BorchsKollegiumshistorie_1825-1912

92

for de lærde juristers kølige saglighed maatte Sibberns mere følelsesbetonede argumentation komme til ko rt — lovparagrafer og hjertelag er to forskellige ting, og det kan naturligvis ikke lægges juristerne til last, at de fører lovparagrafernes sag frem til sejr over hjertelaget. De argumenter, paa hvilke Sibbern støttede sine bestræbelser for at bevare alumnedistributsen ubeskaaren under den store debat i aarene før 1850, var næppe alle juridisk forsvarlige, men hans arbejde for at skaffe alum­ nerne saa gode studievilkaar som muligt viser, med hvilken trofasthed han tjen te kollegiets og dets alumners sag som en værdig efterfølger af Hurtigkarl, overfor hvis minde han nærede saa smuk en pietet.1 Glippede den ene udvej, fandt han straks en ny, og han gav først op, da alle sunde var lukkede. Som en løve kæmpede han for kollegiet og for det, der efter hans mening tilkom det, og det med en saadan nidkærhed, at han endog paa et vist tidspunkt var villig til at paatage sig et sags­ anlæg for kollegiets skyld. Selv om det for en borchianer, der skriver sit kollegiums historie — hvad næppe nogen borchianer kan gøre ganske sine ira et studio — kan være farligt at forsøge en stillingtagen til den omtalte debat, skal det dog her nævnes, at Sibberns argumentation i alt fald paa ét punkt synes at have væ ret juridisk ret vel underbygget — det maa jo dog i denne sammenhæng ikke glemmes, at Sibbern var ju rist af uddannelse. D et gælder hans krav om, at kollegiet skulde have tilbagebetalt den sum, hvormed dets formue 1837 blev formindsket. Ganske vist sejrede de juridiske professorers synspunkt, men deres indlæg i debatten viser end ikke noget forsøg paa at tage livet af Sibberns argumenter. Vigtigere er det dog, at den senere udvikling gav Sibbern ret i, at den ord­ ning, der blev tru ffet 1851, ikke var holdbar. Af større direkte betydning var im idlertid Sibberns bestræ ­ belser for at gøre Borchs kollegium til en ideel bolig for unge videnskabsmænd og hans personlige interesse for alumnerne. Hans indstillinger til konsistorium angaaende udnævnelse af nye alumner viser, at han meget nøje har undersøgt ansøger­ nes kvalifikationer. I mange tilfælde har han, idet han tilside­

1 Se c ita te t s. 61.