591168118

Selskabet af

l September 1898 til Støte

$

for faderløs Ungdom.

D en Kendsgerning, at Antallet af Børn og unge Mennesker, der aarligt komme i Konflikt med Loven, overalt paa Fastlandet og ikke mindst i Danmark er i stærk og stadig Stigning, har allerede længe været Genstand for Op­ mærksomhed, og overalt er man optaget af Spørgsmaalet om, hvad der kan og bør gøres for at hidføre en Ændring af dette Forhold, der truer hele Samfundslivet paa den alvorligste Maade. Det eneste Land, der i saa Henseende danner en Undtagelse, er England, hvor Antallet af straffede Børn og unge Mennesker saavel absolut som relativt er taget af, hvad der i ethvert Tilfælde for en meget væsentlig Del maa tilskrives de kraftige Foranstaltninger, hvormed man allerede i en lang Aarrække har kæmpet mod dette Onde. At det netop er dette Land, der har ført an, har sin Grund i den Omstændighed, at man her lige siden Aarhundredets Begyn­ delse har liavt Opmærksomheden henvendt paa Nødvendig­ heden af i Tide at sørge for de Børn, der voxe op under Forhold, som i særlig Grad udsætte dem for de Farer, der true deres moralske og materielle Velfærd. Hele den ud­ mærkede Arbejderlovgivning, der nu er Englands Stolthed, har sit Udspring fra Robert Peels Lov om Beskyttelse for de fattige Fabriksbørn, der efter Opfindelsen af Maskiner til

Fabrikation af Bomuldstøj i Slutningen af forrige Aarhun- drede var Genstand for en saa samvittighedsløs Behandling i Nordenglands Fabriksbyer, at Lovgivningsmagten saa sig nødsaget til at skride ind. Fra England bredte denne Be­ vægelse sig langsomt ud over Fastlandet, men i intet andet Land naaede Interessen for den opvovende Ungdoms Vel det Omfang som i England, der nu høster Frugten af den, og de Foranstaltninger, som Lovgivningsmagten i andre Lande have iværksat, have hidtil ikke været tilstrækkelige til at modvirke den moralske Degeneration af Ungdommen. Hvad der er udrettet ad Lovgivningens Vej og ved privat Initiativ er meget, men det er endnu ikke nok, og der vil udkræves et langt og alvorligt Arbejde for at raade Bod paa, hvad der er forsømt. Forholdene i Danmark og navnlig i Ivjøbenhavn ere tilstrækkelig kendte. Hvad der fra Lovgivningsmagtens Side kan udrettes for at beskytte det forholdsvis ringe Antal af Børn, der arbejde i Fabrikker, mod hensynsløs Behandling af Arbejdsgivere, er allerede gjort, men dette er kun en enkelt og forholdsvis simpel Side af Sagen. De allerfleste Børn fra fattige Hjem sendes i Arbejde saa tidligt som over­ hovedet muligt for at bidrage deres Skærv til Familiens Underhold. Naar de efter at have forladt Skolen skulle søge at uddanne sig til et selvstændigt Erhverv, have de ofte allerede i en Aarrække været udsatte for de Farer o£ Be- sværligheder, der ere den voxne Arbejders Lod, og slipper saa Hjemmet dem, bukke de let under for de Fristelser, som Friheden medfører. Paa de t t e T i d s p u n k t er det , at Ho v e d s t a d e n s Un g d o m sær l i g t t rænge r til St ø t t e , og dette gælder da navnlig om dem, der savne den Støtte, som en forstandig og kærlig Fader er i Stand til at yde dem. At der her foreligger en stor og betydningsfuld Opgave har længe været erkendt, og saavel i Kjøbenhavn som i andre Storstæder er der allerede udrettet saare meget i denne Retning, dels af kristelige Ungdomsforeninger, dels af Lær­ lingeforeninger, som hver paa sit Omraade have arbejdet med stor Energi og opnaaet fortrinlige Resultater, men Op­ gaven er saa omfattende og saa vanskelig, at ingen af disse

