Forskønnelsen_1915

Projekteret Opstilling ved Indgangen til Fælledparken.

Alvor at ville tage Del i den, demonstrerer ikke med Kræfter, som den aldrig faar Lejlighed til at bruge. Helt isoleret kan den vække Øjenlyst, sikkert ogsaa en Stemning, men bydes den un­ der andre Vilkaar, kommer den til at staa som et Modsigelsens eller endog Forargelsens Tegn. Hvad her er nævnt, er Hovedpunktet, men det kommer ikke til at staa alene. Som antydet er Søjlerne for spinkle; de vil, naar det hele udføres i det endelige Materiale, aldrig kunne bære Vægten af det, som lægges paa dem, Bu­ en med den kolossale Erosgruppe. Der har været henvist til Muligheden af at bruge det billige Kvaksalvermiddel at styrke med kun­ stige Bygningsmidler, f. Eks. Jernbeton. Men det gaar dog nok paa ingen Maade an at knibe ud ad den Vej: Om man véd, at Søjleskafterne praktisk talt er stærke som Atlas, er ganske ligegyldigt; hvad der betyder noget, er, om de ser ud til atvære det eller e j: Synsindtrykket og den umiddelbare Hvile i dette spørger vi efter, ikke om, hvor meget eller hvor lidt der kan klares ad teknisk Vej. Ellers lod det sig jo forsvare at lægge et svært, kassetteret Fladloft over ganske spinkle Staalpiller; man kunde jo 3 5

Nutiden. Og sin Livskraft har den, Livskraften bevarer den som Følge af, at den er under­ bygget af Naturfølelse og sund Fornuft. En Søjle duer lige saa lidt til Led i et Bygnings­ hele, hvor den intet bærer, som en Kuppel, der er muret op, saa den søger at fremkalde Illusion af, at den svæver i Luften. Hvad der er naturstridigt, er hæsligt. Se til Parthe- nonssøjlerne; Skaftet svulmer en Kende, for at det kan antydes, at Vægten af Arkitraven tyn­ ger. En Kuppel, der ikke se s at bæres, er som en Trækrone, der synes at svæve uden For­ bindelse med Jorden. Vil man indskyde, at en Træstamme uden Krone dog kan være smuk og virke godt sammen med Omgivel­ serne, maa dertil svares, at her gælder ingen Sammenligning med Søjlen; det kroneløse Træ er en Ruin, og en saadan kan være god for sig. Men det er med Ruinen som med »det gamle Kvad«, hvorom det hedder: »Det er godt, naar det er gjort, men det la’r sig ikke gøre«. Sin Sag er det, om Søjlen rejses helt frit i Luf­ ten som Dekoration eller isoleret Monument. Den drager da ikke med Nødvendighed Tan­ ken hen paa noget, den ikke har Sammenhæng med, giver sig ikke i Konkurrence uden for