Forskønnelsen_1915

Problemet om Nybygninger og det offentliges Forpligtelse til at ordne og vejlede i Tilfælde, hvor Privates Misgreb berøver eller truer med at berøve os kulturelle Værdier, der ret beset ikke er Enkeltmands, men tilhører os alle. Kongens Nytorv er god at drage Lære af. Men — vil man sige — det er for sent at kaste Brønden til, naar Barnet er druknet! Selvføl­ gelig. Dog staar man jo nu overfor en om ­ fattende og kostbar Omregulering af Færdselen med tilhørende f akt i s ke Forandringer i Tor­ vets Fysiognomi. Der er altsaa endnu M u lig­ hed for at miste noget — som der paa den an­ den Side ogsaa er Mulighed for at vinde noget. Og i al Fald: Kongens Nytorvs Skæbne — hvad det var, hvad det er blevet til og hvad det kunde have været — kan virke vejledende og opdragende med Hensyn til Behandlingen af andre Dele af Kjøbenhavn, overhovedet af de Partier i vore Byer, der endnu har noget vær­ difuldt at miste eller vinde«. (Turisttidende, Marts 1915). * * Af alle Kunstformer inden for Architekturens Omraade turde »Pladskunsten« vel nok være den vanskeligste, men ogsaa den, der i væsent­ lig Grad evner at give Udtryk for en Bys Kul­ tur. Vi er ikke forvænt med »Pladskunst« her­ hjemme, og de faa gode, gamle Torve, vi har, har vi efter Evne søgt at forkludre. Vi har ikke i Tide været opmærksom paa den stilfærdige Form for Pladskunst, for hvilken der var givet Udtryk i Torve som Gammeltorv, Amagertorv- Højbroplads ogKongens Nytorv. At G a m m e l ­ t or v fra at være en stilfuld Plads, hvis Bygnin­ ger var afstemt harmonisk efter hinanden, i Tidens Løb er blevet til en Slags architektonisk Billedbog med Prøver af de mest forskelligar­ tede moderne Bygningsformer, hver for sig ud­ mærkede Bygninger, men blot opført med kom­ plet Foragt for, hvorledes det enkelte Hus kom til at passe i Gadebilledet, og uden Spor af Hensyn til, at det vilde forstyrre den Harmoni, der paa et givet Tidspunkt hvilede over Plad­ sen, er fremhævet saa ofte, at en nærmere Be­ visførelse her vil være overflødig. Gammeltorv er og bliver haabløst forkludret, og derved er intet mere at gøre. Am a g e r t o r v fik man og­ saa lykkelig og vel spoleret ved Opførelsen af den skrækkelige, af alskens Reklamepynt over­ hængte og som alle Parvenuer saa paatræn­ gende Kasse mellem Østergade og Kirkestræde. H ø j b r o p l a d s kan muligvis endnu reddes, dersom Grundejerne ved senere Ombygninger — eventuelt under Pres af den offentlige M e­ ning — vil vise det Hensyn, som det andet

meget af et h y p e r m o d e r n e Glashus til at det, blot tilnærmelsesvis, passer ind i sine Om ­ givelser. Paa en anden Maade end om de to tidligere nævnte Bygninger gælder det ogsaa om denne, at den kun daarligt gaar ind i Plads­ billedet. Man har heller ikke her regnet med, at en r u mm e l i g P l a d s s t i l l e r s ær l i g e F o r d r i n g e r t i l s i n e s t o r e H u s e i R e t n i n g af Mo n ume n t a l i t e t . Og er samme Plads yderligere, som netop Kongens Nytorv historisk og endnu den Dag i Dag s t i l i s t i s k b e s t emt af B a r o k k e n s B y g g e s k i k , s aa s ka l der i den enk e l t e hel t n y e B y g n i n g s A r c h i ­ t ekt ur t ag e s H e n s y n dertil. Det behøver ikke at betyde slavisk Underkastelse under noget fra Fortiden givet. Men som man ikke hænger et Olietryk op paa sin Væg mellem gode Malerier, maa man ogsaa forlange, at Væggene om en af vore mærkelige offentlige Pladser ikke spoleres for os! Alt dette har D a h l e r u p forstaaet, da han i det Kgl. Theater skabte en særdeles god M o ­ numentalbygning, mægtig og drøj, med faste Omrids, meget i Slægt med Barokkens Idealer. Den kan taale at ses paa Afstand. Kun Skade, at denne nu saa snavsede og triste Bygning er i Stuk, og ikke har kunnet gennemføres i ægte Stenmateriale. Men Kongens Nytorv rummel­ et af de aller mest afskrækkende Eksempler i Nordeuropa paa mislykket Forsøg paa at skabe »stor« Arkitektur. Der er Standards Bygning, klistretklods op ad det stilfulde, diskrete T hotts Palæ. Denne Tegnebrætsfacade mangler, trods det, at den er holdt i stort Maal, al virkelig monumental Inddeling og Holdning. Den er tilmed holdt i Uskylds hvide Farve og stikker paa grelleste Maade af mod alt, hvad der ellers tiltrækker sig Opmærksomhed paa den Plads. Og værre end det! Den trækker magnetisk Blikket til sig ved sin udfordrende Væremaade, saa den næsten er bleven Pladsens »Hoved­ bygning« til denne Side. Dens Nabo til ven­ stre, opført af G. T v e d e *), er derimod bleven til ud fra den rigtige Følelse for Kongens N y ­ torvs architektoniske Karakter. Det er et rødt Pilasterhus med enkle, letfattelige Forhold. Dets Type og Motiver holder sig da ogsaa til en ældre Bygning, der i sin Tid laa paa nu­ værende »Standards« Grund. Men rundt om paa Pladsen er der andre døde og uhyggelige Punkter. Der er de græs­ selige Partier ved Hovedvagtsgade og Torden­ skjoldsgade, hvor i ø j n e f a l d e n d e G a d e ­ u d l ø b er b l e v e n v a n r ø g t e d e me d D ø g ­ net s v ær s t e Ar c h i t e k t u r . Saaledes rejser Kongens Nytorv da ogsaa *) Dette er ikke rigtigt. Huset er opført efter Tegninger af Architekt FR. L. LEVY. Red. 2 0