to Grupper af Foreninger vil være i Stand til at løse den fuldstændigt. I Erkendelse af, at der maa gribes til nye og endnu kraftigere Midler for at opnaa et fuldt tilfredsstillende Re­ sultat, har man i Berlin taget fat paa Sagen fra en ny Side, idet man for et Par Aar siden under Tilslutning fra alle Samfundslag har stiftet et f r i v i l l i g t Op f o s t r i n g s r a a d f o r f ader - e l l e r f o r æl d r e l ø s e B ø r n e f t e r de r e s Ud ­ t ræd e l s e af S k o l e n med den Opgave at støtte saadanne Børn i sædelig og økonomisk Henseende fra den Bag, da de forlade Skolen, og mindst fire Aar derefter. Man antager sig ikke blot egentligt faderløse men ogsaa uægte Børn og saadanne, hvis endnu levende Fader har forladt dem, idet man gaar ud fra, at alle saadanne Børn ved Udgangen af Skolen og Valget af fremtidig Livsstilling ere særligt uheldigt stillede. Be savne en, der kan raade og vejlede dem og yde dem den personlige og økonomiske Støtte, der er nødvendig for at bringe dem ind i de Stillinger, hvor der er bedst Udsigt for Fremtiden. Heraf følger, at mange af dem komme ind i tilfældigt Erhverv, hvad der meget ofte vil sige det samme som intet Erhverv, og Nøden og Lediggangen fører dem da ind paa den Vej, der for altfor manges Vedkommende ender i Fængslerne. Foreningen søger efter Evne at erstatte disse Børn, hvad de i saa Henseende mangle, ved at tildele dem en „Værge“, som undersøger Forholdene i Børnenes Hjem og gennem Lærere, Formyndere, Modre eller Slægtninge saa- vidt muligt skaffer sig Rede paa, hvad hvert enkelt Barn helst vil være og kan blive, og hvilke Midler der forefindes til at opnaa Øjemedet, hvorefter en af Foreningens Læger afgør, om Barnet i fysisk Henseende er skikket til den Stil­ ling, der foreslaaes. Ben endelige Beslutning om, hvad Barnet skal sættes til, træffes nu i et Mode af alle Vedkom­ mende under Hensyn til, hvad det synes at have Evne og Anlæg for, idet man undgaar at anbringe dem i Fabrikker og overhovedet i Stillinger, som ere let tilgængelige, men hvor der ogsaa er lidet at lære. Kan Barnet ikke strax an­ bringes i en fuldt betryggende Stilling, bekoster Foreningen dets Underhold i Ventetiden, ligesom den ogsaa afholder Omkostningerne ved Børnenes Oplæring og Undervisning i

