FraDetUnderjordiskeKøbenhavn

IV.

O versig tstab el 4 giver en Forestilling om det egentlige »Højland«, som ogsaa strækker sig ind paa Tabel 3’s Omraade fra Købmagergade 46 ud langs Aabenraasøen, hvor det ender i en brat Skrænt. Fra Vestervold falder det oprindelige Terræn hen efter Bugten, hvori Raadhuset ligger, og ud efter Skt. Jør- genssø, som ved en Lavning staar i Forbindelse med Raadhus- bugten. Billedet paa Borgertrappen i Raadhuset giver en ganske god Forestilling om disse Forhold. Mod Nord fortsættes det oprindelige »Højland« ud mod de to andre Søer. I Løngangsstræde under Prinsesse Maries Asyl for døv­ stumme ligger Moræneleret i Kote 0,0 med ca. 2 Fod stærkt sandblandet Tørv over. Følger man nu Vejen derfra lige frem gennem Gaasegade og Kattesundet op til Frederiksberggade, finder man en jævn Stigning i det oprindelige Terræn. Hvor Hestemøllestræde, Lavendelstræde og Kattesundet støder sam­ men, ligger Moræneleret i Kote 1,0 med ca. 1 Fod Tørv over. I Kattesundet 12, midt imellem Lavendelstræde og Frederiks­ berggade, ligger Moræneleret i Kote 8,7 med 1 Fod Muld over. Paa det nordlige Hjørne af Kattesundet og Frederiksberggade ligger Leret i Kote 15,0 ogsaa med 1 Fod Muld over. Gaar man derimod hen til Badstustræde 11, som ligger lige over for Brolæggerstræde, og hvor Moræneleret ligger i Kote 0,0 med ca. 1 Fod Tørv over, har man en stærk Stigning op til Vimmel- skaftet 48, hvor Moræneleret ligger i Kote 11,0 med knap 1 Fod Muld over. I et Afsnit af Ny-Stenalderstiden har Havet staaet henimod 3 Fod højere, end det nu gør, og det har da dannet en Kystlinie, som omtrent fra Hyskenstræde til Højbroplads falder sammen med den sydlige Side af det nuværende Amagertorv. Den største