ud­ gang tillades for nogle en Dag, for andre en anden Dag, for nogle to eller flere Dage, for andre alle Dage om Ugen. Lem­ merne havde Venner og Bekendte, deres Ønsker og Lejlighed maatte ogsaa tages med i Beregningen. Krigens Trængsler hjalp til at komme over disse Vanskelig­ heder. Selvfølgelig hed det nu, at man ved denne Ordning gjorde Lemmerne til Fanger. Efter Ordets egentlige Mening er det ikke rigtigt, selv om Reglementet jo meget beskar Fri­ heden2). Først ved Krigens Slutning kom Spørgsmaalet om Udgangen igen alvorligt paa Tale. Direktionen fandt, at 2 Udgangsdage om Ugen af Hensyn til Hospitalets Orden var for rigeligt, og den bestemte derfor, at fra 4. Juli 1814 skulde Lemmerne kun have Udgang om Søndagene og alle Helligdagene, og Udgangs*) St. P. 1807 September. 2) Penia 1807 S. 273 ff.

29 0