Fagskoler eller Husholdningsskoler, ved Kur og Pleje for dem i Sygdomstilfælde og ved Landophold for svagelige. Hele dette betydelige Arbejde liar Berlinerforeningen nu i to Aar gennemført ved frivillig Bistand af mandlige og kvindelige Værger, hvoraf den allerede ved Udgangen af det forste Aar havde 1473 til Raadighed, fordelte i 220 mindre Kredsudvalg, af hvilke hvert enkelt tager sig af de faderløse Børn, som efter Meddelelse af Skolemyndighederne i Kredsen skulle udskrives ved Skoleaarets Slutning. Foreningen støt­ tedes desuden af 165 faglige Medhjælpere, hvoraf 80 vare Læger, men som forøvrigt væsentligst havde den Opgave at medvirke ved Anvisning af Pladser til Børnene; de fornødne Pengemidler indkom ved Bidrag fra 889 betalende Med­ lemmer. Sjælen i hele dette betydelige Foretagende er Franz Pa- g e 1,Kommunelærer i Berlin og Foreningens første Viceformand, som har forstaaet at vække en levende Interesse for Sagen, navnlig i Lærerstanden. Det har vist sig, at særdeles mange Lærere og Lærerinder beredvilligt have overtaget det Hverv at fungere som Værger for tidligere Elever, men forøvrigt har Foreningen fundet stærk Tilslutning, saavel fra private Personer i alle Samfundslag, som fra Stat og Kommune. Det er en Selvfølge, at dette særdeles lovende Forsøg paa at hjælpe den faderløse Ungdom med direkte personlig Støtte har vakt betydelig Opsigt ogsaa udenfor Berlin. Tanken er vel ikke ny og har navnlig været fremme i Paris, hvor der allerede i en lang Aarrække har bestaaet en lignende om end langt mindre omfattende Institution — Association pour le piacement en apprentissage d’Orphelins men intetsteds er den gjennemført i den Udstrækning som i Berlin, og med de der opnaaede Resultater for Øje Jaa det nær at søge den overført ogsaa paa dansk Grund. I en Ar­ tikel om „Et nyt Middel til at modarbejde Tilvæxten i de unge Forbryderes Tal“ i Berlingske Tidende for 20. Juni 1898 gav Pastor N. D a l h o f f en udførlig Fremstilling af Sagen og sluttede med at udtale, at „man kan vanskelig tænke sig andet, end at her maa være en smuk og frugt­ bringende Opgave ogsaa hos osu. Det første Resultat af denne Opfordring til at tage Opgaven op her i Kjøbenhavn,

var et Tilbud fra en Velgører, der ikke ønskede at nævnes, om at afholde Omkostningerne ved den første Istandbringelse, hvorefter Pastor D a l h o f f i en ny Artikel i samme Blad for 29. Juni fremsatte en ny Opfordring, der gik ud paa at finde de Mænd, der vilde paatage sig at sætte Sagen i Gang. Ogsaa denne Henvendelse bar Frugt, og Opgaven blev nu lagt i Hænderne paa en lille Kreds af Mænd — dem, der først havde tilbudt deres Bistand, — som derefter foretog de fornødne Skridt til at gennemføre den i den Form, som under Hensyn til de stedlige Forhold maatte ansees for tjenligst. I Overensstemmelse med Berlinersystemet har man ment, at Hovedvægten ogsaa her maa lægges paa den rent per­ sonlige Omsorg for den faderløse Ungdom. Det store Vel­ gørenhedsarbejde, der udføres her i Kjøbenhavn, har hidtil fortrinsvis taget Sigte paa den materielle Bistand, der til­ trænges paa dette som paa saa mange andre Omraader, og den Opgave, der maa søges løst, er forsaavidt ny, men for­ øvrigt har man ikke været blind for, at der ogsaa i denne Retning allerede er udført et meget værdifuldt Arbejde, og da navnlig, om end paa et mere begrænset Omraade, af For­ eningen til Lærlinges Uddannelse, som man uden at under­ vurdere, hvad der er udrettet af mange andre Foreninger og Institutioner, maa nævne som den, hvis Virksomhed kommer nærmest til, hvad der nu søges iværksat. Man har heller ikke overset, at der i al Stilhed øves en særdeles betydnings­ fuld Gerning af talrige Mænd og Kvinder, som enkeltvis og indenfor snævrere Grænser udrette det samme, som man nu søger at udrette ved planmæssigt Arbejde i større Omfang. Det man vil, er at samle de spredte Kræfter og at vække forøget Interesse for den store og betydnings iulde Opgave, der her foreligger. Efter at de nødvendige forberedende Arbejder nu ere afsluttede, er der den 7. September 1898 stiftet et Selskab til Værn og Støtte for faderløse Børn efter afsluttet Skole­ gang. Paa den Maade, som nærmere er udviklet i den efter­ følgende „ F o r e l ø b i g e A r b e j d s p l a n 14 vil dette Selskab søge at støtte saa stort et Antal af saadanne Børn, som de personlige og pekuniære Hjælpemidler, det maatte faa til sin Raadighed, ville tillade det. Der vil blive draget Omsorg

