FraDetUnderjordiskeKøbenhavn

591770233

101 KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

K e PRÆSENTANTEFL

r EX ^ El BRIS,

FRA DET UNDERJORDISKE KØBENHAVN

FRA DET UNDERJORDISKE KØBENHAVN GEOLOGISKE OG HISTORISKE UNDERSØGELSER

AF

H. N. ROSENKJÆR K

MED FORTEGNELSER OVER P LANTE - OG D Y R E L E V N I NG E R

BESTEMTE AF

A. C. JOHANSEN

OVE ROSTRUP

N. HARTZ

DR. PHIL.

MAG. SC.

MAG. SC.

UDGIVET MED UNDERSTØTTELSE AF CARLSBERGFONDET

KØBENHAVN D E T S C H Ø N B E R G S K E F O R L A G 1906

T R Y K T H O S N I E L S E N & L Y D IC H E (AXEL SIMMELKIÆR)

1 en Aarrække har jeg, saa vidt Tid og Forhold har tilladt det, ved Udgravninger søgt at samle Materiale til Belysning af de geologiske og ældre historiske Forhold, der vedrører Køben­ havn. De fundne Ting og Beskrivelser af de Forhold, jeg har iagttaget, har jeg efterhaanden sendt til Nationalmuseet, Mine­ ralogisk Museum, Baadhusmuseet og »Danmarks geologiske Undersøgelse«. Ved Gasværket i Vigerslev, ved Ny Carlsberg, ved Bryg­ geriet paa Vodroffsvej, paa Købmagergade Nr. 3 og i Frihavnen har man naaet Saltholmskalken. Det sidst nævnte Sted laa der et tertiært Lag over Kalken. De andre Steder var den umiddelbart dækket af Istidsdannelserne. I den nederste Mo­ ræne findes overalt en Mængde større og mindre Sand- og Ler­ blokke. I Frihavnen var der tillige nogle Dynd- og Tørveblokke. I disse Blokke er der af og til fundet en Del Fossilier, som kan fortælle noget om det organiske Liv før Istiden. »Inter- glaciale« Dannelser er først trufne ud ad Frihavnen til og Nord for Søerne. Den øverste Moræne er overalt fundet som et faa Fod tykt Dække over de underliggende Lag. Der ligger en Mængde store Sten i Grænsen mellem de to Moræner. I Renden mellem »Stubben« og »Trekroner« blev der ved Uddybning i Anledning af Frihavnsanlægget fundet Tørv og Skovbund til 30 Fod under Havets Overflade. Paa Frihavns- terrænet har der været Egeskov til ned under -f- 2 0 -Fods- Kurven. Langs -f- 12 -Fods-Kurven var der bevaret en tydelig Kystlinie. Langs den laa der en Mængde Flintflækker under Strandsandet. Ved en lille Bæk, som er kommen oppe fra Egnen ved Blindeinstituttet, har der været en Boplads. Her laa Flækker ned i Tørven under Strandsandet. Her har Menne­ skene færdedes i Egeskoven langs en Kyst paa en Tid, da Fra ilet underjordiske København. 1

2

Havet stod ca. 14 Fod lavere, end det nu staar. Ligeledes har de færdedes langs Ladegaardsaaen, som havde sit Løb ud over Frihavnsterrænet, efter at den havde gennemløbet Søerne. Paa en Strækning under denne Boplads laa der et »inter- glacialt« Gruslag, hvori jeg in situ fandt nogle Flintstykker, som syntes at bære raa Mærker af at have været behandlede af Menneskehaand. Et Stykke, en grov F lække, blev fundet af Arbejderne. Profilet saa omtrent saaledes ud, Lagene taget fra oven og nedad: Ca. 1 Fod Strandsand med en Mængde Skaller. — 1 — Tørv med Flintflækker i. — 4 — af den øverste Moræne. — 3 — Grus med de raa Flintsager. — 4 — Sand. Den nederste Moræne. Partiet her omkring blev gravet bort med Spade. Forholdene i Frihavnen har jeg omtalt i »Naturen og Mennesket« 1893 og 1896, i »Om og fra Blaagaards Seminarium« 1898, i »Frems« »Vor Jord« 1901 Nr. 41 og 1902 Nr. 44, samt i »Samfundet« 1903 Nr. 1413. Bortset fra de sidst nævnte Fund under Morænen er den ovennævnte Boplads fra Egetiden paa -f- 12 Fod i Frihavnen den ældste Beboelsesrest, jeg har truffet. Efter den Tid har Havet hævet sig, indtil det paa Køkkenmøddingetiden naaede op mod den Højde, f. Eks. Frueplads oprindelig har haft. Det er ikke endnu lykkedes for mig at finde Spor af Menneskenes tilbagegaaende Vandring i denne Periode til den nævnte Højde. Da Havet atter trak sig tilbage omtrent til den Højde, det nu har, efterlod det paa sine Steder et mindre Sandlag, som indeholdt en Del Strandskaller. Plantevæksten fulgte efter og dannede paa de lavere og fugtigere Steder et tørveagtigt Dække over den gamle Havbund, hvorved Skallerne blev bevarede, lige­ som der i Tørven blev bevaret en Mængde Rester, særlig Frø, af Planter, som havde vokset her, og Skaller af Snegle, som havde levet paa Engen. Denne Tørvedannelse gaar ned til Kote 0,0 eller til daglig Vandstands Højde i Havnen, hvilket maaske kunde tyde paa, at Havet havde trukket sig noget længere tilbage end til den Højde, det nu har. Under hele denne Engdannelse har jeg ikke noget Sted fundet Tørv, som er ældre end denne.

3 Man kan vist gaa ud fra, at der her har levet en forholdsvis tæt Befolkning hele Tiden, mens det tørveagtige Englag har dannet sig. Dette Forhold har sikkert sat sit Præg paa Plante­ samfundet i Engen. Den livlige Handelsforbindelse med frem­ mede, som Beliggenheden og den rige Sildefangst gav Anled­ ning til, har sikkert ogsaa øvet sin Indflydelse derpaa. Den før-Absalonske By har ligget omkring Gadekæret, som har strakt sig fra Vestergade (omkring ved Nr. 10) og over paa den anden Side af Studiestræde. Vestergade har været Byens Gade, som har fortsat sig ned til en gammel Kystlinie langs Amagertorv og videre frem mod Øst ud til den egentlige gamle Havn, Holmens Kanal, hvor nu Landmandsbanken ligger. Omtrent ud for Niels Hemmingsensgade anlagde Absalon en Risvej fra den gamle Strandvej ned over den yngre Porseeng, hvor Rasmus Nielsens store Ejendom, Amagertorv Nr. 11, nu staar, hen til Hjørnet af nuværende Højbroplads og GI. Strand, hvor Kystlinien den Gang var, og hvorfra han byggede en svær Egetræsbro over den smalle Kanal til Slotsholmen, da han havde lagt Planen om der at opføre sin Borg, som han byg­ gede af Teglsten, der vist blev brændt oppe ved Graabrødretorv. Efterhaanden opførtes der langs Vejen fra den gamle By til Absalons Vej nogle store Teglstenshuse med Lergulve. 1368 blev disse Stenhuse brækkede ned af Hanseaterne, — man slog, hvor det gjorde mest ondt. Kort Tid efter blev de igen opførte paa de gamle Murrester. Absalon har vist planlagt Københavns Befæstningslinie ud til, hvor den stod indtil Chr. IVs Tid. Da Fæstningsgraven fra Vesterport til Aabenraasøen blev gravet, blev Vandstanden i Peblinge- og Sortedamssøen hævet, for at man kunde faa til­ strækkeligt Vand i Graven. Ladegaardsaaen (Løgteaaen) blev vist samtidig flyttet, saa dens nedre Løb blev noget højere. Byen fik fire Porte: Vester-, Nørre-, Røde- og Østerport. Ved Indsamlingen af Tørveprøverne har jeg begaaet den Fejl, at jeg, for at faa alt fra Planteverdenen, har taget noget af det underliggende Strandsand med, naar. det ved Rødder holdtes fast til Tørven. Derved er der kommen Strandskaller i nogle Prøver. Skal Undersøgelserne ved Udgravningerne i København føre til et tilfredsstillende Resultat, maa Undersøgeren stadig være paa Færde med minutiøs Paapasselighed, han maa ikke vente, til der bliver sendt Bud efter ham. Bygherrer og Entreprenører l*

