Forskønnelsen_1915

Hvad er det saa egentlig, der sættes paa Øn­ skeseddelen af dem, som vil have Portalen stillet op til Beskuelse paa en af vor Bys færd­ selsrigeste Pladser? Ingen ved det; alene af den Grund maa der spørges, hvorfor de tegner­ glade har saa dundrende Hast med at se Sa­ gen afgjort for Tid og Evighed. Og hvad er det for en Mand, i hvis Hænder det hele tænkes betroet? Heller ikke derom er der Klarhed. Til Forsøg paa en udførligere Karakteristik af Tegners Kunstnerpersonlighed er her ikke Ste­ det, lige saa lidt til en Undersøgelse af hans Ret til at kaldes en særlig dyb Mester, der »ta­ ler til Mængden i sit eget fjerne, originale Sprog«. Men noget er der dog, som i denne Sammenhæng skal understreges, selv om det af praktiske Grunde maa staa som Postulater. Først, at Tegner søger sin energiske Virken som den, der frem for nogen — for at bruge en af hans varmeste Beundreres Ord, kan faa Mængden til at standse i Undren og Spørgen, »tale i Symboler, som enhver vil udlægge ef­ ter sine Forudsætninger, tale dunkelt og sæl­ somt, og for hvis Skikkelser mange vil gaa uforstaaende forbi, andre forarges«. Den cite­

rede har Ret heri, men ikke i at fremhæve dette som Vidnesbyrd om en Monumentkunstners Styrke. Tværimod. Mængden v il ikke stilles over for Kunstværket som den, der skal tage mod dunkle Spørgsmaal til Besvarelse, som Gaadeløser og som Symboludtyder. Naar Fol­ ket, som skal færdes ud og ind ad Fælledpar­ kens Portal, med god Føje er forarget over Dan­ marksmonumentet, er det af bedre Grunde end den, at »Damen paa Toppen straks siger: Jeg er Danmark«, og at de fleste let danner sig en rigtig Fremstilling om, hvad der menes med de tre Løver. Den menige Mand og vel ogsaa mange af »den fine Portion« har en sikker Fornemmelse af, at Klarhed ikke i sig selv er noget forkasteligt. Troligt er det ogsaa, at han ikke altid vil være glad ved at føre Hustru og Børn om mellem Figurer, »som hvisker dem alle (der staar virkelig alle) Kærlighedens Glæ ­ der i Møde«. Dernæst, at Tegner gennemgaa- ende lægger sin beundrede Originalitet for Da­ gen ved en Manierisme, som de sundere i Fol­ ket endnu ikke har lært og forhaabentlig aldrig lærer at paaskønne. Det er en Kendsgerning og vel ogsaa en Selvfølge, at den kunstneriske

I Mulmets Skød.

41