BorchsKollegiumshistorie_1825-1912

97

optræden. Denne korrekthed stillede ham imidlertid stæ rkt overfor konsistorium, og det kom ofte kollegiet til gode, at dets efor altid med bestem thed vidste, hvad han kunde kræve paa kollegiets vegne, og hvorledes kravet skulde være formu­ leret. Den samme ko rrekthed krævede han imidlertid af alum­ nerne, Og han var ikke naadig, hvis den ikke blev overholdt. Da inspektor saaledes 1886 uden at være sig nogen skyld be­ vidst havde begaaet den formelle fejl at stile et andragende til konsistorium og ikke til eforen, medførte dette en meget skarp tilrettevisning fra Goos’ side.1 Selv om alumnerne, der ikke altid kunde se det berettigede i Goos’ holdning paa dette punkt, nu og da kunde føle sig en smule krænkede, varede for­ trydelsen dog aldrig længe. Goos’ holdning overfor alumnerne var ganske vist ikke synderlig hjertelig, men var dog præget af velvilje, og han gjorde for dem, hvad kollegiets økonomi tillod ham at gøre. I læsestueprotokollerne omtaltes han da ogsaa med megen respekt, og da han forlod eforstillingen, kunde inspektor ved afskedsfesten med rette paa alumnernes vegne takke ham for hans omhyggelige adm inistration og hans fri­ sindethed overfor det kollegiale liv.2 Kollegiets næste efor blev en gammel borchianer, Ludvig Franz Adalbert Wimmer, der havde været alumne i tiden 1860 —65. Hans glimrende økonomiske adm inistration af kollegiet er om talt i det foregaaende kapitel. Han havde, maaske endda i endnu højere grad end Goos, forstaaelsen af, at gennemført sparsommelighed ogsaa i smaating var nødvendig, hvis kollegiet skulde have mulighed ikke blot for at bestride de løbende ud­ gifter, men ogsaa for at ofre saa meget paa bygningens vedlige­ holdelse, at den ikke forfaldt, og for at der kunde være en reservekapital til raadighed for det tilfælde, at der skulde ind­ træffe uforudsete udgifter. Hans sans for økonomi gav sig f. eks. udslag i, at han meget energisk indskærpede inspektor at vaage over, at knuste vinduesruder blev betalt af dem, der havde forvoldt skaden.3 Denne nøjeregnende adm inistration af kollegiets midler forhindrede ham imidlertid ikke i at vise per-

1 B r e v til in s p e k to r 1 1 . n o v . 1886 (i k o lle g ie ts arkiv).

2 A n n . 18 9 1.

3 B r e v til in sp . 20. fe b r. 1898. Borchs kollegium.

7