4 er saa stærkt økonomisk interesserede i, at Arbejdet gaar rask fra Haanden, at det ikke kan ventes, at de skulde kunne varetage videnskabelige Interesser, om de ogsaa havde Evner dertil. Derimod har jeg erfaret, at man altid er villig til at yde Hjælp til Selvhjælp. I Fjor tilbød Dr. phil. A. C. J o h a n s e n , at han vilde be­ stemme min Mollusksamling fra Engdannelserne under Køben­ havn. Mag. sc. O. R o s t r u p har stadig siden 1892 hjulpet mig til Rette med mine botaniske Indsamlinger. C a r ls b e r g - f on d en har bevilget Pengemidlerne til Hr. Rostrup for Be- stemmelsen af hele min Frøsamling fra de oprindelige Enge under København. Mag. sc. N. H a r t z har bestemt min prægla­ ciale Samling og har overladt mig Bestemmelses-Listerne over de Ting, som jeg har fundet i Sandblokkene i den nederste Moræne under Byen, ligesom han ved mange andre Lejligheder har hjulpet mig. Boghandler H. L y n g e har for nogle Aar siden bestemt en Samling Skaller fra Tørveprøven i Helsingørs- gade. Mag. sc. Ad. J e n s e n har bestemt Skallerne fra en Eng­ prøve fra »Søfryd« ved Sortedamssøen. Professor N. V. U s s in g , Dr. phil. K. I. V. S t e e n s t r u p , samt Raadstuearkivar, Dr. phil. V i l l a d s C h r i s t e n s e n har hver paa sin Vis ved mangfoldige Lejligheder ydet mig Hjælp ved mit Arbejde. Jeg skylder begge Afdelinger paa N a t i o n a lm u s e e t Tak for den Bered­ villighed, hvormed man altid der har rakt mig en hjælpende Haand. Fra K ø b e n h a v n s V ej- og K lo a k v æ s e n har jeg faaet alle Højderne paa Gaderne og mange andre Oplysninger, ligeledes har jeg faaet en Del Oplysninger paa K ø b e n h a v n s V a n d v æ r k s I n g e n i ø r k o n t o r . Fra F r e d e r i k s b e r g I n ­ g e n i ø r k o n t o r har jeg faaet en Del Oplysninger om Højde­ forhold paa Frederiksberg Grund. Ligeledes har man paa S t a d s k o n d u k t ø r e n s K o n t o r og paa d e t m il itæ r e In ­ g e n i o r ko rps-K o n to r ydet mig al den Hjælp, der har staaet til Kontorernes Raadighed. I n g e n i ø r e r , A r k i t e k t e r og For- m æ n d har altid været villige til at hjælpe mig med Højdebe­ stemmelser og Udmaalinger ved Udgravninger. N i e l s R o s e n - k jæ r har udført alle Tegningerne, og Kommunelærer R. C. M o r t e n s e n har hjulpet mig med Korrekturlæsningen. Alle Kotehøjder er angivne i Fod, regnet fra daglig Vandstand i Havnen. De undersøgte Pladser er mærkede med et -f- paa Oversigtskortene.

5

Oversigtstabel I. Langs Kanalen fra Raadhuset til Højbro samt paa Slotsholmen.

Højde over Havet

Mægtighed

Moræne­ ler

Strand­ sand

Fyld

Muld

Gade

Tørv

6,4 0,0

6,4

Nv Kongensgade 1 0 ..............................

9,5 Ved Gaden.

r-i-5,0 -H 0

8,5 j-^2,2 0,5

9,0 Længst tilbage. 7,0 Nordvestlige Hjørne ved Nr.4.

Frederiksholms Kanal 6 .....................

1 1,5

1,0 2,0 1,0 1,0 1,0 1,5 1,0 0,3 1,0 1,0

10,8

Løngangsstræde 15 / ved \ ............ 11,8 0,0

10,3 Profil I, II, III.

12,3 0,0

Løngangsstræde 21 1Gaden f ...........

11,8 11,0

Farvergade 15 (»Holger Danske«).. 13,4 0,6 Hestemøllestræde 1 .............................. 13,0 1,0 Kattesundet.............................................. 18,0 8,7

1,0 8,3

12,2

( 3,4

14,0 Profil IV.

Lavendelstræde 1 5 ................................ 16,4 J 0,9

13,5

l 2,0

8,7 Profil V.

0.0 0,0 8,9 0,0 13,0 0,0

Magstræde 14........................................... Snaregade 1 2 ........................................... Badstuestræde 1 1 ..................................

7,9

12,0 Profil VI. 8.4 Profil VIL 9,1 Profil IX. 5,4 Profil XI.

Læderstræde 12 (Amagertorv 11). .. 11,4 -F 0,5 2,0 1,0 Læderstræde 1 ......................................... 10,6 0,0 0,5 1,0 Hjørnet af Højbroplads og GI. Strand 7,4 -j- 7.0 1,0 1,0

6,9

7,9 0,0

1,0

Absalons Rytterstatue.........................

11,0 12,5

Ud for Slotskirken................................ 11,5 0,5 Risvejen ud for Mellemfløjen......... 13,5 0,0 Ved Absalons Borg.............................. 13,7 L4

1,0

0,3 12 0 1,0 9,1 0,8 7,0 1,0 9,2

19,1 9,0 18,8 11,0

Nvgade 5 ........................................... .. Vimmelskaftet 4 8 ..................................

( 6,0

i ved Gaden \

Vimmelskaftet 48 llængstt.lbage/.. 15,2 \ 1,5 Amagertorv 24 (Klosterstræde). . . . 13,8 5,0 Amagertorv 22 (Valkendorfsgade) . . 13,6 4,5

13,2

1,0

0,5 8,3

8,1 Profil XIII. 8,1 Ved Gaden.

1,0 1,0 1,0

i 2,5

Amagertorv 23 (over for Kirken).. 11,9 l 1,0

8,9 Midt i Sidehuset.

Amagertorv 11 (over for Niels Hemmingsensgade)........................... Købmagergade 3 ....................................

7.7 Profil VIII. 6,9 Profil XV.

0,8 0,3

11,0 2,5 11,2 4,0

1,0 6,6 Profil XVI.

Købmagergade 6 ..................................... 10,6 3,6

5,0

0,5

8,5 3,0

Højbroplads 7 .........................................

