Forskønnelsen_1915

nersjælen, ogSophus Michaélis har sunget dets PrisiToneraf saaægteSkønhedogHøjhed.etsaa imponerende Mesterskab, at det i dette Tilfælde vilde være grov Fornærmelse at sige, at Digtet er »sin Genstand værdig«. Men hvad hjælper, hvor det gælder Billedkunst, alVerdens Lede- traade, Pegepinde og Poesier? Det er Øjet, ikke Øret, som her vil mættes for igen at kunne bringe Sjælen Mættelse. Kan en monumental Komposition ikke bære sig paa egen Haand, er det galt fat, og det i des pinligere Grad, jo flere store og tunge Spørgsmaalstegn der er kørt op med. Kunsten skal tolke sig selv. »Form er Klarhed«, Klarhed Form. Ubilligt vilde det være, om den, som laster Uklarheden i Tegners Værk, undlod at udtale, at denne Beskyldning maa gaa ud paa Totali­ teten som saadan — o: Pseudototaliteten— , ikke paa Enkeltgrupperne. — A f disse kan en ikke ringe Del give Klarhed over Meningen og for Stemningen, der er tilsigtet, medens ganske vist andre paa en ret ubehagelig Maade tvin­ ger os til at spekulere og giver Plads for ufor­ ligelige Hypoteser; men prøver vi at samle den store »Komposi­

ges, fordi Bevægelsen ikke falder det naturligt. Hermed er sagt, at Hovedlinierne ikke er gode, det hele ikke er nogen organisk sammenvokset Skabning, ikke en helstøbt Komposition. — Naar man ikke har haft Lejlighed til at følge en Kunstner paa Vejen til hans Maal, gør man i Regelen bedst i at afholde sig fra Udtalelser om, hvorledes han kan tænkes at have naaet frem; ellers gaar man nemt paa Glatis. I det foreliggende Tilfælde tør man maa- ske dog vove sig til en Formodning; det er noget nær nødvendigt, fordi »Søjleportalen« med dens Figurer synes at melde sig som Frugter af en bestemt Arbejdsmetode, der ikke er af det gode, og som man helst maa have i Tankerne, naar man vil forstaa, at Resultatet er blevet, som det blev. »Etagérefigurer« har en Beundrer af Teg­ ners Kunst nævnt, hvad der i senere Tider er blevet offentligt opstillet i Kjøbenhavn som Udslag af »den døde Tradition, den Thorvald- senske Marmorsøvn«. Man har et gammelt Ord om en »Strikke« og en »hængt Mand«; i Henhold til det burde man være en Smule

varsom med at ta­ le om de Tegner­ ske Figurgrupper. »Etagérefigurer« behøver nu forøv­ rigt ikke at være et »uartigt Ord«; fra Oldtidens Græken­ land har vi nogle, snart daarende i de­ res fine Ydre, snart af en Grandiositet, som burde kunne faa al Verdens Bil­ ledhuggere — Hr. Rudolph Tegner ikke undtagen — til at græde guds­ jammerligt. Nej, Storhed behøver ik­ ke athvilepaa Stør­ relse; maaske er der endog dem. som mener, at Ti- tusbuen er større end Søjleportalen. Men saa — denne og»Etagérefigurer- ne«. Vilde ikke en hel Del af de Teg­ nerske Værkervin­ de ved at blive re- 37

tion«, slaar det fejl. Som sagt, man har jo Vejen afpælet: Ledetraaden gaar fra Vuggen til Gra­ ven, som man naar efter at have passe­ ret mange Statio­ ner paa den Bane, den store Eros — ham, vi ser med det flyvekulrede Fir- spand oppe paa Buen - har anlagt og nu er i Færd med at inspicere. Men det forslaar ikke, Traaden bri­ ster hvert Øjeblik. Kun paa de færre­ ste Steder i Rækken gliderØj et medLet- hed og Behag fra det ene Led til det andet; det er, som følte det sig- usik­ kert med Hensyn til den Retning, i hvilket det næste Maal er at søge, og Seredskabet pla­