S_SocialtBoligByggeri

økonom isk kan konkurrere med kakkelovnshuset og derved m edvirker til, at de store samlede bebyggel­ ser blev billigere i udlejning end det lille hus paa et par opgange. Stokbebyggelsen i Danmark blev i virkeligheden gen- m dført med rækkehusene ved Hulgaardsvej („Bakke­ husene“, Thorkild H enningsen og Ivar Bentsen). For rækkehusene var det indlysende, at karré­ bebyggelsen var en umulig form, men der gik mange aar, inden man vovede skridtet til ogsaa at bygge etagehuse i stokke. I 1928— 31 gennem førte Københavns alm indelige Boligselskab en treetages stokbebyggelse ved V ibevej, men endnu med stuerne mod nord og syd til de parallelle veje, og med gaar- de mellem hveranden stok, altsaa i virkeligheden kun lange karréer, der var splittet op i begge ender. Den første virkelige parkbebyggelse, hvor lejlighederne var orienteret efter solen og ikke efter gaden, og hvor altanerne (som ogsaa var noget nyt dengang — det er blot 10 aar siden) vendte ud mod aabne beplan­ tede arealer, medens gavlene vendte ud mod gader­ ne, var den tidligere om talte bebyggelse „D am to fte n “. Bebyggelsesplanen blev vedtaget i 1930. H vordan de nye Idéer laa i tiden kom tydeligt frem, da vi i 1931 skulde udarbejde en plan til Ryparken. D e tre arkitektfirmaer Poul Baumann, Frederik Wagner, Karl Larsen & Edvard Heiberg fremkom alle tre hver for sig med en bebyggelsesplan udform et som stok­ bebyggelse. Vor plan var den, der blev vedtaget, fordi vi havde opløst de lange stokke i kortere blokke forskudt for hinanden, hvad der gav længere lysafstand for en del af lejlighederne. I virkelighe­ den faar alle lejlighederne paa denne maade stor lys­ afstand enten mod øst eller vest paa grund af, at til­ kørselsvejene danner en spids vinkel med syd-nord- retningen. Tendensen med at gøre stokkene korte og forskudte fortsatte i den næste bebyggelse Blidah for samme bygherre (direktør Rasmus N ielsen) i 1932 og 34. Bebyggelsen skylder sikkert meget af sit idylliske præg, at den blev bygget i en hundredaarig gammel have med store træer og gam le buske, men betød et fremskridt i bebyggelsesmæssig henseende ved, at blokkene blev gjort dybere. D en store husdybde er utvivlsom t nødvendig for at opnaa en nogenlunde økonom isk udnyttelse og kan uden vanskelighed gen­ nemføres i de korte blokke, hvor forholdsvis mange lejligheder er gavllejligheder. I virkeligheden ligger i bebyggelsen med de korte og dybe blokke, som den er udform et i Blidah, spiren til den bebyggelsesform, som man har kaldt punkthusbebyggelsen, hvor huse­ ne kun har een opgang, men lejligheder til syd, øst og vest. Stokbebyggelsens fordele ligger lige i dagen. God orientering med stuer mod vest og soveværelser og køkkener mod øst, billig gadeføring med hovedvej

B l i d a h 1 : 5000, Gentofte kommune. Bygherre: AIS Bli­ dah. Arkitekter: Ivar Bentsen, Acton Bjørn, U. Berg, Edvard Heiberg, Karl Larsen, A. Skjøt-Pedersen. Bebyggelsesplan 1932. 3 e t a g e r m e d f l a d t t a g . F r i a f s t a n d : mi n . 18 m., ma x . 5 5 m. Husdybde 12,5 m med karnap. U d n y t t e l s e s g r a d : 0,76. Gentofte kommune havde fastlagt 5 beboelseslag mod Strandvejen og 2 beboelseslag paa bagarealet. Ved for­ handling opnaaede man 3 beboelseslag over hele grunden.

30m B i 30m

I I A. Parallelle stokke og B. U-formede karréer. Ved at dreje den midterste stok i A opnaar man, som vist i B, større lysafstande, men til gengæld fire hjørner, og en trediedel af lejlighederne faar soveværelser og køkke­ ner mod nord.

„Parkbebyggelse“ uden park. 5 e t a g e r . F r i a f s t a n d k u n c a. 2 5 m.

1 5