D e n første Oversigtstabel viser, hvorledes der langs Kanalen har ligget et meget- lavt Engbælte. Man ser tillige, at der langs Amagertorv fra Højbroplads til Klosterstræde er en gammel Kyst, hvor Havet i lang Tid maa være standset, da det trak sig tilbage fra en større Højde. Fortsatte Undersøgelser vil nok vise Kystens videre Forløb. Det er maaske heller ikke helt urimeligt at tænke sig, at man fra den oprindelige gamle By ved Vestergade og Nørregade har haft en Forbindelsesvej langs Kysten paa den nævnte Strækning over efter den østlige og maaske vigtigste Del af Havnen, hvor Sildefangsten bragtes i Land. Denne Vej blev bibeholdt, efter at Havet havde trukket sig længst tilbage, og den er vedblevet at være en Hovedvej. Tørvelaget uden for denne Kystlinie vidner om, at der maa være forløbet meget lang Tid, fra Havet trak sig tilbage herfra og til den Tid, da Bebyggelsen herpaa begyndte. Det er endnu ikke lykkedes at finde noget, som giver faste Holdepunkter for Tidsbestemmelserne i det før-Absalonske Tidsrum. I Sandet i Tørven under Rasmus Nielsens Ejendom, Amagertorv 11 og Læderstræde 12 inde under Sidehuset blev der fundet en Stenøkse. Den var fundet, kort før jeg kom, men den laa der endnu med Sand paa. Der sad endog en Del faste Sandknuder paa den. Det var let at se, at den ikke havde ligget i Tørven under Ris­ vejen eller i Gødningen oven over den. Assistent H. A. K jæ r ved Nationalmuseet har været saa venlig at hjælpe mig med Be­ stemmelsen af dens Alder. Den tilhører Overgangstiden mellem den ældre og den yngre Stenalder. Docent O. B. B ø g g ild ved Mineralogisk Museum har bestemt Stenarten som Helleflint. I Lavendelstræde blev der lidt nede i Tørvelaget, ca. 3 Tom. fra oven, fundet et Par Skøjter af Ben, som Viceinspektør I.

7 H e r lu f W in g e (ved Zoologisk Museum) har bestemt saa- ledes: »To Mellemliaandsben af Hest (Equus caballus) af lille Race, tildannet til Skøjter«. Da de sammenlignedes med de i Museet opbevarede Hesteskeletter, viste de fuld Overensstem­ melse med de smaa Jernalders-Heste. Jeg tog en Prøve af Tør­ ven lige op til det S ted , hvor Skøjterne blev fundne (Lavendel­ stræde 15). Se IV. Baade Stenøksen og Skøjterne findes paa Raadhusmuseet. Ved det store Kloakanlæg paa Slotsholmen stødte man i Udgravningen paa Hjørnet af en gammel Bygning, omtrent hvor Blaa-Taarn har ligget. Moræneleret laa her i Kote 1,4 med ca. 3 Tom. muldagtigt Sand over. Murværket, som var opført i Munkeforbandt af røde Morænelersten, noget mindre end de sædvanlige Munkesten, var lagt umiddelbart paa dette Sand; det var sikkert et Hjørne af selve Absalons Borg. Omtrent fra Midten af Slottets Mellemfløj til hen for Kirken laa Moræneleret i Kote 0,0, herover laa et tørveagtigt Lag paa ca. 1 Fod, hvorover der var lagt en R isvej*), under hvilken der ikke fandtes Mur­ stensbrokker. Omtrent fra Hjørnet af Slotskirken og ned mod Kanalen stod nogle meget svære Egepæle. Her var to Rækker, som om­ trent løb i Flugt med Risvejens Retning, og som viste delvist ind over den vestlige Side af Højbro over omtrent mod Hjør­ net af Huset ved Højbroplads og GI. Strand. Da Husene her blev revet ned og Grunden blev udgravet, traf man paa en Række svære Egepæle, ca. 12 Tom. i Firkant. De yderste stod lige i Hjørnet af Byggegrunden og lige i den gamle Kyst, som den havde været, da Pælene blev rammet ned, se Profil X og XI. Her stod 3 Pæle sammen. Pælerækken gik skraat ind over Grunden til Ejendommen Højbroplads 12, det egentlige Hjørne­ sted. Den kunde ikke følges ind over Nr. 10, da der engang langt tilbage i Tiden bar været ophobet indtil 3 Lag af meget store Sten. Denne Pælerække stod i Flugt med den vestlige Række ovre paa Slotsholmen. Vi naaede ikke at faa fat paa den østlige paa Højbroplads. Skraat ind over den østlige Side af Grunden i Læderstræde 12 gik en Ris vej, som efterhaanden forsvandt ind under Gaards-

x) »Frem«s »Vor Jord« 1902 Nr. 48, »Samfundet« 1903 Nr. 1329 og 1905 Nr. 1906.

8 pladsen, eftersom man kom frem mod Amagertorv 11. Denne Risvejs Retning falder sammen med Pælerækkerne og Risvejen paa Slotsholmen og gaar omtrent fra Niels Hemmingsensgade og over mod det fremspringende Midterparti paa Slottets Hovedfløj ud for Fr. VH’s Rytterstatue. Pælerækkerne er sikkert Rester af en svær Rrobygning over Kanalen. Det var aldeles tydeligt, at det var det ældste Rygningsværk, der fandtes Spor af paa begge Sider af Kanalen. Man staar sikkert her over for Resterne af det Vej- og Rrobygningsarbejde, Absalon lod udføre, da han havde lagt sin Plan om at opføre en Rorg paa Holmen, som laa saa lavt, at han ikke kunde brænde Mursten derovre. Han har maattet transportere alt Rygningsmaterialet derover inde fra Land. Oppe omkring Graabrødretorv er udmærket Ler, og op mod Skindergade ligger det saa højt, at man endog kan bortgrave en betydelig Mængde Sand under det, før man naar Vandet. Da den gamle Ejendom ved Kejsergade mellem Graabrødretorv og Skindergade blev revet ned og Grunden gravet ud, fandt man Bunden af to Teglovne. Slagger og andet Affald viste, at man havde brændt Sten og Kalk samtidig, og at man havde brændt det ved T ø rv1). Det er ret rimeligt, at Absalon har anlagt sit Teglværk her, og det er maaske ikke helt tilfældigt, at Absalons Vej støder ud til den gamle Hovedvej lige for Lille Helliggejst­ stræde eller Niels Hemmingsensgade. At Vejen er bleven anlagt skraat ned over Engen, viser maaske, at her har været aaben Porseeng; men at Højbroplads, hvor Moræneleret gaar op til eller over daglig Vandstand, har været bevokset med store Bøgetræer, synes at fremgaa af, at der paa Hjørnet af Højbroplads og GI. Strand laa en Del store Bøge­ grene og en Mængde Bøgeblade, Dette giver vist ogsaa en An­ tydning af, at den egentlige By laa mod Vest. Da de gamle Bygninger paa Amagertorv mellem Valkendorfs- gade og Klosterstræde blev revet ned og Grunden udgravet der, hvor nu Laane- og Diskontobanken er opført, fandt man Rester af flere Middelaldersbygninger, som har været opført saa tidligt, at der endnu ikke var fyldt op paa Pladsen. Fig. 1 viser Byggegrunden med de ældste Bygningsrester. Den store Hjørnebygning ved Amagertorv og Valkendorfsgade

1) »Samfundet« 1903 Nr. 1434 og 1904 Nr. 1461.

9

var opført af særlig store Sten, 11 X 5J/4 X 4^2 Tom. Stenene i de andre Bygninger var lO1/^ X 5 x/4 X 3*/4 Tom. Murene i Hjørnebygningen var 34 Tom. tykke. Der har været 2 Udgangs-

Fig. 1 .

ST. 4 Mursten paa Kant.

