BorchsKollegiumshistorie_1825-1912

134 hen tet fra Hagens Kaffesang i Borkens Have.1 Visen udmaler den dejlige nordsjæ llandske foraarsnatur og skildrer, hvorledes borgerne i tæ tte stimer søger bort fra byen for at vederkvæges dels af naturskønheden, dels af sangerindernes kvidren paa Dyrehavsbakken.

I S ø n d a g s k læ d e r v a n d re r nu H v e r M a n d m ed sin M a n d in d e ; O g en e je g o g D u og D u B lie r sid d e n d e h e rin d e. K a n m an i O le s U r te g a a rd M a a s k e e ei n y d e S jæ lla n d s V a a r ? H v a d v æ d d e s ! D e t g a a r an , d et g a a r an , d et g aa r y p p e r lig t an.

D e F u g le sm a a i D u r og M o ll V o r S a n g a c c o m p a g n e re r, M e n s L in d e n som en P a ra s o l M o d S o le n os g a rd e re r. E r h e r ei r a r t ? J o d e t er v is t! H e r m a a m an b liv e O p tim ist O g ju b le : J u g ljo , ju d ljo o. s. v. Im en s v i u d en la n g P ro c e s D e n æ d le K a ff e d rik k e r, H isth e n n e B o rk e n s H e rc u le s . S a a v e n lig t til os n ik k e r. S a a la d os n y d e d a p a a K r a ft D e b ru n e K a ffe b ø n n e r s S a ft, O g s y n g e : L a la la o. s. v .

Disse viser var naturligvis digtet for borchianerne alene og levede kun indenfor kollegiets mure. I et bestem t tilfælde vandt im idlertid en vise, som ogsaa var blevet til paa Borchs kol­ legium, stor popularitet blandt københavnerne. Det drejer sig om den i hine dage saa bekendte Tivolivise, som var fo rfattet af Faber, Hagen og Steen i forening i anledning af, at alum­ nerne i sommeren 1843 aflagde et besøg i det nyoprettede

1 B o rk en s L y re s. 47 ff.