for deres Anbringelse til Oplæring i saadanne Erhverv, som i hvert enkelt Tilfælde passer bedst til deres Evner og Til­ bøjeligheder uden Hensyn til, hvad der i Øjeblikket kan være det mest indbringende og uden at forrykke deres al­ mindelige sociale Standpunkt mere end nødvendigt. Man vil i fornøden Udstrækning sørge for deres Underhold i Lære­ tiden og i det hele efter Evne staa dem bi med Raad og Daad, støtte dem i moralsk og materiel Henseende. Til Løsningen af denne Opgave søger Selskabet Bistand hos enhver, der har Evne og Vilje til at hjælpe Hoved­ stadens faderløse Ungdom ud over de -Var, i hvilke den særlig trænger til Støtte, for at afværge de Farer, der true den, og som den ikke er i Stand til at trodse ved egne Kræfter.

Foreløbig Arbejdsplan

Selskabet antager sig faderløse Børn af begge Køn ved Udskrivningen af kjøbenhavnske Kommuneskoler efter regel­ mæssig afsluttet Undervisning, forsaavidt der ikke fra anden Side er sikret dem fornøden Støtte. Med Benyttelse af per­ sonlig Bistand i størst mulig Udstrækning yder Selskabet sine Myndlinge Kaad og Vejledning ved Valg af fremtidig Livsstilling og sørger for deres Anbringelse til forsvarlig Oplæring i det Erhverv, der i hvert enkelt Tilfælde maatte egne sig bedst for dem, under Hensyn til Familieforhold, Anlæg og Tilbøjelighed. Selskabet fører Tilsyn med, at Børnenes Uddannelse foregaar under de bedst mulige mate­ rielle og moralske Vilkaar, og med, at der gives dem Adgang til at erhverve den Dygtighed, der overhovedet kan opnaas paa det paagældende Arbejdsomraade i den Tid, de staa under Selskabets Forsorg. Med de Midler, der staa tilKaa- dighed, drager det Omsorg for, at Børnenes almindelige Ud­ vikling foregaar under gode Betingelser, idet der ydes hver enkelt al den moralske og materielle Bistand, som han i saa Henseende maatte tiltrænge, ved dertil egnede Mænd eller Kvinder, der som Selskabets Hjælpeværger skulle støtte dem med Kaad og Daad. Ved faderløse Børn forstaar Selskabet saadanne, som faktisk ikke kunne regne paa Faderens Bistand, hvad enten han er død eller har forladt dem eller bevislig savner Evne og Villie til at tage sig af dem. Med forventet Bistand fra

Skolens Side vil Selskabet opsøge og hjælpe saa stort et Antal af saadanne Born, som det under Hensyn til de per­ sonlige og pekuniære Hjælpemidler, det maatte faa til Raa- dighed, kan overkomme, men kræver som Betingelse for sin Støtte, at der foreligger en formel Begæring derom fra ved­ kommende Værge eller nærmeste paarørende. Ordentligvis jules der ikke Bistand til noget Barn før efter endt Skolegang og Konfirmation. Selskabets Bistand ophører, naar dets Myndlinge have udlært eller, forsaavidt der ikke er Tale om nogen bestemt Læretid, naar der er hengaaet saa lang Tid, at vedkommende maa kunne sørge for sig selv, i hvilken Henseende fem Aar anses for et almindeligt Maximum. Efter Forløbet af denne Tid afslutter Selskabet sit Arbejde for hver enkelt Myndling ved om fornødent og saavidt muligt at skaffe ham Plads, og ved at meddele ham et Vidnesbyrd om lians Forhold i den Tid, han har været under Selskabets Forsorg. Skulde han senere i Livet søge Hjælp hos Selskabet, vil det støtte ham med Raad og Daad i den Udstrækning, der er forenelig med Hensynet til dets Hovedopgave. Selskabet betragter den personlige Omsorg for dets Myndlinge ved Hjælpeværgerne som den vigtigste Del af dets Opgave, og søger i dette Øjemed Bistand hos Mænd og Kvinder i selvstændige Livsstillinger, som have Evne og Villie til paa Selskabets Vegne og under dets Ansvar at yde Myndlingene fornøden Støtte og Vejledning. Det skal være Hjælpeværgernes Hovedopgave at komme i et nøje personligt Forhold til den enkelte Myndling, saaledes, at denne faar Indtrykket af i dem at have en paalidelig Støtte, til hvilken han stedse kan henvende sig med fuld Tillid. Ved Valget af Hjælpeværger, og ved Myndlingenes Fordeling mellem dem, tages der fortrinsvis Hensyn til, om de ere i Stand til at øve et virksomt Tilsyn med Myndlingenes Uddannelse i den bestemte Ketning, hvori denne i hvert enkelt Tilfælde skal gaa. Drengebørn skulle saavidt muligt altid have en mandlig og Pigebørn en kvindelig Hjælpeværge. Hver enkelt Hjælpeværge bør kun have et begrænset Antal af Mynd­ linge, der retter sig efter lians Evne og Villie, uden at der

