BorchsKollegiumshistorie_1825-1912

180

til a t faa sine m eda lum ne r til at ræ kke en h jæ lpende haand. n aa r et elle r and et skulde udrettes. H a n s p o p u la rite t v a r enorm , og ved afskedsgildet fo r ham , til h v ilk e t Levinsen skrev sin o venom talte k a n ta te , b lev der o v e rra k t ham en lau rbæ rkrans som bevis paa den hengivenhed , m an fø lte fo r h am .1 Skulde nogen a f dette tidsrum s and re in s p e k to re r nævnes, m a a tte det væ re Poul Sveistrup. Ogsaa ved hans b o rtre jse sadlede Levinsen sin pegas og sk rev et afskedskvad Beduin-klage ved afskeden fra den store mufti schejken Schemseddin Sveistrup al Kalib .2 B la n d t periodens vised ig tere e r Levinsen i det hele taget den m est p ro d u k tive . H a n s sange e r næsten alle udprægede lejlighedsviser, tit k v ik k e i tonen og a ltid fy ld te a f ak tue lle h en tyd n in g e r til smaa og store beg ivenheder i ko lleg ie live t. A f hans vise i an ledning af væ kkerselskabets genoplivelse Væk — væk — vækker-vers og vægterkvæk 3 skal her citeres slutnings­ stro fen : Ja søg vor vakthed, hver sovefræk!

En skål for væknings-stortankens vækker, hver opsprings-djærv og hver knapnings-kæk, og hvo uvækkelig grisen spækker. Skål for vor formand, hvis ordvægt egger, og skål for A n d ers ,4 vor vækker-vækker, vort vækker-ur!

Ogsaa N . Pedersen, hvis k a n ta te ved udgivelsen a f Borkens Lyre tid lig e re er næ vnt, h a r sk re ve t fle re viser, h vo ra f mange e r ganske v e lly k k e d e . Følgende stro fe stamm er fra et h y ld e s t­ d ig t til ko lleg ie t Collegium Mediceum fra 1879 : 5

Og her en broderflok vi fandt, hvor efter dagens m øje ved ordets leg den tyngsel svandt, som kunde sind et bøje:

vi p ejle tankers blinde skær ved blus af lunets gnister, vi sammen le ad tåbefærd hos høj og lav filister.

a Borkens Lyre s. 1 1 2 ff. 5 Borkens Lyre s. 115.

3 Borkens Lyre s. 110.

1 A nn. 1874.

4 K ollegiets karl.