BorchsKollegiumshistorie_1825-1912

127

in d træ d e lse . B e fa n d te s så b u x e rn e a t b liv e h æ n g en d e o g v æ re k n a p ­ p e d e , v a r v e d k o m m e n d e re tm æ ssig » ifø rt« d em . J e g s y n e s in g en g ru n d d e r er fo r v o r n u v æ re n d e h ø jta g te d e fo rm a n d til a t fo ra n d re en p r a x is som d en n e , v e d h v ilk e n fin is e x c lu d it ju rg ia . C h r. B lin k e n b e rg .l Disse indlæg kan vel være tilstrækkelige til at vise, hvor­ ledes tonen i selskabet var. A t et saadant foreningsliv, hvor medlemmerne omgikkes hinanden uden større hensyn til kon­ veniensen end dem, den søvndrukne tilstand og den lette mor­ genbeklædning tillod, i høj grad har befordret den muntre kammeratlige omgangstone, siger sig selv. Om vækkerselskabets historie skal det her oplyses, at det blev ophævet 1867 paa grund af manglende tilslutning, men blev genoprettet 1876 og bestod aarhundredet ud. D et havde ganske vist til tider vanske­ lige kaar. Saaledes var der 1887 kun to medlemmer, der til sidst blev kede af tilstandene og ophævede selskabet. De mere konservative alumner ønskede im idlertid ikke, at denne gamle traditionsrige institution skulde gaa i graven, og der fandt en masseindmeldelse sted med kollegiets inspektor cand. mag. C. Raunkjær 2 i spidsen, og selskabets eksistens var reddet. Endnu en krise indtraadte i 90’erne. Efterhaanden var vække­ tiderne blevet sat saa sent, at flere af medlemmerne som pro­ test udmeldte sig og stiftede den saakaldte »pneumatiske væk­ kerforening«, der i modsætning til den gamle, »den psychiske«, skulde virke for den rette morgenduelighed. De to foreninger chikanerede hinanden paa det ubarmhjertigste. En af »psychi- kerne«, cand. theol. J. Oscar Andersen ,3 førte en drabelig kam­ pagne mod »pneumatikerne« i disses egen vækkerprotokol, hvor han opfordrede dem til at indmelde sig i den gamle forening, idet han bl. a. oplyste, at der i denne blev serveret kognac ved festerne. Hvad enten det nu var denne oplysning eller ædlere motiver, der gjorde udslaget, fandt der virkelig 1893 en sam­ menslutning sted, og der opstod ikke flere spaltninger. D ette var i korthed vækkerselskabets politiske historie. Vi 1 S tu d . m ag ., s e n e re p ro fe s s o r i k la s s is k a rk æ o lo g i, al. ju n i 18 8 2— 31/s 87. 2 S e n e re p r o fe s s o r i b o ta n ik , al. 3/io 18 8 3— 1/ø 88 . 3 S e n e re te o lo g is k p ro fe s s o r, a l. 2 /i 2 18 9 1 — 4/4 93.