B. Brønde.

T. Tønder.

R. Egetræsrende.

K. Klinkbyggede Egetræskar.

P. Frugtpresse.

1 0

døre, en ud til den fri Plads mod Klosterstræde og en mod Syd ud mod Gaden. Dørtrinene var af Mursten, og de i Døren ud mod Gaden var stærkt slidte, hvilket viser, at det har været Hoveddøren. Gulvet var lagt af stampet Ler umiddelbart paa Tørven. Ved Østsiden stod 30 Tom. fra Muren 4 af de store Mursten paa Kant i en Række. De var stærkt slidte. Noget til­ bage over mod den vestlige Side er tegnet 6 Fyrrepæle, 6 X S Tom. i Firkant. Under Lergulvet stod nede i Jorden 2 Tønder; fra den ene gik en Egetræsrende. Denne er punkteret paa Tegnin­ gen. Denne Bygning er aabenbart den æ ld ste , thi de andre Mure, som støder op til den, er ikke i Forbandt med den. Den

Fig. 2. Midt paa Billedet ses den østlige Mur af Badstuen med den lilinurede Døraabning samt en tilmuret Blinding. Mod højre ses et Stykke af Hjørnehusets ældre og yngre Mure; disse krydser hinanden. Bygning, som støder op til Siden af Hjørnebygningen, har haft Lergulv; naar det nu kun fandtes i det halve Rum, skyldes det vist, at der i den øvrige Del har været gravet op senere. Dette Hus er vist Helligaands Badstue. Der er to Brønde tæt ved hinanden. Naar man har sat to ens Brønde saa tæt ved hin­ anden, maa man have haft Brug for meget V and ; den ene Brønd har ikke kunnet give nok, da der ikke var ret stor Beholdning, fordi Sandet ikke kunde sætteVandet mere end et Par Fod op over Brøndens Bund. Fig. 2 viser, at der har været en Dør gennem Muren ud mod Helligaandshuset. Det sidste Dørtrin har været af Fyrretræ. Døren var nu tilmuret. De to Brønde gaar ned til det vandførende Sandlag, som her pludselig sænker sig godt 3 Fod, saa Brønden paa den anden Side af Muren bliver

1 1

saa meget dybere. Denne er vist den ene af de fra Belejringen 1535— 1536 omtalte to særlig gode Brønde. Det lille Hus længst tilbage ved Klosterstræde havde ogsaa Lergulv1). Alle disse Stenliuse er sikkert ødelagte paa én Gang. Ma­ terialerne er blevet kastet om mellem hverandre. Ved Gen­ opførelsen er de store Mursten blevet brugt omkring i de andre Bygninger ogsaa. De er nu alle opført af de store og de smaa mellem hverandre. Det er tydeligt, at disse Stenhuse ikke er faldet for Tidens Tand, men er brækket ned samtidigt og paa voldelig Maade. Ved Omdannelsen af Nr. 23 paa Amagertorv (lige over for Kirken) fremkom ogsaa en gammel Middelalders­ bygning, hvis Rester i den Maade, hvorpaa Nedbrydningen af Huset er foregaaet, i høj Grad mindede om dem, der fandtes under Bankbygningen. De stærke Murrester stod uregelmæssigt afbrudte i Højden. Mørtelen har været saa stærk, at Stenene ofte er brækkede. Huset har ligget med Gavlen mod Gaden og noget længere frem end et senere Benæssancehus. Det har gaaet 8 Fod uden for det nuværende Forhus ud i Gaar- den. Sidemurene stod delvist under de nuværende Huses Brand­ mure; der var ca. 30 Fod mellem dem, og de var ca. 39 Fod lange. Der har været Blindinger indvendig paa Murene; i den vestlige Mur var de omtrent 12 Tom. dybe og i den østlige omtrent 18 Tom. Der var ingen Grundsten under Murværket, men dette laa lige paa Leret. Huset er opført, før der blev fyldt op paa Stedet. Bester af et Lergulv laa hist og her lige paa Tørven. Da man efter Ødelæggelsen igen skulde til at bygge op, tog man fat paa at mure paa de afbrudte Rester, som de var. Man murede Buer over Blindingerne; men da Pillerne stod i ulige Højde, blev der næppe to Buer, der stod lige højt. Et Par Steder var Buerne skæve, fordi de to bærende Piller var ulige høje. Det ny Murværk var i Munkeforbandt. Fig. 3 viser et Par Buer, som de fandtes. I Vimmelskaftet 43 stod en Munke­ stensmur (Stenene 11 X 5x/2 X 3 ^ Tom.) med Munkeforbandt. Hjørnet stod i Gadelinien 18 Fod fra Nr. 45. Muren løb 18 Fod langs Gaden og var dér 35 Tom. tyk. Vinkelret ind i Grunden løb den 17 Fod og var 23 Tom. tyk. Fundamentet var smaa Gra­ nitsten i et lille Muldlag paa Moræneleret. Murværket var uregel*) Udførlige Indberetninger paa Nationalmuseet, II Afd., og paa Raadhus-

museet. Se ogsaa »Samfundet« 1905 Nr. 1920.

12 mæssigt afbrudt. Langs Gaden var der bygget en 23 Tom. tyk Munkestensmur oven paa den gamle. Man havde ikke jævnet Uregelmæssighederne. Senere er der igen muret en Sten (F lens­ borger) indenfor. Paa delte Tidspunkt er der muret hen til Nr. 45. Murresten ind i Grunden er aldrig senere benyttet. Naar jeg sammenholder, hvad jeg har set af disse ødelagte, gamle Middelaldersbygninger, saa synes jeg, at Ødelæggelsen maa være sket samtidig, og at den skyldes en eller anden vold­ som Begivenhed, og jeg er derved kommen til at tænke paa, at den vist maa henlægges til den Tid, da Hansestæderne ind­ tog og i Bund og Grund ødelagde Byen 1368 *). Paa samme Tid er vist ogsaa Badstuen paa Købmagergade 6 bleven ødelagt.

Fig. 3 .

Da Grunden sidste Vinter blev udgravet der, fandt man en stor Bunke Granitsten, som var i høj Grad ildskørnede og forvitrede. Jeg var snart paa det rene med, at den Tilstand, hvori det hele fandtes, skyldtes stærk Paavirkning af baade Ild og Vand. Mellem Stenene laa en Mængde Tørveaske, som ogsaa laa ind under en stor Del af dem, men en Del af de yderste laa lige paa Muldlaget. Uden om Stenhoben laa en Del store, flade Sten. Mod Nord og Vest stod to Bækker Egepæle, som stødte sammen i Hjørnet under en ret Vinkel. Stenhoben gik omtrent til Græn­ sen mod Østergade. Vel omtrent 5 Fod fra Stenhoben ind i Grunden ved Kong Salomons Apotek og Østergade 60 stod en Egetræsbrønd, som gik noget ind under begge de nævnte Ejen­ domme og som gik i det mindste et Par Fod under Kote 0,0. Uden for Sten hoben mod Købmagergade og altsaa modsat Brøn­

0 Københavns Diplomatarium (K. D.) II Bind S. 10.

13 den laa en Del Tørveaske og Tørvesmuld; men især uden for Pælerækken laa en større Bunke Tørvesmuld. De fundne Stene maa være dem , man har ophedet og slaaet Vand paa for at frembringe Damp til Badet. Fig. 4 viser Stenhoben, Brønden og Pælerækken samt Parcellerne omkring Hjørnet af Købmager- gade og Østergade, saaledes som de nu er inddelt. I Jorde- bogen fra ca. 1380 staar: »Item Købechinus Sutor j terram, in qua stetit domus balnei prope terram Andree Holbek«. Paa den her omtalte Jordlod har altsaa staaet en Badstue. At det her siges for at betegne Stedet, tyder paa, at det ikke er saa længe siden, den blev nedlagt. Deraf slutter jeg, at den er blevet øde­

lagt 1368. Af flere Ud­ talelser i Jordebogen ]) kan det fremgaa, at den maa have ligget ved Hjørnet af Østergade og Købmagergade. Da Løngangsstræde 15—21 blev nedrevet og Grunden udgravet, traf man ude ved Gaden den sydlige Dæmning for den gamle Mølleaa. I Hjørnet ved Nr. 23 fik man hele Dæmningen at se. Den var bygget af 5 Rækker Egepæle: en lodret i Midten, hvorind

Fig. 4.

imod en fra hver Side hældede. Udenfor stod til hver Side igen en lodret Række. De lire yderste Rækker havde været beklædt ined Planker paa den Maade, at de gik udenom to Pæle, saa indenom to o. s. v ., hverRække for sig. Der var fyldt Jord mellem Fyrreplankeværkerne. Dæmningen var ca. 9 Fod bred forneden og den gik op mod Kote 10,0; den var 7—8 Fod høj. Ud for Gaasegade gjorde den en brat Bøj­ ning ud under Gaden. Fra dette Sted og hen til Nr. 13, altsaa mod Raadhusstræde, laa paa Engen en Række Egepæle; de var tilspidsede og laa med Spidsen ind i Grunden fra Gaden

') K. D. I B. S. 92— 111.

