Forskønnelsen_1915

vidt muligt — E n h e d i P l a d s b i l l e d e t ogsaa fra Architekturens Side. Den Type, hvorefter der blev bygget, var sikkert Kvisthustypen, der er bleven saa yndet og saa almindelig her til Lands. Op i det 18de Aarh. rejste sig atter nye og ofte statelige Bygninger, denne Gang langs Torvets vestlige Side; her byggedes Hoved­ vagten; længere nede laa det AHLEFELDT’ske, senere det GRAM’ske Palæ, nu Hotel d’Angle­ terre, Længere nede igen, hvor nu Magasin du Nord ligger, opførtes det BjELKE’ske, senere HoLSTEiN’ske Palæ. Og selv hvor der ikke opførtes store, monu­ mentale Nybygninger, var det gennemgaaende anselige og velbyggede Huse, hvor saa godt som kun Stands- og Rangspersoner holdt til. I Midten af Aarhundredet opførtes saa mel­ lem Gethuset og Holmens Kanal det Kgl. The- ater, der satte det monumentale Punktum til denne Side. Nu er det kun muligt ved Hjælp af gamle Tegninger og Stik at danne sig et Indtryk af, hvor smuk og aristokratisk en Plads Kongens Nytorv dengang var. Den paabudte Ensartethed i Bebyggelse havde det vel vist sig umuligt at overholde. Men i det 18de Aarhundrede ejede Torvet al­ ligevel en vis architektonisk Helhedsstemning. Architekturen i Størsteparten af de Bygninger, der indfattede Torvet — store og smaa, offent­ lige og private — holdtes alle sammen af det korrekte, velordnede, i den enkelte Bygning altid ligevægtige, der er Barokkens Stilmærke. De Tilføjelser i Klassicisme, H ar sd or ff gav denne barokke Plads i to hver for sig saa fine og noble Bygningsværker som hans eget Hus, nu delvis Udenrigsministeriets Ejendom, og E r ic h se n s Palæ har ikke kunnet bryde Stem­ ningen. Dertil er Familieskabet mellem de to Stilarter altfor intimt. Men da Kongens Nytorv stod i sin Glans, var man begyndt at omkalfatre det og gribe ind i Torvets oprindelige Idé. Allerede i det 18de Aarh. fjærnedes Krindsens Beplantninger og kun et snævert Stakitværk blev tilbage. Dette var ikke til Gavn for Pladsbilledet. Paa det store Torv maatte Statuen næsten blive helt borte. Derpaa er der dog senere bødet no­ get ved dens nuværende Beplantning, hvis herlige Træer burde være de mest paaskønnede i hele Kjøbenhavn. Først i sidste Slægtled er det dog, at U lyk­ kerne er komne over Kongens Nytorv, saa det — trods alt, trods det, at en stor Plads som den altid vil imponere og trods megen udmær­ ket Architektur her og der — alligevel falder i Stumper og Stykker.

Et for et har de gamle Patricierhuse og Pa­ læer maattet vige for Nybygninger. Man spør­ ger uvilkaarlig, om dette nu ogsaa har været nødvendigt, om ikke langt mere af den gode, gamle Architektur paa denne Plads havde kun­ net bevares. T h i B e v a r i n g e n af s k ø n n e B y g n i n g e r fra Fo r t i d e n er B o r g e r n e s mo r a l s k e Pligt. Viser det sig ganske ugør­ ligt at bevare dem helt urørte, maa de under eventuel Ombygning ændres med Skaansom- hed, saa de saa vidt muligt beholder deres ar- chitektoniske Karakter. Et saadant Forsøg, der er falden saare heldigt ud, viser den K a n n e - woRFF’ske Ejendom paa Hjørnet af Bredgade og Strandstræde. Store Butiksruder kan ind­ sættes paa mange Maader. Den slettest tænke­ lige er anvendt overfor H ar sdor ffs Gaard, hvis strænge Ydre ganske er gaaet tabt derved. Endnu har man dog et ejendommeligt og i bedste Forstand historisk Architekturbillede for sig, naar man lader Øjet følge Bygningsræk­ ken fra Charlottenborg, over Husene i Nyhavn, den KANNEWORF’ske Ejendom og til T hotts Palæ. Men dermed er Glæden ogsaa forbi fore­ løbig. Hele Resten af Torvets Indfatning mod Nord og Vest er bleven ganske forstyrret. Dette betyder ikke, at der ikke baade her og der har vist sig et rigtigt Blik og de rette Bestræbelser. Men altfor mange Muligheder er her gaaet i Løbet og i det store og Hele er Kongens N y ­ torv som en virkelig Architekturplads uhjælpe­ lig fortabt. Til det gode, der er at sige, hører Placerin­ gen af St. Nordiskes Bygning i Nyhavns Akse. Det er der monumental Mening i, og det føles rent umiddelbart. Men ved en Monumental­ bygning, som denne baade er og som den præ­ tenderer at være, burde der bedre være regnet med, at den ligger ud til en stor Plads og skal kunne virke paa Afstand. Det gør baade T h o tt ’ s Palæ og Charlottenborg, de er trukne op i store, tydelige Linier og er monumentale; men Smaaligheden i St. Nordiskes Facadeind­ deling og Dekoration er altfor paafaldende. (Den havde virket meget bedre paa en lille Plads eller i en bred Gade). Den samme Fejl gælder Behandlingen af Hotel d’Angleterre. Dets Fa­ cade er i bedste Fald fuldkommen interesse- og karakterløs. Men denne Bygning havde lige­ ledes udmærkede Betingelser for at kunne være mellem de af en Plads’ egentlige »Hovedbyg­ ninger«, der holder sammen paa Billedet, og faar os til at glide lettere henover Mislighol­ delsen af Pladskunstens Love baade her og der. Magasin du Nord’s store Hus, der for sin Tid ikke er noget daarligt Forsøg i en helt ny og vanskelig Bygningstype, er — trods Tilslut­ ning til fransk Renæssancearchitektur - altfor 19