Forskønnelsen_1915

villig, naar man kundgør sin Undren over at se ham øve en Kunstnerdaad, der med lidt Held kan fuldbyrdes lige saa vel af en Hol- bergsk Arv som af selve St. Rodin. Mere for­ nøjeligt vilde det være at tale begejstret om alle Portalens Skulpturer, som de staar, men det lader sig desværre ikke saa let gøre, dels fordi de langtfra alle er prisværdige, dels af den Grund, at de hidtil ikke har præsenteret sig i en saadan Skikkelse, at det har været muligt at danne sig en paalidelig Mening om, hvad de agter en Gang at udvikle sig til. For det kan vel ikke være Tanken, at f. Eks. Eros-

ducerede til ganske lille Maalestok, saa den irri­ terende Vilkaarlighed i Udførelsen kunde blive mindre iøjnefaldende ? Og egner de sig ikke helt vel for Etageren — , blandt andet derved, at de er saa lette at flytte fra den ene Hylde til den an­ den ? Intet forbyder os at tage om ikke hver af dem, saa dog de fleste ud af deres »Sammen­ hæng« og stille dem op anden Steds. De Teg­ nerske »store og skønne Linier« ser nemlig gennemgaaende sørgeligt overskaarne og igen sammenflikkede ud, og det er det, jeg mener, de bogstaveligt talt er. Af hvad jeg ser, slutter jeg mig til Kompositionsmaaden, føler, at

Kunstneren ikke har givet sig Ro til ved Be­ gyndelsen af Arbejdet at lægge en saa vidt muligt færdig Plan, derpaa gøre en Skitse eller dog en Tegning, hvor han slog Enkelt­ leddene i deres lineæ­ re Samvirkning fast, og endelig, naar han havde Kompositionen i Orden i alt væsent­ ligt, udformede de en­ kelte Partier og lod dem føje sig ind i den T otalitet, med Hensyn til hvilken de var skab­ te. Hr. Tegner er gaaet den omvendte Vej, er snublet og har først for sent erfaret, at det kun er de færreste gi­ vet ved Sammenstyk­ ning at fuldende no­ get, der skal være i

gruppen, der kroner det hele, skal regnes for præsentabel i sin nuværende Forfat­ ning. Som det nu er, gør den et vederstyg­ geligt eller, om man vil være meget lem ­ fældig, latterligt Ind­ tryk, desværre ogsaa Indtrykket af at være inkurabel. Guden faar indtil videre gaa for, hvad han er; en god Rejsning har han, og Tegner skal vel nok være Mand for at faa om ikke guddomme­ lig, saa dog menne­ skelig Façon paa ham, hvis han da ellers fin­ der det stemmende med sine Inspiratio­ ner. MenDyrene! De er dog ikke alene i, hvad der til en vis Grad

Bruddet.

Slægt med Frisekomposition. Rastløst frem- •stræbende, som han er, har han snart med denne, snart med hin Gruppe gjort Ændrin­ ger af indgribende Betydning for deres Li­ nievirkning; en Gruppe har trukket sin Nabo med sig under Revisionen, en anden har — hvad der snart er værre — ikke gjort det. Saa- ledes kan han ved sine Rettelser have ødelagt mere for Helheden, end han har vundet ved de enkelte Omarbejdelser, hvor gode end disse maaske er i og for sig. — Lovprise Hr. Tegner som den, der har undfanget den »store« Idé at fremstille Menne­ skelivet — nærmest Sanselivet — i en vældig Billedrække, synes noget forhastet, desuden alt andet end høfligt; han maa vel nærmest regne det for en Fornærmelse, om end en ufri­ 3 8

kan dækkes med Ordet Skitse, men ogsaa i de Bevægelser og Grundformer, som in­ gen yderligere Udarbejdelse vil kunne raade Bod paa, for slemme — Vidunderskabninger, hvis sære Fagter og Grimacer antagelig skal symbolisere et eller andet, men som man dog skulde tro, andre end de, som er af hærdede ved Studiet af de mest moderne Kubister, ikke skulde føle Mod til at øve deres Fortolk­ ningskunst paa. De med Kapitæler, om hvilke det er vanske­ ligt at sige andet, end at man aldrig har set Mage, udstyrede Søjlers Fod omgives af Figur- arangementer af meget forskellig Værd. Mest Yndest syntes ved Udstillingen »De tørstige Børn« at vinde; de tie buttede smaa gør ogsaa en køn Virkning, kan helt vel kaldes »søde«