1 4

(Vandkunsten). De er ikke bievne rejst, inen derimod begravede med Fyld. Inde fra Nr. 23 (fra Vestervoldsiden) kom en Række Egepæle, som løb parallelt med Dæmningen, men 37 Fod fra den. De gik 28 Fod ind i Byggegrunden, saaledes at der frem­ kom et firkantet Bassin, 28 Fod bredt og 37 Fod langt, i den udgravede Del; det fortsatte jo mod Vest. Her har der ligeledes været Fyrreplankeværker mellem Pælene, som gik op omkring Kote 6,0, omtrent 4 Fod lavere end Dæmningen. Fra Hjørnet, hvor de to Pælerækker mødtes, gik en ca. 5 Fod bred Rende. Pælene i den bageste Række i Renden hældede noget udad. I den forreste Række (mod Gaden) stod de lodret. Der var Fyrreplanker paa de indvendige Sider, og de blev holdt til Pæ­ lene derved, at der af og til stod en Pæl inden for den i Ren­ den. Uden for Renden og Bassinet har der været lagt en Lervej. Der laa almindeligt Fyld næsten op til Kote 4,0, derefter var der lagt et ca. 2,5 Fod tykt Lag gult Moræneler i en Bredde af 24—25 Fod. Det gik ud til den gamle Kyst. Henne ved Nr. 13 drejede Vejen af mod Syd. Man har vist her en Vej, som har ført fra Slotsholmen over Løngangen, bag om Byen ud til Vester­ bro, vist før 1668. 2den Juledag det Aar styrtede Kammen i Fæstningsgraven ved Vesterport ned, Vandet løb i Stranden, og Vandmølleh paa Vandkunsten blev nok da nedlagt. Denne Mølle er vist altid bleven drevet af Overflodsvandet fra Fæstnings­ graven oven for Vesterport, og den er vel bleven anlagt, efter at den første Fæstningsgrav er bleven gravet, og Vand fra Peblinge­ søen har fyldt den. For Enden af det firkantede Bassin gik en smal Lervej fra den store Vej ud mod Vandkunsten. Der synes ikke at have været lagt Bro over Renden under denne lille Side­ vej. I Raadstuearkivet findes paa et Kort fra 1618 og et fra 1650 en Vej, som fører fra Vesterbro over Stadsgraven, hen til Løn­ gangen og over til Staldbygningen paa Slotsholmen. Denne Vej paa Kortene drejer netop af mod Syd omtrent ud for Gaasegade. Den lille Sidevej delte Pladsen mellem Mølleaaen og Pælene, som laa i dens Forlængelsesretning paa den ene Side og Slots­ vejen paa den anden, i to firkantede Pladser, det gamle Bassin mod Vest. Der var forskelligartet Fyld paa disse to Pladser op i Vejenes Højde, saa det ser ud til, at de ikke har været fyldt ud samtidig. Efter at det hele har været fyldt op til Kote 6,5, har det, efter det Indtryk, man faar, ligget hen en Tid. Der har maaske endog været bygget lidt. Saa er der fyldt op

1 5

til Dæmningens Højde ogsaa ud over Vejen (Kote 10,0). Fra Vejen og udad i Havet bliver der saa endelig fyldt ud fra det ny faste Land med Gødning. De skraa Striber viste baade, fra hvilken Højde og fra hvilken Side Udfyldningen af Gødningen er foregaaet. Denne Gødningsudfyldning strakte sig helt ud under Baghuset til nuværende Nr. 21, hvor Haderslev Læreres Latinskole i mange Aar havde Lokaler, og hvor der nu er et Vaskeri. Ved Bagsiden afVaskeriet hæver Moræneleret sig jævnt fra Kote -^-4,0 til daglig Vandstandshøjde. Her begyndte nok den lille Holm, hvis modsatte Yderside gaar lidt ind i den store Bygge­ grund Frederiksholms Kanal Nr. 6 i det bageste Hjørne ved Nr. 4. Ved Grundudgravningen i Farvergade, hvor »Holger Danske« har staaet, og videre hen til Gaasegade har det vist sig, at der oven paa den oprindelige Engbund, som ligger op til Kote 1,6, er bleven ophobet saa meget af Gødning og andet Husaffald, at Terrænet derved er højnet op til omkring Kote 7,5, før man med et betydeligt Gruslag anlagde Farvergade eller, som den oprindelig hed, Søndergade, dernedover fra Vestervold. Ophob­ ningen fortsattes længe endnu paa samme Maade uden for Gaden; ogsaa denne liøjnedes lagvis efterhaanden op til den Højde, den nu har. Da Gadehøjden var naaet op omkring Kote 9,5, blev den første Træ-Drikkevandsledning lagt fra Gaden ind i Grun­ den, hvor den nu fandtes under »Holger Danske«s Port. Led­ ningen blev gravet ned gennem Gadens Lag og godt et Par Fod ned i Gødningslaget. Hullet i Træledningen var tæt ved 7 Tom. i Diameter. 36 Fod fra Gaden gik fra Hovedrøret et 6 Fod langt Siderør mod Øst hen til Hjørnet af en gammel Murrest, som gik dels tilbage i Grunden mod Løngangsstræde og dels noget hen mod Gaasegade. Grundstenene laa omtrent i Højde med det første Gadeanlæg. Mellem Grundstenene har der været dannet en Rendestensaabning, uden for hvilken der var sat en Tønde ned til at optage, hvad der flød ud. Paa Enden af Trærøret henne ved Muren stod en 4—5 Fod høj Rest af en Post. I Naboejendommens Grund hen mod Gaasegade var lagt 2 Trærør ind lige oven paa hinanden. Har de ført Vand ind til »Gaase- bryggeriet«? Nedlæggelsen af moderne Vand- og Gasrør lige over Trærørene her har gjort, at man ikke kunde se, hvor høj Gaden har været oppe, da disse blev lagt ind. Hen mod den vestlige Ende af »Holger Danske« var der bleven lagt et Trærør ind, da Gadehøjden var naaet op til Kote 11,0.

1 6

I Lavendelstræde 15 gaar Moræneleret i den vestlige Side op til Kote 3,4; i den østlige Side naar den kun til 2,0, men lidt skraat ind over fra Nordvest gaar en Lavning, som naar ned til Kote 0,9. I Engen her laa de før nævnte Skøjter. Omtrent i Kote 11,5 eller ca. 5 Fod under Gaden ligger et Muldlag, se Profil IV, hvorpaa der har staaet Bygninger. 13 Fod fra Husrækken ude i Gaden laa store Granitstene som Grundstene med et svært Egetræs-Fodstykke paa. Inde i Gaarden og inde under Bag­ huset har staaet et Hus. Her laa to svære Fyrretræs-Fodstykker ved Siden af hinanden, hver paa sin Række Fyrrepæle. Der har været traadt en fast Gang ned forbi Enden af Huset.

V ES TE RBOULE VARD

1.0

(/> o 3 Q. ir> 3 IC CJ << GC

1,5

V E S T E R V O L D G A D E Fig. 5 .

