BorchsKollegiumshistorie_1825-1912

III K O L L E G IE T S A D M IN IS T R A T IO N

A lumnepladserne paa Borchs kollegium var lige siden ko lle­ g i e t s oprettelse meget eftertragtede, og ikke m indst va r dette tilfæ ldet efter den tredie bygnings opførelse. Foruden de gode boligforhold bidrog ogsaa kollegiets store traditioner til at gøre opholdet indenfor dets mure atraaværdigt. I en tid, hvor den danske akadem ikerstand ikke blot blev sig sin mission, men ogsaa sin fortids ærefulde m inder bevidst, kunde tanken om at blive alumne paa Borchs kollegium nok faa en ung akadem ikers hjerte til at banke. Gennem næsten halvandet aarhundrede havde kollegiet huset mange, hvis navne senere fik en smuk plads i deres lands historie. Kollegiets fortid forpligtede, og man bestræbte sig da ogsaa efter genoprettelsen paa at skaffe det nye alumner, der kunde træde væ rdigt i de gamles fodspor. I fundatsen havde Ole Borch bestemt, at kollegiet skulde gives »til sexten fattige, gud frygtige og lærde Studiosos«.1 K ra ­ vet om fattigdom lader sig jo desværre altfor let opfylde, naar der er tale om studerende og unge kandidater, saa i den hen­ seende har udvæ lgelsen aldrig væ ret vanskelig. Hvorledes man stillede sig til k ravet om gudfrygtighed, der naturligvis er noget vanskeligere at bedømme, skal senere undersøges. Konsistoriums behandling af ansøgningerne viser imidlertid, at hensynet til an­ søgernes »lærdom« har spillet langt den største rolle. Fundatsen kræver, at ingen maa indskrives, som ikke »haver holt sig vel in Exam ine Philosophico«.2 Denne bestemmelse fortolkes saa- ledes, at den student, der søger alumneplads, skal have opnaaet karakteren laud. til »anden eksamen«, den filologisk-filosofiske prøve, enhver studerende maatte underkaste sig, før han kunde

1 N orvin s. 288.

2 Ibd. s. .291.