Forskønnelsen_1915

/

Renholdelsen af en monumental Bygningsom Domhuset, og naar et saa rigt og fint Selskab som Sukkerfabrikkerne lader en hæslig Fa­ briksbygning skæmme et af Byens dejligste Punkter. Det er ikke Architekten, men Selska­ bet, der bærer Ansvaret. I Stedet for at bygge høje Huse ved vore Kanaler, der er noget af det kønneste, vi har, skulde vi beplante deres Kajer med Slyngplan­ ter, som Berlinerne har beplantet store Dele af Sprees, for at den kunde komme til at ligne Tiberen, hvis Stensætninger overalt afbrydes af grønne Vækster. Naar jeg nu skal sammenfatte mine Ønsker i et eneste stort, saa ønsker jeg, at Kjøbenhavn- erne, navnlig Husejerne, ikke vil nøjes med at t al e om Kjøbenhavns Forskønnelse, men at de hver især i H a n d l i n g vil vise deres Kærlighed til Byen: én ved at lade Kalkpud­ set hugge af sin Ejendoms Façade, saa de røde Mursten kan komme frem for Dagens Lys, en anden ved at dække sine Mure med Slyng­ planter, en tredie ved ikke at tænke for meget paa den øjeblikkelige Fordel, naar han kan faa Lov til at opføre en Kaserne, hvor der er en smuk Udsigt, osv. At hver enkelt Borger værner om Byens Skønhed, vil i Længden betale sig mangefold; og vi maa alle gøre vort til, at vor Hovedstad kan være den Titel bekendt, Englænderne giver den, naar de kalder Kjøbenhavn: »Dronningen ved Østersøen«. KUNSTMALER ERICK STRUCKMANN: Paa Spørgsmaalet om, hvilket Ønske man kunde nære med Hensyn til Kjøbenhavns For­ skønnelse, fristes man let til at fremsætte en lang og detailleret Ønskeseddel! Men ak! Det er dog til ingen Nytte, thi hvor mange gode Borgere i vor By har ikke ofte gjort dette og næsten altid uden Resultat. Det saakaldte praktiske Liv og tusinde pe­ kuniære Hensyn har efterhaanden ganske ra­ seret vor gamle By for dens architektoniske Minder, og den Tid nærmer sig, hvor man ikke længer kan se, at Kjøbenhavn har en æld­ gammel og højtkultiveret Historie, thi de sid­ ste halvhundrede Aar har vi jo gjort et propert Arbejde for at ødelægge og udslette alle de rige og skønne Minder fra svundne Kultur­ tider. Vor gamle By er snart ved at ligne et af vore mange velhavende Parvenuhjem, hvor .»antike« Kommoder og polstrede Silkemøbler af alle Stilarter er blandet i et smagløst Kaos. Er ikke det nuværende Gammeltorv et sør­ 16

geligt Eksempel paa denne Smag! — Dette een Gang saa skønne og rolige Torv med de for­ nemme, gamle Empire-Huse har vor Tid for­ vandlet til en architektonisk pralende Krambod, hvor endog en af vore allerbedste nulevende Architekter har deltaget i Ødelæggelsesværket. — Var det dog ikke snart muligt, at man her i vor By kunde samles om det beskedne Ønske at skaane de faa Rester af vor gamle architek­ toniske Skatte! Jeg har nævnt Gammeltorv, som allerede er haabløst ødelagt. Den bedste Del af Bredgade staar nu for Tur. Her ligger endnu samlet en Perlerække af fornemme Bygningsværker: det gamle chirurgiske Akademi, Rigsdagsbygnin­ gen, Frederiks Hospital med tilliggende Pa­ læer. — Her skal Ødelæggelsesværket nu paa­ begyndes med Gadegennemskæring og even­ tuel Nedrivning af Frederiks Hospital. Saa har vi af det historiske Kjøbenhavn snart kun Slotsholmen tilbage, og alle er vi jo enige om dennes Skønhed, men ikke desto mindre har man ogsaa her begyndt Ødelæggelsesvær­ ket. Uden alvorlig Protest er det gamle kgl. Bibliotek — det nuværende Rigsarkiv — om ­ bygget og ramponeret saavel indvendig som udvendig paa oprørende Vis, og nu tales der om snart at udvide Ministerierne. Saa kan vi maaske faa Lov at opleve den samme Lemlæ­ stelse af alle de dejlige gamle Nabobygnin­ ger: Staldmestergaarden, Ministerialbygnin- gerne, Chr. IV ’s Bryghus osv. — Fjenden er som sagt allerede i An- marsch — Christianshavns Vold skal jævnes med Jor­ den! Moderne Sukkerfabriker og Dampskor­ stene er allerede nærgaaende Naboer, Faren er overhængende! — Tillad mig derfor paa Deres Forespørgsel om min Stilling til Kjøbenhavns Forskønnelse at udtale det beskedne, men bestemte Ønske, at det først og fremmest maa lykkes at bevare Resterne af Kjøbenhavns h i s t o r i s k e Skøn­ hed! — og ganske særlig S l o t s h o l m e n med sine mange herlige gamle Bygninger og dens aarhundredgamle Patina! Og gid hver den, som forbryder sig mod Slotsholmen, maa møde en saa harmdirrende Protest, at yderligere Ødelæggelse een Gang for alle umuliggøres. MAGISTER SIGURD MULLER: Skulde jeg opregne alle de Ønsker, jeg næ ­ rer med Hensyn til Kjøbenhavns Forskønnelse, blev jeg sent færdig. Lad mig da nøjes med at pege paa enkelte Punkter, hvor jeg særlig længes efter at se noget fremmet, noget garn-