BorchsKollegiumshistorie_1825-1912

82

at disputere ind i Janua r Maaned.« Emnet for disputatsen skulde opslaas i den oven fo r omtalte indretning paa gadedøren, og in­ spektor Hald m inder 1830 om, »at Man har at opslaae D ispu tat­ sen paa Collegiets D ø r Form iddagen, og ikke, som undertiden har væ ret T ilfæ ldet, blot E fterm iddagen før D isputatsdagen.« 1 A fhand lingen skulde fo rsvares mod to opponenter, af hvilke præses selv maatte væ lge den ene.2 D ispu tatstiderne v a r 8. 20. m arts og 8.—20. september. D et va r im idlertid ikke muligt længe at holde liv i denne gamle kollegietradition. I begyndelsen af aarhundredet synes kollegiedisputatserne næsten helt at væ re afgaaet ved døden paa V a lk end o rfs og E le rs’ kollegier — paa E le rs’ kollegium har alumnerne saaledes kunnet nø jes med en gang i løbet af 5 aar at indlevere et arbejde til eforen uden at disputere over det 3 — og ogsaa paa Borchs kollegium har o ver­ holdelsen af disputerepligten voldt store vanskeligheder. M e­ dens det første aar efter kollegiets genopførelse kan frem vise hele 14 disputatser, falder antallet allerede 1826 til 9, og 1829 er det helt nede paa 3. Denne triste tendens har formodentlig fremkaldt en k ra ftig formaning fra eforens side (maaske staar det oven for omtalte cirkulære af Hald i forbindelse dermed), saa at antallet af disputatser 1830 stiger til 1 1 . Men dette er kun en sidste opblussen. A llered e 18 3 1 er tallet helt nede paa 2. Sibbern, der ø jensyn lig har sat stor pris paa disputatserne, fo r­ søgte nu at bringe disputatsvæsenet ind i en fast gænge, idet han til konsistorium indsendte nogle interim istiske bestemmelser angaaende disputatserne.4 D isse gik ud paa, at enhver alumne inden udløbet af sit første alumneaar skulde fo rfatte og fo r­ svare en disputats paa Latin. Senest IV 2 aar derefter skulde der leveres et n yt arbejde samt efter endnu IV 2 aars forløb et sidste arbejde, h vo refter forpligtelsen skulde væ re bortfaldet. D isse senere a rbejder kunde efter frit valg væ re disputatser eller deklamationer, og fo rfatteren kunde selv vælge, om han vilde benytte Latinen eller et andet sprog. Licen tiater og magi­ stre skulde væ re helt fritagne fo r disputerepligten, og det samme

1 Cirk. 21. febr. 1830.

2 G. P. Brammer: Ungdom sliv. Kbh. 1884

s. 183. 4 Skr. fra Sibbern til konsist. 16. juni 1831; act. consist. 22. juni 1831, nr. 590. 3 D en nedenfor om talte betænkn. af det jurid. fakult.