Det ser ud til, at Terrænet ret stærkt hæver sig her fra Laven­ delstræde 15 og ud til Vestervold. Under »Hotel Bristol« ligger Moræneleret op til ca. Kote 16,2, og uden for Vestervoldgade 69 ligger det i Kote 9,0. Derfra sænker det sig igen ned under daglig Vandstand under Raadhuset, som vist ligger lige i en smal Bugt, som skar sig ind fra Kalvebodstrand, og hvorfra en Bæk fra Skt. Jørgens Sø løb ud. Paa det store Billede paa Raadhusets Borgertrappe, hvor Byen er set fra Vestsiden, ser man disse Forhold ganske godt gengivet efter Originalprospektet, som findes i Arkivet paa Nationalmuseets II. Afd. Det er gen­ givet i Resens Atlas. Raadhusets Plads skal man vist søge i Bugten lige neden for Broen. Fig. 5 viser Raadhusets Grund­ plan; Tallene angiver Kotehøjden paa Moræneleret, saaledes som det viste sig ved Grundens Udgravning. Planen og Kotehøjderne har jeg faaet udleveret fra Tegnestuen, hvorfra Raadhusets Op-

17 førelse lededes. Under Udgravningen saa man, at Bredderne af Bugten havde været bevokset med Rør og Kogleaks. I Vester- vold Nr. 104 ligger Moræneleret i Kote -f- 6,0. Oven paa Moræneleret ud for Vestervold 69 laa et Lag paa omtrent en Fod af en tørveagtig Masse, og derover var der lagt en Risvej, som løb lidt skraat for den nuværende Fortovslinie. Den gik lidt ud fra Husrækken opad mod Raadhuspladsen. I Vimmelskaftet 43 laa paa den oprindelige Engbund en stor uregelmæssig Affaldsdynge fra et Garveri. Hovedmassen bestod af en rødbrun, tørveagtig Masse med en Mængde Kager af Haar imellem. Hr. Direktør Max B a l l i n har sagt mig, at det godt kunde ligne malet Bark. Der kunde ikke paavises Garvesyre deri, men det var beller ikke at vente. Bunken strakte sig belt ind over Grunden fra Badstuestræde 5 og 7, hvorindunder den ogsaa gik, og over under Gaarden til Vimmelskaftet 41. Ovre ved den Side var der en overordentlig stor Mængde Læderaffald i Bunken, som var indtil 3 Fod tyk. I den vestlige Side var der nogle Klatter af Kalkmørtel i den øverste Del af Bunken. Den er aflejret, før der var ophobet Fyld paa Engene og før Pladsen var delt i flere Parceller. Moræneleret bævede sig her hurtigt fra Kote 1,5 til ca. Kote 4, derfra jævnt til Kote 6,0 ved Gaden ved Nr. 45. Noget oven for Garveribunken afløstes Tørvelaget af et tyndt Muldlag, nogle Steder var det 1 Fod tykt. Lidt inden for Enderne af den afbrudte Munkestensmur ind ved Grunden stod ned i Leret en Tønde, lig den i Leret paa Amagertorv 22. Nær ved stod en Egetræsbrønd. Længst tilbage i Grunden i Krogen ved Nr. 41 stod ligeledes en Egetræsbrønd. Den gik mere end 5 Fod under Kote 0,0. Karmen laa i Højde med Englaget. Senere er den bleven forhøjet op til Kote 7. Der har staaet en Del ca. 3 Fod høje og 10—12 Tom. tykke Rester af Egestolper i Englaget; de stod paa den brede, flade Ende. Ingen af dem naaede op til Kote 7, hvor der i Fylden var et Muldlag, hvorpaa der stod Rester af mindre Træer. Herpaa stod en Del Mure tildels af Flensborgsten og uden Munkeforbandt. Her var 2 Lergulve, hvoraf det ene var næsten afslidt og nylig lagt om før en Brand, hvis Rester dækkede begge Gulve. Gaden har været fyldt op til ca. Kote 9, da de første Træledninger blev lagt ind. Udførlig Indberetning findes paa Raadhusmuseet.

2

Fra det underjordiske Kobenhavn.

II.

D e t lave Terræn fra Vestervold langs Kanalen fortsætter sig mod Øst langt forbi Højbroplads. Det er vist værd at lægge vel Mærke til, at herover ad er der ikke saa regelmæssigt et Engdrag. Inden Bebyggelsen er Terrænet der blevet dyrket, hvor det ikke har været særlig sumpet. Det er ogsaa ganske interessant at lægge Mærke til Forholdene ved Kanalen ved Høj­ bro. Absalonstøtten staar paa den yderste Spids af Morænelers- Landskabet; over ad GI. Strand har det vist sig, at Sænknin­ gen i Moræneleret gaar længere op og danner en skarp Bugt mod Læderstræde og Højbroplads, at denne Bugt er fyldt op til Kote 1,0 med Strandsand, og at Sandet staar ret brat ud mod Kanalen. I Fortunstræde gaar Moræneleret ikke højere op end til Kote -f-5 ,5 ; men her ligger kun ca. 1 Fod Sand. Derover var Gødning og Husaffald, hvori der var en Mængde Kreatur­ kranier. Ved Ejendommen »Ved Stranden« Nr. 14 har Leret hævet sig op til -i- 2,2 med x/2 Fod Sand over. Hvorfor er mon Sandet hobet saa højt op Vest for det snævre Løb mellem Højbroplads og Slotsholmen, medens der kun findes saa lidt Øst for? Ud over Byggegrunden paa Kongens Nytorv Nr. 14 og til­ dels ind under Nr. 16 gik en gammel Vej, som var anlagt paa den Maade, at der oven paa den lave Eng (Moræneleret naaede paa en længere Strækning kun op til Kote 0,0) er lagt et henad 3 Fod tykt Lag Lerfyld, som her udgjorde Vejbanen. Da man naaede frem til St. Kongensgade 14—16, saa det ud, som om Vejen drejede lidt mod Nord, men her var gravet nogle store Kuler, hvis Sider var sat af Fyrrepæle og Planker. De var meget uregelmæssige i Form, og der fandtes intet i eller ved dem, som kunde give Oplysning om, hvortil de har været brugt.

1 9

Oversigtstabel II. Fra Højbroplads mod Øst ud over Kongens Nytorv.

Højde over Havet

Mægtighed

1 ■° -T S — S .5 in t/3

Moræne­ ler

Muld

Fyld

Gade

Tørv

1,0 6,0 Profil XVI.

10,6 3,6

Købmagergade 6 ....................................

0,4

8,7

Lille Kongensgade 4 0 ......................... 11,6 2,5 Vingaardsstræde 2 5 .............................. 10,5 1,5 Admiralgade 0 »Hvælvingen«......... 10,8 2,6

1,0 8,0

7,8 5,0 6,9

0,4 0,5 1,0

8,5 3,0 7,9 0,0

Højbroplads 7 ......................................... Absalons Rytterstatue......................... Fortunstræde 5 ....................................... Ved Stranden 14 .................................. Admiralgade 31, Hjørnet af Hummer­ gade ......................................................... Laxegade 9 og 11, Asjdgade 1 1 ... . Havnegade 2 3 .........................................

7,9 -i- 5,5 1,0 5,8 -r 2,2 0,5

12,4

5,3

6,8 0,5

6,3 8,5 6,9

9,7 0,5 0,4 0,3

5,9 -r- 3,6 2,6

30' ud fra Hotel d’Angleterres Hovedtrappe......................................... 13,0 0,0

13,0

13,0 4.0

50' ud fra Kongens Nytorv 16 . . . .

9,0

1,0

0.0 1 6,0 0.5 \ 3.0 i 1,1 2,6 l 2,0

12,0 6,0 10,0 8,7

Profil XXIV. Profil XXV.

Kongens Nytorv 8, 10, 12 og 14 . . 13,0 I

1,0

1,5 0 8

Hj. af Gothersgade og St. Kongensg. 12,5 f

\ (

Profil XXIII.

12,0 Sydligst. 10,5 Nordligst. 11,1 Sidehuset. 12,6 Profil XXII.

