BorchsKollegiumshistorie_1825-1912

54

udbetalt med det samme beløb som tidligere. Endvidere ydedes der iflg. fundatsen eforen renten a f 500 rd .1 (i 1825 = 5 3 1 rbd. 1 $ 8 sølv). E fte r 1825 figu rerer posten »pro ephoria« i regn­ skaberne med 19 rbd. 5 # 8 $ sølv. D isse to sidste poster skulde siden b live aarsag til, at lærde ju rid iske penne maatte sk rive mange fo lioark fulde. Endnu en fast udgift er et tilskud paa 20 rbd. sølv til havens pasning. D e faste aarlige udg ifter i 30’erne maa saaledes sæ ttes til ca. 1050 rbd. sølv, og da ren te­ indtægten i disse aar er 1463 rbd. 4 /? sølv, b liver der altsaa ca. 400 rbd. sø lv tilovers til bygn ingens vedligeholdelse sam t oplæg til tilvækstkapitalen og Schous legat. D a bygningen jo v a r meget daarligt opført, og der saaledes allerede 1830—3 1 maatte fo re­ tages en hovedreparation, kunde eforen intet afse til oplæg bo rtset fra 100 rbd. i 1835 og 100 rbd. i 1836. P aa dette tid s­ punkt skulde der melde sig n ye økonom iske vanskeligheder for kollegiet. I slutningen af 1836 skete der en forandring i un iversitetets regnskabsvæ sen , idet dette, der tidligere havde væ ret underlagt konsistorium s tilsyn gennem to inspectores quæsturæ, nu over­ toges af en kvæ stor. Sam tidig b lev det bestem t, at det akadem i­ ske fonds m idler og legaternes ak tiver skulde holdes strengt adskilte fra hinanden.2 D en nyvalgte kvæ stor, Bang, havde alle­ rede tidligere paa aaret i den anledning paabegynd t en fuld­ stændig opførelse af de enkelte legaters formuer. D ette fik ubehagelige fø lger fo r Borchs kollegiums status, idet Bang fandt sig foran led iget til at nedskrive kollegiets kap ital med 3460 rbd. 12 /? sølv. G runden til denne nedskrivn ing var, at Hurtigkarl, da han 1823—24 havde sk a ffe t penge til den nye bygn ings op­ fø relse ved salg a f kgl. obligationer til en paalydende væ rd i af 11000 rbd., ikke havde afsk re vet disse med den paalydende væ rdi, men kun med det beløb, der v a r indkommet ved salget. Sibbern, der dengang v a r kollegiets efor, og fo r hvem kollegiets vel v a r en h jertesag, kæmpede som en løve fo r at redde, hvad der kunde reddes. I en sk rivelse af 28. m arts 1836, indsendt, medens sagens drøftelse endnu stod paa, gør han o verfo r Bang gældende, at den paatænkte opgørelse af kollegiets m idler i i N o rv in 1. 1. 2 Kgl. resol. 2. dec. 1836; Goos: U niv. leg. s. 75.