BorchsKollegiumshistorie_1825-1912

141

For Sofus Høgsbro, der var tilbøjelig til at tage lidt tungt paa livets tilskikkelser, kneb det, især i begyndelsen, at finde sig til re tte i den lette, muntre og elegante omgangsform, der herskede paa kollegiet, da han flyttede ind. I sin dagbog skil­ drer han f. eks. den stemning, der greb ham ved en fest, hvor de forhenværende alumner Faber og Hagen var tilstede. Han fandt, at der herskede en »negativ tendens«, og han havde svæ rt ved at væ rdsæ tte de sarkasmer og vitser, der hørte med til det lystige selskabs udtryksform . Mest undrede han sig over, a t alvorlige kristelige personligheder som P. E. Lind og J. L. Ussing ikke ved deres tilstedeværelse kunde hæve festen til et højere plan. Med rørende aabenhed indrømmer han, at han trods sine forsøg paa at føje sig under den herskende tone gjorde en daarlig figur. Selv erkendte han dog trods alle van­ skeligheder den betydning, kollegiet havde for ham, og paa den anden side er der ikke tvivl om, at han ogsaa kom til at betyde en del for kollegiesamlivet baade som formand for væk­ kerselskabet og i nogle m aaneder som midlertidig inspektor. Hans indlæg i vækkerprotokollen giver et overordentlig sym­ patisk billede af ham, ridderlig selv i de lidenskabeligste debat­ ter og altid rede til uden b itterhed at tage det første skridt til en forsoning. To dødsfald kastede i 40’erne deres skygge ind over det glade liv paa kollegiet. I aaret 1841 døde 16. marts cand. theol. Ove Fabricius, der fra 1835 havde væ ret kollegiets inspektor. Denne hø jt begavede personlighed, som allerede har væ ret om­ talt i det foregaaende,1 havde med liv og energi deltaget i kol- legielivet og efterlod sig et smukt billede i sine medalumners erindring. Han blev bisat i Garnisons Kirke og senere ført til Ærø.2 Endnu mere tragisk var det andet dødsfald. Det fandt sted 1846, da cand. theol. Th. Schou3 hængte sig i vinduet til sit soveværelse paa anden sal. Folk paa gaden saa ham der og meldte det til portneren, men livet var da forlængst ud- slukt. Paa hans bord laa bøger af Spangenberg og Spener og andre religiøse skrifter, og af et efterladt brev til familien syntes det at fremgaa, at det var livslede, der havde bevæget

1 S e s. 1 2 1 .

s A n n . 1 8 4 1.

3 U d n . til a l. s /7 184 5.