BorchsKollegiumshistorie_1825-1912

83

skulde gælde dem, der havde vundet en prism edalje eller et accessit, samt dem, der havde udgivet et videnskabeligt arbejde af større omfang og væ rdi. De, der arbejdede paa en m agister­ eller licentiatafhandling, skulde kunne nøjes med at forevise et udarbejdet afsn it af denne. Den, der ikke rettidigt indleverede sit arbejde, skulde den følgende termin ikke have udbetalt di­ stributs. E fte r at have modtaget disse bestemmelser udbad kon ­ sistorium sig det ju rid iske faku ltets betænkning desangaaende. Faku ltetets drøftelse v a r afsluttet 11. juli 18 3 1, og betænkningen b lev derefter tilsendt konsistorium . De jurid iske professorer mener som Sibbern, at disputerepligtens bortfald bør forhindres. Derimod k ræ ver de, at ethvert arbejde skal være sk revet paa Latin , og de er betænkelige ved at fritage dem, der har vundet p rism edalje eller accessit, fo r disputerepligten. Betænkningen b lev udleveret Sibbern, fo r at han kunde udtale sig om den, og derefter hører vi ikke mere om sagen.1 Formodentlig har man indset, at tiden v a r løbet fra denne gamle institution. I alt fald hører disputatserne ko rt efter op. A a re t 1832 bragte 4 disputat­ ser, 1833 kun 2, 1834 ingen og 1835 de 2 sidste, der blev leveret paa Borchs kollegium. Som den væsentlige grund til disputatser­ nes ophør nævner C. E. Scharling, en af det første hold alumner i den nye bygning, de store udgifter til afhandlingernes try k ­ ning, der gjo rde et slemt indhug i alumnernes distributs.2 Hvad der kan væ re at sige om disputatsernes emner og begivenheder ved afhandlingernes forsvar, skal ikke frem føres her, da det hører hjemme under behandlingen af kollegielivet. N oget udførligt reglement for den daglige færden paa ko lle­ giet har ikke eksisteret i det 19. aarhundrede, og det har heller ikke væ ret nødvendigt. Borchs kollegium er jo bestemt for pro- vectiores, og selv om det naturligvis ikke altid har kunnet und- gaas, at et lidenskabeligt gemyt bruste op i ungdommelig hidsig­ hed, og at der fo refald t ting, som ikke burde være sket, kan der dog ikke paavises noget tilfælde, hvor det har væ ret nød­ 1 A ct. consist. 15. juli 1831, nr. 627. Betænkningen findes i kollegiets arkiv. 2 C E. Scharling: Omrids af Biskop Jørgen H jort Lautrup’s L evnet (tryk t som tillæg til J. H. Lautrup: Betragtninger over Erin­ dring, G jen k jend elsc og G jenforening efter D øden. Kbh. 1857), s. 13. 6 *