Gothersgade 14 ....................................... 13,1

Gothersgade 13 ......................................

13,0 -r- 0,5 0,2 0,7

Østergade 1 6 ........................................... 12,1 3,6 Hjørnet af Østergade og Pilestræde 12,0 2,5

0,6 7,9 1,0 8,5 1,0 8,5

Pilestræde 12...........................................

12,5 3,0

Omtrent i Retning fra St. Kongensgade Nr. 4 og skraat ind over Byggegrunden paa Hjørnet af St. Kongensgade og Gothers- gade (Hotel »Kosmopolit«) var ligeledes ind over den sumpede Eng anlagt en Lervej, som den foran omtalte, ca. 30 Fod bred. Foroven var Leret stærkt æltet, flere Steder gik Æltningen næsten helt gennem det henad 3 Fod tykke Lerlag. Begge Steder var det tydeligt at se, at man havde gravet Vejfylden ind fra Siderne. Dette Vejanlæg kom igen ude i Helsingørsgade og er sikkert 2 *

20 den gamle Helsingørsvejx). Paa gamle Kort og Prospekter vises Helsingørsvejen og en Vej, som gaar fra Østerport og ud mod Øst, og som sikkert er den, man traf i Kongens Nytorv Nr. 14. Lige i Hjørnet af St. Kongensgade og Gothersgade gik et lille Vandløb ud, her laa Moræneleret kun til Kote 0,5. Engen her omkring har været meget sumpet, og der har været store Tuer. Da man byggede det første Hus paa Hjørnet, rammede man Pæle ned til at lægge Fodstykket paa, og man har sikkert lagt et Bræddegulv lidt over Engbunden, thi Tuerne stod sær­ deles vel bevarede. Ved Ombygninger er der lidt efter lidt kom ­ men noget Fyld ned mellem Tuerne, saa det hele er blevet nogen­ lunde jævnt. Husene er gennem Tiderne bievne større og større. Facadelinierne mod Gaderne blev de samme, men Bagmurene rykkedes flere Gange tilbage i Gaarden. Sidst har der været støbt svære Undermure af Cement, men man har dog ikke gaaet dybere, end at de oprindelige Forhold kunde ses. Ogsaa Kælder­ gulvet var nu lagt af Cement. Dog levede der i Tuerne en Mængde smaa Regnorme, Lumbricus subrubicundus (Eisen); de er bestemte af Inspektør ved Zoologisk Museum G. L e v in s e n . Kældergulvet laa nu 6 Fod under Gadehøjden. Gulvet er stadig bleven liggende i samme Højde, men Terrænet udenom har højnet s ig 2). I Asylgade og Laxegade (Landmandsbankens Udvidelse) ligger Moræneleret omkring Kote 0,5, og der ligger ca. 4 Tom. groft Sand over det. Derover ligger et ca. 3 Tom. tykt Lag af en tørvelignende Masse, som kun indeholder faa Frø og ingen Skaller. Her synes der kun at have været meget ringe Plante­ vækst. Dette viser en Modsætning til de ret frodige Strandenge, man ellers træffer paa. Hist og her har der været gravet nogle Smaahuller paa en 8—9 Tom. Fylden, som mest bestaar af Gødning og Husaffald med en Del forholdsvis ny Murstens­ brokker, ligger umiddelbart paa det tørveagtige Lag. Her er ikke fundet Munkesten i de dybeste Lag Fyld , ligesom der heller ikke er fundet Spor af Middelaldersbygninger. Det er først højt oppe i Fylden, at der findes Spor af Dyrkning og af Trævækst. Der har nu været boret flere Steder ned i Moræne­ leret, men man har hver Gang maattet standse, naar man naaede ca. 5 Fod ned. Jeg antager, at man der har stødt paa den nederste Morænes haarde Ler. 9 »København« 1903 Nr. 143. 2) »Frem«s »Vor Jord« 1903 Nr. 37.

21 Murmester W. C. H a s f o r t h har fortalt mig, at under deii gamle Del af Landmandsbanken er der meget dybt til fast Bund. Bestemte Maal kan han ikke opgive, men man kom ved Ud­ gravningerne der dybt ned under daglig Vandstand i Havnen. Holmens Kanal har gaaet ind her med forholdsvis betyde­ lig Dybde til det faste Land, og den har rimeligvis fortsat sit Løb over om Gammelholm, maaske ind ad hvor nu det kgl. Teater ligger og til Hovedløbet, saa man har kunnet sejle den Vej ind, naar man kom fra Sundet. Ved Udgravning af Grunden til Sømandshjemmet paa Hjørnet af Nyhavn og Holbergsgade viste det sig, at Moræneleret i hele Grunden laa omtrent i Kote -f-6,0. Der var kun lidt Sand over, næppe noget Sted 1 Fod; derover var der Fyld. Dette Havneløb har af Gammelholm, som vel egentlig bestod af flere Holme, været godt dækket mod Storm og Strøm. Skibene har vist kunnet ligge sikrere her end ved GI. Strand; hvor der oprindelig har været ret aabent mod Vest, mod Kalvebodstrand og Kogebugt. Det er vist først efter, at Absalon har anlagt sin Borg, at GI. Strand og Kanalen videre frem om mod Frederiksholms Kanal faar Betydning som Havn, og at Fisketorvet bliver anlagt fra hans Vej og hen mod den gaml'e By. Man har i Holmens Kanal kunnet sejle ind den ene Vej og ud den anden til Hovedløbet, om man fandt det nød­ vendigt i den travle Sildetid. Der kan vist næppe være Tvivl om, at det er det faste Land, som her har skudt sig frem til Kanalen med den lave, flade Eng, som med svag Hævning har strakt sig op over Østergade og hen over Højbroplads. At Mo­ ræneleret kun ligger i Kote 0,0 ud for »Hotel d’Angleterres« Hovedtrappe, kunde maaske tyde paa, at en Sænkning fra Holmens Kanal har gaaet herop. Pladsen, hvor Østergaard, Kongens Gaard, har ligget, og hvorfra en Embedsmand har holdt Orden og varetaget Kongens Interesser paa Fiskehandelspladsen, maa vist søges herude bag Nikolaj Plads mellem Østergade og Laxegade, vel nærmest ved Vingaardsstræde. Ser man paa Forholdene her omkring mellem København og Amager, saaledes som de oprindelig har været, trænger sig uvilkaarlig det Spørgsmaal frem, hvorfor der her har dannet sig saa mange Holme og Kanaler, da man baade mod Sydvest fra Langebro og mod Nordøst vel omtrent fra Nyhavn har et bredt, frit Løb. Disse Terrænforhold er sikkert i det væsent

22 ligste udformede i den nederste Moræne, og den øverste Moræne ligger som et nogenlunde regelmæssigt Betræk af blødt Ler der hen over. Der synes at have været et jævnt Fald i den store Lavning fra Sluserne i Kallebodstrand til det nordøstlige Udløb mellem »Stubben« og Refshalen. Naar der i denne flodlignende Fordybning er blevet en Del Morænelersholme staaende paa en længere Strækning, maa det vist hænge sammen med den nederste Morænes Bygningsforhold og maaske med, at det er Vand fra en Isrand i Køgebugt, som har endeligt udformet Fordybningen. Holmene er haarde Morænelerspartier, som har modstaaet Van­ dets Magt, hvorimod Kanalerne mellem Holmene er udskaaret i Sandblokke mellem de faste Partier. De mægtige, dybt liggende »interglaciale« Sand- og Lerlag, man traf i Frihavnen, tyder paa det samme Udviklingsforhold. Hermed passer Forholdene ved Højbro ogsaa ganske godt, dels at der er et fremspringende fast Parti, det, hvorpaa Absalon-Støtten staar, og dels — benåd GI. Strand— den dybe Indskæring, som senere igen efter Istiden er bleven udfyldt med Sand, og som maaske staar i Forbindelse med en stor Sandblok under den nordvestlige Del af Byen og betinger det lette Afløb fra en Del af den ved Amagertorv. Absalons Brønd tyder jo paa. at paa Slotsholmen gaar Moræne- leret dybt. Man vilde næppe have kunnet sætte Brønden saa dybt gennem Sand paa den Tid. Hvis der nær Overfladen var Sand under Holmen, maatte Vandet i Brønden være brakt; men det er det ikke.

