BorchsKollegiumshistorie_1825-1912

147

fleste fester paa vækkerselskabets initiativ, men selskabet indbød uden smaalighed ogsaa de alumner, der ikke var medlemmer, til at deltage i dem mod en minimal betaling. Et referat af en skovtur 8. juni 1859 viser lidt om, hvorledes stemningen var ved en saadan f e s t:1 O n sd a g e n d e n 8 . Ju n i E ft. K l. 3 tiltr a a d te V æ k k e r s e ls k a b e t — i F o rb in d e lse m ed et u s æ d v a n lig t s to rt A n t a l a f C o lle g ie ts ø v rig e B e b o e re — p a a to fir s to le d e V o g n e en S k o v tu r. Aagesen 2 v a r m ed . M a n k jø r t e til Klampenborg og d ra k K a ffe , g ik i V a n d e t og fo r ­ ly s te d e sig o g d e t tils te d e v æ r e n d e P u b lic u m v e d L u re n s K la n g , m en g jo r d e d en v e d se n e re L e d ig h e d e r n y ttig e E r fa r in g , a t K a p e rh e ste e re tilb ø ie lig e til a t m is fo rs ta a e L u re n s v æ k k e n d e T o n e r. D e r e fte r g ik T o u r e n o v e r Fileværket, Rundforbi og Søllerød — h v o r U d s ig te n ia g tto g e s — til N yholte Kro, h v o r A fte n s b o r d e t v a r d æ k k e t, og h v o r C h r. B ru u n s tø d te til S e ls k a b e t. D e n v e d d e to n y e E le m e n te r fr e m b r a g te S tem n in g v a r i h ø i G r a d a n im e re t og g a v sig L u ft i en R æ k k e S k a a lta le r , i h v ilk e (p a a en M a a d e , d er i R e g e le n m a a tte b e ­ te g n e s som lig e sa a a n stæ n d ig som u s k y ld ig ) d en fo r S e ls k a b e t sig p a sse n d e A lv o r b la n d e d e s m ed V id d e ts K a a d h e d og S a lte ts S k a r p ­ h e d . — K l. llV a k a s te d e m an e t v e m o d ig t A fs k e d s b lik p a a d en a f M a a n e n s b le g e S tr a a le r b e sk in n e d e S k o v og S ø , og k jø r te h jem . E fter denne stille periode følger en i mange henseender be­ væget tid for kollegiet. Kirkelige, nationale og skandinavistiske begivenheder sæ tte r dybe spor i livet bag de graa mure, og en række særprægede personligheder findes blandt dette aartis alumner. D et er især teologerne, der præger alumnelivet. Blandt disse skal her nævnes J. V. V. Topsø,3 der i sine unge aar var stæ rkt paavirket af Søren Kierkegaard, men som senere sluttede sig til den grundtvigske lejr. De grundtvigske teologer indtager i det hele en frem skudt plads i kollegielivet. To af dem gik senere i Chr. Müllers og Sofus Høgsbros fodspor og tog fra kollegiet ud i højskolearbejdet. Det var Ludv. Schrøder ,4 hvis navn blev kny ttet til Rødding og Askov, og Heinrich Nutbhorn,5 hvis livs virke kom til a t ligge i Askov. En lidenskabelig beundrer af

3 A l. 2a/s 18 6 0—29/io 63-

1 V æ k k e r p r o t .

2 P o rtn e re n .

4 A l. 24 /n>

1860 —24/9 62.

3 Al. 24/io 1860—3/ 9 62.

10 *