BorchsKollegiumshistorie_1825-1912

35

og 2) at forhindre Communicationen imellem de under L o ft­ gulvet væ rende Rum og selve Loftet, hvor en Mængde hensatte, gamle og ubrugelige T ing bestandig yde disse D y r Næring.« E fte r at have orien teret os i selve hovedbygningen vil vi nu søge at faa et ind tryk af, hvordan den kollegiet tilhørende grund bag bygningen tog sig ud. Fra den smukke vestibule, hvis ud­ seende ikke har forand ret sig meget siden bygningens opførelse, fø rer ved siden af trappegangen en dør ind i et lille aflukke, h vo rfra man har adgang til kældertrappen. F ra dette aflukke kommer man gennem havedøren ud i haven, der i den tredie bygnings fø rste decennier v a r delt i en gaard og have, saaledes som det ogsaa havde væ ret tilfæ ldet i de to første bygn ingers tid. O ver havedøren — eller gaarddøren, som den dengang kald tes — sad — og sidder endnu — den ornamenterede ind­ skriftsten , som er gengivet paa omslaget. Denne sten er vel den ældste i hele bygningen, da den sikkert stammer fra det første kollegium .1 D a den tredie bygning blev opført, malede man ste­ nen og fo rgyld te indskriften ,2 der forkynder, at »selv om dette hus nok saa meget kaldes det Mediceiske, kan Borchs eftermæle ikke dø, selv i det stumme marmor.« Man kunde ogsaa komme ind i gaarden direkte fra gaden gennem portindkørselen, der va r aflukket fra gaden ved en solid dobbelt træport. I den brolagte gaard opbevaredes, som tidligere omtalt, brandstigen og brandhagen. G aarden s fornemste pryd v a r dog springvandet, det første, der b lev istandsat ved bygningens gen­ opførelse.3 D et store tjæ rede springvandskar, der i regningerne o ftest omtales som vandkammen, va r af tretommers træ og stod paa 3 ben af stangjern . D et v a r fo rsyn et med et dæksel af brædder, hvori en lem kunde aabnes paa hængsler.4 V and et sprang gennem to opstandere, og en regning fra 1828 oplyser, at der v a r »lagt et Renne huld om tvende opstandere i Borkkes Colægies G aard .« Regnskabsbilagene viser, at opstanderne hver 1 O lrik : B . k o li. hist. s. 2 5 ; Jo h s. P ed e rse n : B. k o li. hist. s. 16. D en in d sk riftste n , d er sid d er o v e r gad ed ø ren (se s. 22 ) er derim o d ik k e læ n ­ gere den opr., d a denne 1939 b le v fje rn e t p aa grund a f sin sk rø b e lig h e d og e rsta tte t m ed en n ø ja g tig k o pi i sand sten. 2 L yn g es regn. 3 Se s. 17 . 4 L yn g e s regn. 3*