BorchsKollegiumshistorie_1825-1912

107

E ft e r d isp u té re ø v e ls e rn e i L y c e u m 1 sam le d e s d e lta g e rn e g æ rn e til a fte n sm a d h o s en a f d em , som lå p å B o rc h s k o lle g iu m . E n a fte n k o m V e ls c h o w s p e rso n lig h e d h e r p å ta le , » d u lig g e r b e stem t m ed n a th u e p å, d e t ser d u u d e fte r« , sag d e P o v l M ø lle r ; V e ls c h o w n æ g ­ te d e d e t og g ik , p e d a n tisk som h an v a r, p å sla g e t ti op p å sit v æ re ls e og til sen gs. » H ø r« , sag d e P o v l M ø lle r, » h v ad v æ d d e r I ? H a n lig g e r a llig e v e l m ed n a th u e !« S å sad d e en tim e s tid og ta lte om an d re tin g . D a d e sk u ld e gå b o rt, sag d e P o v l M ø lle r : » sk a l v i nu se, om h a n g ø r d e t? « » Ja n o k , m en h v o rd a n k om m er v i in d ? « » L a d m ig om d e t!« H a n g ik s tø je n d e op p å g an gen v e d V e ls c h o w s v æ re lse , b a n k e d e s tæ r k t p å og r å b te : » b ran d , b ra n d !« V e ls c h o w fo r u d a f sen g en o g å b n e d e d ø re n , P o v l M ø lle r to g h a tte n d y b t a f: »m an ge ta k , m in v e n ! N u v é d v i d a, d u lig g e r m ed n a th u e p å ! Ild lø se n sk a l du s’gu ik k e b r y d e d ig en sm u le om !« Af de andre alumner er der grund til at nævne G. P. Bram- mer, senere biskop paa Lolland-Falster og i Aarhus. I sine stu- d en teraar var han en varm beundrer af Grundtvig, som nærede store forhaabninger til den unge mand. Senere kølnedes forhol­ det dog noget paa grund af visse kirkelige meningsforskelle, og i sine senere aar stod Brammer nærmest fremmed overfor den grundtvigske bevægelse. Nævnes maa ogsaa de to teologiske kandidater og nære venner, den senere biskop Jørgen Hjort Lautrup og den senere teologiske professor C. E. Scharling. Den første var en lærd og fint kultiveret personlighed. Han havde vakt en del opmærk­ somhed ved sine videnskabelige anlæg og sin flersidige humani­ stiske dannelse og var derfor anset for selvskreven til en alumneplads paa Borchs kollegium. Af natur var han lidt reser­ vert og kny ttede ikke mange venskabsforbindelser paa kolle­ giet, men var hans venskab først vundet, var han trofast og op­ ofrende. Han omgikkes mest Scharling, hvis manuduktør han havde været, og hans indflydelse var næppe uden skyld i, at Scharling blev alumne, idet han varm t talte dennes sag for professor Jens Møller.2 Trods sit lidt tilbagetrukne liv paa kolle­ giet var han dog agtet og afholdt af sine medalumner. A lt andet end reservert var derimod Scharling. Med sin elsk-

1 Se s. 113.

2 S charling o. 1. s. 22.