BorchsKollegiumshistorie_1825-1912

117

ny samlivets aand paa kollegiet, derom vidner en fest, der blev afholdt 10. juli 1831, hvor alumnerne og deres damer tilbragte en fornøjelig aften over vinen. Til denne fest skrev stud. theol. Hans Møller 1 en elegant og munter »Rundsang«, præget af det gode studenterhumør, der er saa karakteristisk for det 19. aar- hundrede.2 Visen, der er formet som en vekselsang mellem da­ merne og »kavalererne«, er naturligvis først og fremmest en lov­ prisning af damerne og vinen, men den giver os ogsaa et par interessante oplysninger om, hvad der dengang optog sindene. Efter at en ængstelig dame har ud trykt sin frygt for, at koleraen skal komme til landet, men har ladet sig berolige af studenterne med, a t »vi slippe sikkert nok derfra, når ikkun tæ t vi drikke«, falder talen paa forholdene i Polen. Emnet falder i god jord. Med stor iver forfægter »alle politiske Kandestøbere« deres uforgribelige mening om dette vanskelige spørgsmaal:

N ie ls , tro m ig ! p a sse r n o k sit S n it, N å r F ra n s k e n h o ld e r M u n d en , S n a rt jæ v n e r a lt G r æ v P a s k e w it — G r æ v P a s k e w its c h m ed G ru n d e n .

Et imponeret kor svarer:

A lt k o m fo r D a g e n ! H v ilk e t L y s i S a g e n ! J a , nu t v iv le r In gen O m T in g e n .

Fra udenrigspolitikken glider samtalen hen paa de hjemlige forhold, og ogsaa her er nok at drøfte. Skal det lykkes os at faa haand i hanke med statens styrelse, og vil vi vise os opgaverne voksne? S tudenterne er fulde af fortrøstning og har allerede første punkt af deres politiske program rede:

Jo , h v is v i lid t a t rå d e få r, H v e r sø rg e r nu fo r sin e. D e t fø rste , som v i fo re slå r, E r T o ld fr ih e d p å V in e .

Koret giver igen sit imponerede bifald tilkende.

2 Borkens Lyre s. 17 .

1 U d n . t. al. 5/i 18 3 1, d ø d 8/n 32.