BorchsKollegiumshistorie_1825-1912

I V

K O L L E G I E L I V E T .

I den danske kulturhistorie har ikke mange perioder væ ret mere grødefyldte end det 19. aarhundrede. Dets første decennier præges af romantikkens gennembrud. Denne bevæ­ gelse fik betydning langt ud over litteraturens grænser derved, at den gennem sin betoning af den danske kulturs herlige traditioner bidrog til at styrke og vejlede den nationale væk­ kelse, der fulgte efter kampen paa Kongedybet 1801. Dernæst river G rundtvig og Kierkegaard den danske kirke ud af dens fornemme ro og vækker en fraadende bølgegang i den danske kristenhed. Den folkelige og politiske vækkelse skaber saa i 40’erne ny gæring, og saa stor var tidens idealistiske spænd­ kraft, at de nye tankers store kæmpende hær foruden at stride den nationale, folkelige og politiske strid havde ildhu nok til at sæ tte sig endnu et maal for sin kamp. Tanken fløj ud over Danmarks grænser og skuede tidens dristigste og magtfuldeste vision, drømmen om et stæ rk t og enigt Skandinavien, der kunde lade sin stemme lyde med vægt i nationernes kor. De natio ­ nale og skandinavistiske storhedsdrømme led deres nederlag i 1864, men den danske kulturs livskraft lader sig ikke træde ned af preussiske soldaterstøvler. Ogsaa efter 1864 var der national og politisk kampkraft i folket, selv om den nye tid og de vundne erfaringer medførte, at det var andre problemer, der nu sattes under debat. Det var den danske akademikerstand, der aarhundredet igennem formidlede de nye tanker. Havde den sorte skoles laugsbroderskab tidligere levet for sin lærdom og med ophøjet foragt set ned paa den store uvidende hob, saa vaagnede det nu i det 19. aarhundrede op til erkendelse af, at akademikere