BorchsKollegiumshistorie_1825-1912

109

mure en ungdom og et liv, der lovede godt for fremtiden. Der manglede blot endnu former, hvorunder dette liv kunde ud­ folde sig. E t var der dog, som to gange om aaret samlede alumnerne. Det var kollegiedisputatseme, om hvilke der tidligere er ta lt i anden sammenhæng. V ed disputatshandlingerne var der anled­ ning til at debattere de spørgsmaal, der optog sindene, selv om der naturligvis — som omstændighederne ved Johs. Hages dis­ putats viser — var sat visse grænser for de emner, der maatte drøftes, og selv om pligten til at anvende Latinen baade i af­ handlingerne og under forsvaret vel af sig selv forhindrede, at man fortabte sig i vidtløftige diskussioner. Som tidligere om­ talt var det, især af økonomiske grunde, ofte vanskeligt for alumnerne at opfylde deres disputerepligt. Selvfølgelig har der ogsaa væ ret nogle, som gerne vilde være fritaget for besværet med at forfatte og forsvare en afhandling paa Latin, men der var ogsaa mange, der var glade for den lejlighed, de her fik til at træne deres tanker i videnskabelig diskussion. En af dem var C. E. Scharling, der 1828 skrev en disputats om selve disputere- pligten for alumner paa collegium Mediceum.1 Hans opfattelse af disputatsernes betydning er i korthed følgende: Vi maa være Ole Borch taknemmelige for, at han har givet saa faa bestemmelser angaaende disputatserne, da det derved er blevet lettere for os ogsaa paa dette punkt at lempe os efter de skiftende tiders krav. Hans hensigt har været dels at bi­ bringe alumnerne en øvelse, der kunde komme dem til gode under deres senere videnskabelige virksomhed, dels at øge litteraturen og hævde kollegiets ære. Uden selv at vide det har han im idlertid gennem disputatskravet ogsaa ydet vort slægtled endnu en velgerning, som er af umaadelig værdi. A t afhandlin­ gen skulde skrives paa Latin, og at den skulde forsvares, var for Borchs samtid en selvfølge, da ethvert videnskabeligt arbejde skulde skrives paa Latin, og de den unges videnskabelige evner sikrest bedøm tes efter hans disputerefærdighed. Vor tids aka­ demikere er im idlertid af en anden art, og anvendelsen af Latin

1 D e d is s e r ta tio n ib u s p ro s tip e n d io M e d ic e o c o n sc rib e n d is. S e o g s a a J. H. Lautrups L evnet s. 23.