FraDetUnderjordiskeKøbenhavn

2 8 dem lagt paa de højeste Punkter, hvorfra der var vid Udsigt over det flade, foranliggende Terræn. Da man lagde Fæstningsværkerne om Byen, var det nød­ vendigt ogsaa at sørge for Porte paa passende Steder i disse Værker. Man véd, at der blev anlagt Vester-, Nørre- og Øster­ port, men der synes at være en urimelig stor Afstand mellem Nørre- og Østerport. I Jordebogen fra 1380 nævnes kun Vester-, Nørre- og Rødeport. P o n t o p p i d a n siger, at han ikke véd, hvor Rødeport har ligget, men han antager, at det maa være et Sted mellem Nørre- og Østerport, da der ellers var for stor Distance. Dr. O. N i e l s e n mener, at Østerport og Rødeport maa være en og samme. A. D. J ø r g e n s e n vil have, at Rødeport skal være Indgangen til Helligaandshuset. Kilden til denne Uenighed er Jordebogen fra ca. 1380, hvor der blandt andet nævnes en Række af Gaarde og Grunde langs Vimmelskaftet til Købmagergade (Bjørnebrogade), hvor Andreas Holbeks og Hen­ ning Podebusks Jorder nævnes først, saa fortsættes der til Røde­ port (»Item magister Nicholaus j terram prope rubeam portam«). Derefter kommer man til Skomager Købckes Jord, hvorpaa Bad­ stuen havde staaet, og denne Jord ligger ved Andreas Holbeks (»Item Købechinus Sulor j terram, in qua stetit domus balnei prope terram Andree Holbek«). Saa nævnes Biskoppens Jord og derefter Biskoppens Kaalhave. En Jordlod forbi, og saa nævnes en Gaard ved Købmagergade (Københavns Diplomata­ rium I B. S. 105). Samme Sted S. 107 nævnes Henning Pode- busk’s Jord Øst for Købmagergade (»Habentes fundas in parte orientalis a platea Bjørnebro gadhe prope terram domini Hemingi militis«.) Den anden Jord herfra er igen Skomager Købckes. Man kan vist vanskelig komme bort fra, at Henning Podebusks, Andreas Holbeks og Skomager Købckes Jorder maa have ligget ved Hjørnet af Købmagergade og Østergade, Rigtigheden af denne Opfattelse styrkes yderligere ved Fundet af Resterne af en Dampbadstue langt tilbage i Grunden i Nr. 6 paa Købmager­ gade. Derved angives vist Stedet for Købckes Jord. Efterslægts­ selskabets Skoles Grund er en Del af en stor, sammenhængende Grund, som maaske har været Henning Podebusks. A. D. Jør­ gensens og Dr. O. Nielsens saa vidt forskellige Opfattelser viser, at Jordebogens Opregninger af Grundene ikke kan tvinge til særlig at antage, at man fortrinsvis skal gaa ad Østergade for at naa til Rødeport, man kan mindst lige saa godt vælge at