BorchsKollegiumshistorie_1825-1912

185

med at betrag te læsestuen som et n a tu rlig t tilflug tssted i ledige stunder, og der fejredes ik k e mange fester, uden at d e r va r »parasitter« — . gam le a lum n er — b land t deltagerne. Selv om der som sagt ik k e er større begivenheder at om ­ tale, kan der dog væ re grund til at dvæle ved en ke lte træ k i disse aars ko lleg ie liv. D e t v il saaledes væ re n a tu rlig t a t om tale de samm enslutn inger og fælles interesser, der b idrog til a t skabe et hyggelig t og fo rn ø je lig t sam liv. Først skal nævnes gym na­ stikken , der i 90 ’ernes begyndelse h o ld t sit ind tog paa ko lleg ie t og va n d t mange passionerede dyrkere. I december m aaned 1890 slog den fo rhenvæ rende alumne cand. theol. V . Balslev 1 i læse­ stuep ro toko llen til ly d fo r, a t alumnerne burde samles til gym ­ nastiske øvelser paa ko llegiets sal. T a n k e n va k te b ifa ld , og da det lykked es at faa u n ive rs ite te t til a f legaternes overskudsfond a t bevilge 52,75 k r. til g ym nastikredskaber,2 tog øvelserne 1891 deres begyndelse und er Balslevs ledelse. Foretagendet blev en eno rm succes, og 9 . ap ril fe jre d e man gym nastikken ved en fest, ved h v ilk en Balslev h o ld t en tale, h vo ri han u d try k te haabet om, »at det engang m å tte b live til Borchs kollegiums ros a t det v a r første m and til at in d v i en n y æra — n å r de øvrige ko lleg ie r engang få r fu lg t v o rt exempel«. Selv om n a tu r­ ligvis ik k e alle fo rm aaede at holde den hellige ild brændende, v a r der dog en lille tro fas t skare, der stadig samledes paa salen om morgenen og jog morgensøvnigheden paa flug t ved den svenske gym nastik. A t man ik k e sparede paa kræ fterne , viser følgende b ru d s tykk e a f e t p ro tokolind læ g , skrevet af en af gym nastikkens modstandere: 3 Længe leve D eres Kongelige H øjheder, Hurrah!! raabte jeg og vaagnede. — — Hule, dumpe, dybe Drøn duvede dundrende, rullende, buldrende hen under Loftet, væ ltede ned langs Væggene og sam lede Støvet paa G ulvet til store straalende Klangfigurer, ikke uligt et Smyrnatæppe. H ele Naturen var bleven levende: Ruderne klirrede, og Lampekuplerne dirrede, Skabene slog og vifted e med de aabent-

1 A l. 7/3 1883—19/s 86 .

2 Regnsk. 1891; Univers. Aarb. 1890—91

s. 577.

3 Dat. 22. apr. 1893.