Forskønnelsen_1915

melt værnet mod Ufærd, eller noget stygt skaffet af Vejen. Hvad Oprydningen angaar, regner jeg det for vigtigst, at vi paa mere eller mindre lem ­ pelig Vis bliver af med Danmarksmonumen­ tet, H ø r u p , T ietgen og Lurblæsersøjlen. Til her at sige min Mening om de fires relative Chancer for at sejre i Konkurrencen om en Plads paa Bloksbjerg finder jeg dog ingen Grund. Bedst Udsigt til Forflyttelse turde rime­ ligvis de to siamesiske Blæsere have. At de, som nogle i Begyndelsen haabede, skulde blæse omkuld, er der vel kun ringe Udsigt til, skønt der næppe er nogen, som vilde holde paa dem. Men endnu har de jo staaet for kort Tid til at vinde Hævd, og desuden har de frem for de fleste andre »Kunstværker« den Fordel, at der raader saa godt som fuld Enighed med Hensyn til deres Eksistensberettigelse. Overfor Danmarksmonumentet er Udsigterne næppe saa lyse; der er jo her andre Hensyn at tage end de kunstneriske. Ideelt set vilde det være rigtigst at kaste hele Historien, baade den stu­ pide Dame og de grimmige Løver, i Smelte­ ovnen. Men praktisk talt gaar det næppe an. Nu vel, lad os saa faa den flyttet hen til et Sted, hvor den i noget mindre Omfang bliver Genstand for de lattermilde Kjøbenhavneres Munterhed; jeg foreslaar Fredensborg Slots­ park, hvor den vistnok kunde passe ret godt i Ensemblet! H øru p burde vel nu snart have udtjent sin Tid som bestalter »Bømand« ved Indgangen til Kongens Have. Hvad mener man om at stille ham op i Rigsdagsbygningens Gaard ? De, som til daglig færdes der, er jo dog gennemgaaende paa Forhaand vant til at døje ondt. At sige noget om Finsenmonumentet, dette slemme Stykke forloren Barok, er vel af flere Grunde haabløs Gerning. Men T ietgen paa Børsrampen! Er der mon endnu noget Menneske, der mener, at man gør Manden Ære ved Aar efter Aar at lade ham staa som Gespenst paa den Plads, hvor han i sin Leve­ tid daglig færdedes, og hvor Opstillingen af en Statue, selv af en aldrig saa god, nødven­ digt maa være Vandalisme ? Nej, bed ham dog hellere, naar endelig galt skal være, tage Hat­ ten af og komme indenfor. Skulde der kræves Erstatning for de »Tab«, som de aller ønske­ ligste Exekutioner maatte volde, henviser jeg til den nærliggende Udvej at trække T ycho B r a h e , T ord en sk jo ld og C hristian den F jerd e fra deres respektive Skammekroge hen til Pladser, hvor de kan ses; som de nu staar,

kunde de lige saa godt være anbragte paa Salt­ holm. Tænker jeg paa Nyskabninger, ligger det mig stærkest paa Hjerte, at vi faar rejst et vær­ digt Mindesmærke for det danske Aandslivs ypperste Stormand, og jeg er vis paa, at Penge­ midlerne dertil nok skal strømme ind, naar Tidsudviklingen igen kommer i rolig Vækst — saa ikke alene GRUNDTViG’skirken kan blive opført stor og skøn efter J e n se n K lin ts Plan, men ogsaa N iels S kovg aards udmærkede Sta­ tue faa Plads indenfor dens Mure. Dernæst bør der mindes om Monumenter for S øren K ierkegaard og F rederik P a l u d a n -M u l l e r . Vi kan dog ikke i Længden være bekendt, at Kjøbenhavn, som ejer Mindesmærker for man­ gen en ringere Personlighed, ikke giver Tak­ nemligheden mod disse to et synligt Udtryk. — Alt det nævnte tillægger jeg da nogen Betydning. Maaske er der dog et og andet, som har endnu større Krav paa at omtales, saa vist som det er vigtigere at bevare de gamle Værdier end at frembringe nye. Kon­ gens Nytorv saaledes og ChristianshavnsVold. For nogen Tid siden var der et Forslag fremme om at faa Kongens Nytorv »forskøn­ net« med ret omfattende Plantninger. Sligt vilde dog vel være utilbørligt. Torvet bør be­ holde sin Karakter som en i det væsentlige aaben og frit overskuelig Plads; hvad der alle­ rede findes af Træer og Blomsterenlæg at værne, er hverken for meget eller for lidt. En anden Sag vilde det være, om der kunde gøres noget for at faa lavet om paa Torvets slettest virkende Fagader, først og fremmest det A f­ skum, der staar og gnider sig op ad det Thott’ske Palæ som en halvciviliseret Parvenu op ad en fin gammel Herre. Men om dette ligger indenfor Mulighedernes Grænser, ved jeg unægtelig ikke. Derimod ved jeg, at de Myndigheder, der gaar ChristianshavnsVold til Livs, gør sig skyl­ dige i en Brutalitet, som vil slaa Vedkommen­ des Navne fast i Byens Historie. Da man for ikke ret længe siden for at spare Penge sløj­ fede den sidste Rest af Østervold, ofrede man ikke alene en betydelig Skønhedsværdi »paa Guldkalvens Alter«, men ogsaa en uvurderlig Relikvi. Vi er inde paa et slemt Skraaplan. Skal vi nu fare frem ad den Vej? Saa bliver Konsekvensen da, at vi lægger Mergelbane gennem Jellingehøjene og afstaar en ameri­ kansk Samler Dronning M argreth es Sarko­ fag og C hristian d en F jerd es blodige Tør­ klæde for nogle Skæpper Dollars.

17