fra Selskabets Side fastsættes nogen bestemt Grænse for Antallet. Selskabet vejleder med Benyttelse af fornøden faglig og lægekyndig Bistand sine Myndlinge ved Valget af Livs­ stilling, anbringer dem til Oplæring og afholder om fornødent de dermed forbundne Omkostninger. Det fører ved sine Hjælpeværger Tilsyn med de Forhold, hvorunder deres Ud­ dannelse foregaar, om de erholde forsvarlig Behandling, hvor de arbejde eller ere anbragte, om de føre et ordentligt Lev­ ned, om de til Stadighed følge den Undervisning, der skaffes dem i tekniske Skoler, Handelsskoler, Husholdningsskoler eller almindelige Fortsættelsesskoler. Hjælpeværgerne skulle endvidere drage Omsorg for, at alle mandlige Myndlinge rettidigt optages i Lægdsrullen og anmelde Flytning, samt for, at Tyende blandt Myndlingene holde deres Skudsmaals- bøger i Orden. Selskabet yder sine Myndlinge fri Lægehjælp i Sygdoms­ tilfælde; det betragter denne Lægehjælp som et Led i den personlige Omsorg for dets Myndlinge og søger med forventet Bistand fra Lægestandens Side at undgaa Henvisning til Polildiniker og lignende offentlige Institutioner for Ube­ midlede. Selskabet drager Omsorg for, at dets Myndlinge holdes forsikrede mod Ulykkestilfælde. Selskabet søger at sikre sig tilstrækkelige Tilbud fra Arbejdsgivere om gode Pladser for dets Myndlinge, i hvilken Henseende det forventes, at det Tilsyn og den Støtte, der ydes disse, vil bidrage til at lette deres Anbringelse. Alle Lærekontrakter, Skudsmaalsbøger og lignende skulle have en Paategning om, at vedkommende Myndling er under Sel­ skabets Forsorg. Indtil Selskabets Myndlinge kunne anbringes paa be- tryggende Maade og under eventuel Arbejdsløshed, støtter Selskabet dem, saavidt det formaar, ved Pengehjælp til Mo­ deren eller ved at anbringe dem under gode Forhold i Pleje­ hjem eller lignende Steder, ligesom Selskabet overhovedet, saavidt muligt og fornødent, afholder alle Omkostninger ved deres Underhold og Uddannelse, som ikke paahvile vedkom­ mende Arbejdsgiver. Hvad Selskabets Myndlinge iøvrigt maatte fortjene under Uddannelsen, forbliver deres personlige

