BorchsKollegiumshistorie_1825-1912

56

at der i realiteten in tet oplæg indbetales i kvæsturen, og ko l­ legiets voksende underskud er altsaa i virkeligheden en voksende gæld til Schous legat. D et siger sig selv, at denne udvikling va r totalt ødelæggende fo r kollegiets økonomi og maatte stand­ ses. Og den b lev standset. A arsagen til, at kollegiets økonomi b liver taget op til o ver­ vejelse, er en sk rivelse fra den daværende efor Sibbern til kon ­ sistorium 27. febr. 1843. Sibbern anstiller heri nogle betragt­ ninger over kollegiets bidrag til pro fesso rernes distributs, som han mener vedblivende bør udbetales med det samme beløb som hidtil, skønt han er k lar over, at dette ikke, i overensstem ­ melse med fundatsen, sva rer til renterne af 1000 rd .1 Han stø t­ ter denne opfattelse derpaa, at consistoriales ikke længere kan gøre k rav paa godtgørelse fo r tilsyn med regnskabet, da k væ ­ sturen jo nu faar Vie &f de aarlige renter som adm in istrations­ gebyr,2 og revisionen foretages af en betalt revisor. Derimod mener han i fundatsens kap. X II at have hjemmel fo r k ravet om at faa sin egen godtgørelse fo r eforiet fo rhøjet til 30 rd. aarlig.3 Konsistorium afæ sker sine ju rid iske medlemmer, pro­ fessorerne Scheel, Larsen og A lg reen U ssing, en betænkning om sagen.4 De tre lærde herrer fo rd yb er sig i fundatsen og regnskaberne, og nu begynder lavinen at rulle. I udvalgets be­ tænkning 5 drukner behandlingen af de af Sibbern rejste spørgs- maal fuldstændig i forfæ rdede betragtn inger over kollegiets økonom iske forvaltn ing i alm indelighed. D et betones meget energisk, at baade fundatsen og hensynet til kollegiets frem ti­ dige økonomi kræver, at der drages omsorg fo r at fremkalde en saadan tilstand i kollegiets forvaltn ing, at der ikke alene sk affes balance mellem indtægt og udgift, men ogsaa mulighed for at foretage de fundatsmæssige oplæg af tilvækstkapitalen s renter. D et eneste, der kan gøres fo r at opnaa dette, er at nedsætte alumnernes distributs. Denne nedsæ ttelse vil ikke væ re i strid med fundatsen, da de til distributsen hensatte 17000 rd. efter loven ikke længere kan forren tes med 6 % eller 5 % . Man kan næppe fo rsvare udbetaling af en distributs, der 1 Se s. 53. 2 R esk rip t 2. okt. 1801; Kgl. resol. 28. okt. 1825. 3 N orvin s. 293. 4 Skr. af 5. apr. 1843. 5 Skr. til konsist. 20. dec. 1843.