BorchsKollegiumshistorie_1825-1912

K O L L E G IE T S K A P IT A L O G L E G A T E R N E

D en frem stilling af kollegiebygn ingens historie, der er givet i det foregaaende kapitel, viser med al ønskelig tydelig­ hed, at kollegiet i det 19. aarhundrede har haft alvorlige van ske­ ligheder at kæmpe mod. N a tu rligvis har stiftelsen s økonomi m aattet lide umaadeligt under, at man ikke ventede med at opføre kollegiet, til kapitalen havde vok set sig saa stor, at man kunde have bekostet en virkelig solid bygning. U rim elig store udgifter følger af den aarlige vedligeholdelse, uden at dette dog kan hindre, at bygningen med ikke alt fo r lange mellemrum fo rfald er saa meget, at en mere om fattende hovedreparation b liver nødvendig, og kollegiets annaler i det 19. aarhundrede viser os mere end een gang b illedet af en efor, der med bekym ­ rede grub lerynker i panden stirrer paa regnskabets magre ind­ tægtsside uden at kunne skaffe udvej fo r de kæmpesummer, der skal stive kollegiets b røstfæ ldige mure af. Men bo rtset fra b y g ­ ningens manglende soliditet har i aarhundredets løb mange an dre ting bidraget til kollegiets vaklende økonomi. N atu rligvis v a r de van skelige aar efter statsbankerotten ikke nogen heldig periode fo r en stiftelse, der ikke havde andre indtægtskilder end sin kapitalformue, som maatte taale en betydelig nedskæ ­ ring, og naar dertil kommer, at der gennem det nye kollegiums første decennier blev begaaet skæbnesvangre fejl i formuens adm inistration, som det tog et halvt aarhundrede at rette, fo rstaa r man, at det i det lange løb ikke lod sig gøre at lade stiftelsen bære sig selv økonomisk. Van skelighederne b lev na­ turligvis heller ikke mindre derved, at de moderniseringer, som tid til anden maatte foretages, medførte forøgede udgifter. E fte r branden i 1807 kunde saa godt som hele renten lægges til kapitalen, og selv om der paa grund af krigen indtil 1825