BorchsKollegiumshistorie_1825-1912

1 22

hed med den, kongen selv i sin tid havde givet Norge. Um iddel­ b art derefter havde en anden gruppe af studenter i opposition dertil indgivet en anden adresse, og en tredie gruppe var inder­ lig m isfornøjet med begge adresserne. Skønt alle tre grupper — bo rtset fra en klike, der sluttede op om den dengang absoluti­ stiske Grundtvig — i hovedsagen var enige i ønsket om en fri forfatning, havde der altsaa vist sig at være uenighed om flere formelle ting. For at hindre, at noget saadant skulde gentage sig, hvis studen terstanden engang skulde blive nød t til at for­ svare sine vitale interesser, gjorde en række frem trædende aka­ demikere et sto rt arbejde for at faa dannet en almindelig or­ ganisation af alle studerende. Denne sammenslutning blev til virkelighed 1840, da Studentersamfundet stiftedes med Orla Lehmann, Carl Ploug, D. G. Monrad og P. E. Lind som egent­ lige ledere.1 Der var dog naturligvis ogsaa en del borchianere, som ikke blandede sig i studenterpolitikken, men ihærdigt passede deres studier. En af dem var P. W. Becker,2 der i sin kollegietid tog baade teologisk embedseksamen og magisterkonferens. Denne hø jt begavede unge mand blev anset for en af den kommende tids store historikere. G rundet paa forskellige ydre omstændig­ heder (en brand tilintetgjorde saaledes resultatet af mange aars kildestudier) naaede hans navn aldrig at komme mellem de mere frem trædende blandt historikerne. Mere berømmelse vandt senere en anden ung og lovende historiker, der som cand. theol. levede et stille studieliv paa kollegiet, nemlig C. F. Allen .3 Medens de politiske storme gik hen over studenterverdenen, har det kollegiesamliv, der som en spæd, men forjæ ttende spire brød frem i 30’ernes begyndelse, vokset sig stærk. Vi kan for 30’ernes vedkommende kun slutte os dertil ud fra de tilstande, der møder os, da kilderne til kollegielivets historie 1840 be­ gynder at flyde rigeligere. Arkivalia til belysning af dette tiaar findes ikke paa kollegiet, og de daværende alumners selvbiogra­ fier dvæler især ved tidens kirkelige, videnskabelige og politiske foreteelser. Det samme gælder de samlinger af breve og andre

i H . C . A . L u n d o. 1. II, s. 1 3 ff.

2 A l. 20/2 18 3 0 —2o/2 35.

3 A l.

9/n 18 3 6 — n o v . 38.