2 3

Oversigtstabel III. Fra Købmagergade og øster over samt ud til Nørrevold.

Højde over Havet

Mægtighed

6 1 « o

4> T3 « O

> S r-1

3 s

2

6,9 Profil XV.

11,2 4,0 0.3

Købmagergade 3 ....................................

1,0 6,0 Profil XVI.

10,6 3,6

do. do. do. do. do.

6 .....................................

7,7

20 (Hj. af Silkegade). . 12,4 4,0 0,4

13,7 4,0 1,0

8,7 Profil XVII.

2 6 ..................................... 4 6 ..................................... 5 8 ....................................

LO 10,0 1,0 4,8 1,0 6,5 1,0 3,5

18,2 7,2 24,4 18,6 28,2 20,7 28,3 24,3

Rosenborggade 2 .................................... Nørrevold 90 ........................................... Hausergade 3 4 ......................................... Aabenraa 31 ............................................. Gothersgade 105 ....................................

20,5 20,8

26,5 26,8

5.0 5.0 /

1,0 1,0

Profil XXI.

16,0 Profil XX.

21,5 5,0 0,5

Pilestræde 56— 58 (Hj. af Møntergade) 16,5 5,0 0,3 0,8 10,4 Møntergade 8 ........................................... 16,9 7,4 1,0 8,5 Pilestræde 5 0 ........................................... 15,7 6,2 0,5 9,0 Iilareboderne 3 ....................................... 16,8 6,3 1,0 9,5 Nordlige Hj. af Sværteg. og GI. Mønt 15,2 10,0 1,0 4,2 Nordlige Hj.af Pilestræde og Silkegade 13,5 4,0 0,8 8,7 Antoniegade 11 (Politistationen) . . . 13,5 4,0 1,0 8,5 Helsingørsgade (Lvsstationen)......... 14,0 4.5 1,0

8,5 Profil XXVI.

1,0 6,0 0.8 5,0

14,6 7,6 14,0 8,2

Adelgade (Lvsstationen).................... Adelgade 37 (»Svanen«).......................

III. F r a Højbroplads langs Købmagergade ud til Nørrevold og Hauserplads er der en jævn rask Stigning i Moræneleret. Fra Hauserplads og Aabenraa falder det meget brat mod Gothers- gade fra 20,5 til 5,0. Her fra Gothersgade 105 til ned mod An- toniegade er der nogen Uregelmæssighed, men fra Silkegade— Antoniegade og Syd paa er Moræneterrænet igen ret regelmæs­ sigt og smaat faldende. Fra Kongens Nytorv og ud i Helsingørs-

2 4 gade strækker sig vist et Engdrag, hvor Moræneleret hæver sig fra 0,0 til 4,0, men saa indtræder der pludselig en Stigning hen mod Adelgade, hvor Leret hæver sig op mod 8,0. Her traf man ved Udgravningen til Lysstationens Udvidelse paa Helsingørs- vejen hen over Engen langs med Helsingørsgade, men man traf ogsaa paa en stor Lergrav, som var gravet ind i den noget stejle Brink. Den gik næsten hen til Adelgade og den strakte sig ind under den ældre Del af Lysstationen. Den stod med en lige Væg ud mod Adelgade. Et Prospekt fra Resens Atlas viser os Byen fra Østsiden. Her vises »Ny Teglgaard« ude ved Helsingørsvejen. Dette Teglværk falder vist sammen med Pladsen, hvor man her ved Adelgade fandt den store Lergrav, som gik ned til en stor Sandblok i den nederste Moræne i Kote 0,0. Ved Udgravningen af Grunden i »Svanen«, Adelgade 37, fandt man et ganske fortrinligt anlagt Stykke Vej, som var ca. 45 Fod bredt og i Grundens Østside naaede helt ind i Funda­ mentet; i Vestsiden laa en Del af Vejen inde under Gaden. Den løb altsaa lidt skraat ind under Adelgade hen mod St. Regne- gade. Det kan passe, at den har gaaet langs Lergravens Nord­ side, men dog saa langt fra, at man ikke ved Udgravningen til Lysstationen traf Vejanlægget. Om de oprindelige Jordbunds­ forhold omkring det Stykke af Vejen, man fandt, bør følgende bemærkes: Oven paa Moræneleret har der ligget 6—7 Tommer groft, skarpt, rødt Sand, som vist har været temmelig ufrugt­ bart, saa der ikke har kunnet danne sig noget egentligt Muldlag. Da man har begyndt paa Vejanlægget, har man først fra Siderne gravet en 6—7 Tommer Sand ind paa Vejbanen, saa man fik et Sandlag paa noget over en Fod; derefter har man paaført et 4—5 Tommer tykt Lag af meget groft Grus eller rettere af Smaa- sten paa omkring en Valnøds Størrelse. Derved har man op- naaet at faa en udmærket Vejbane. Overfladen af den viste nu, at den havde været stærkt slidt, men den var ikke gennemkørt, og den har, saa vidt jeg kunde skønne, heller ikke været istand­ sat efter Anlægget. Senere ved Udgravning af den store Baggrund til Kronprinsessegade 28 stødte man i det sydøstlige Hjørne igen paa denne Vej. Den gaar ind under det lille bageste Baghus til Kronprinsessegade 30 og ind under den lille aabne Plads mellem nævnte Baghus og Baghuset til Adelgade 41. Vejen gør altsaa fra Grunden i Adelgade 37 en stærkere Bøjning mod Nordøst

2 5 og falder vist her sammen med den gamle Helsingørsvej, der som før nævnt kun er anlagt af Ler. I Raadstue-Arkivet findes et Kort fra 1858, tegnet af en Officer efter et Originalkort fra 1659, som findes paa Nationalmuseets II Afd. Det viser en Vej fra St. Regnegade over til Helsingørsvejen. Fig. 6 er en Gen­ givelse af dette Kort, men den paagældende Vej er noget stærkere fremhævet. Jeg tør antage, at denne Vej er anlagt af Chr. IV straks efter 1606 og at den er nedlagt efter 1670, da den ny Rydel herude blev anlagt.

Fig. 6. Plan over København 1659.

1 Slottet. 2 Amagertorv. 3 GI. Torv. 4 Frue Kirke. 5 Vesterport. C Rosenborg. 7 Nyboder. ’ 8 Kastellet. 9 Chr. IV ’s Vej fra Regnegade. 10 Helsingørsvejen. 11 »Ny Teglgaard«s Plads.

De ældste Kort over København viser en lille Sø i Egnen fra Aabenraa og op mod Nørrevold. Ved de store Udgravnin­ ger til de ny Rygninger i Gotliersgade 101, 105, 109 og 115 har man faaet Rekræftelse paa, at der virkelig ogsaa her har været en Sø. I 105 naaede man først Moræneleret i Kote 5,0. Der­ over laa et Dyndlag, noget tørveagtigt, 0,5 Fod tykt, som inde­ holdt en Del Skaller af Sødyr, som viste, at der her har staaet Vand til Stadighed. (Se Dr. Johansens Reskrivelse af denne Lokalitet). Anodonta var stærkt repræsenteret, tildels ved meget store Eksemplarer. Dyndlaget laa under et 16—17 Fod tykt Lerlag, som sikkert er fyldt ud før 1380., da Rødeport, som om­