Ejendom, men Selskabet forbeholder sig Idet til ved sine Hjælpeværger at føre Tilsyn med dets forstandige An­ vendelse. De Pengemidler, som maatte være nødvendige til Fremme af Selskabets Opgaver, søges tilvejebragte ved Indsamling af Bidrag fra private og fra offentlige Institutioner; de admini­ streres af Bestyrelsen ved en af dens Midte valgt Kasserer. Ingen Udgift maa afholdes uden Bestyrelsens Samtykke, til hvem Hjælpeværgerne have at henvende sig i alle Tilfælde, hvor der udkræves materiel Understøttelse af deres Mynd­ linge, ligesom de til Kassereren skulle indbetale alle Penge­ bidrag, som de eventuelt maatte tilvejebringe til Bedste for Selskabets Formaal. Selskabet begynder sin Virksomhed i Efteraaret 181)8 med et begrænset Antal af Myndlinge, til hvilke der under- liaanden er tilvejebragt Hjælpeværger. I Løbet af det følgende Aar organiseres Virksomheden yderligere, og ved Foraars- og Efteraarskonfirmationen 1899 antager Selskabet atter saa stort et Antal af Myndlinge, som det maatte kunne overkomme. I November 1899 afholder Selskabet sin første Generalforsamling, paa hvilken der vælges en Bestyrelse. Indtil denne er valgt, ledes Selskabets Virksomhed af et Forret­ ningsudvalg, der for dette Tidsrum har samme Myndighed som den endelige Bestyrelse, og som skal forelægge General­ forsamlingen en Beretning om Virksomheden i det forløbne Aar samt et Udkast til endelige Vedtægter for Selskabet. Til denne Generalforsamling vil Enhver, der i det forløbne Aar har ydet Selskabet personlig eller pekuniær Bistand, blive indbudt.

Idet vi Undertegnede tillade os at forelægge Offentlig­ heden denne Redegørelse for det nye Foretagendes Formaal og Arbejdsplan, er det i Tillid til, at det derved vil lykkes os at vække den Interesse for Sagen, der er nødvendig for dens Fremgang og Trivsel. Yi betragte endnu ikke vort Selskab som endeligt or­ ganiseret, men opfordre Enhver, som dertil maatte have Evne og Yillie, til at slutte sig til os og med os arbejde hen til en fuldt tilfredsstillende Løsning af den Opgave, vi have stillet os. Yi trænge saavel til Pengehjælp som til personlig Bi­ stand af Mænd og Kvinder i alle Samfundsklasser, der ville støtte Selskabet som Hjælpeværger, eller som ville modtage dets Myndlinge til Oplæring eller blot medvirke til deres Anbringelse, ligesom der forøvrigt vil blive Arbejde nok for enhver, som kan og vil støtte os i vore Bestræbelser for at komme Hovedstadens faderløse Ungdom til Hjælp med Raad og Daad. Yi ønske ikke at begynde vor Virksomhed i større Omfang, end vi med fuld Sikkerhed kunne overkomme, men hvis det ad Aare skal lykkes os at udvide Selskabets Arbejde til at omfatte saa stort et Antal af de til vor Hjælp træn­ gende faderløse, som vi ønske efterhaanden at kunne tage os af, vil det være nødvendigt at give det en saa sikker

økonomisk Grundvold, at vi allerede nu maa bede dem, der maatte liave Interesse for Opgaven, uden at kunne stotte den ved personlig Medvirkning, om at støtte den med smaa eller store Pengebidrag. Selskabets Kasserer er Overretsagfører, Greve Ed. R e v e n t l o w , Herluf Trollesgade 5.

Som Forretningsudvalg:

Søren Hansen,

J. E. C. Moe,

C. A. Tvermoes,

Politilæge.

Kammerherre, Ritmester.

Cand. juris.

I Tilslutning:

Johan V. Adolph, Grosserer.

N. Dalhoff, Diakonissestiftelsens Præst,

Kaptain L. Larsen, Formand for Lærlingeforeningen.

Carl Petersen Redaktør.

Karl Theisen Skoledirektør.

H. Trier, Cand. pliil.