Mariakirken25Aar

hed til K irk eb e tjen ten . D e tte ænd rede s dog derhen, at der i S ted e t blev in d r e tt e t en Mødesal, som kunde rumme ca. 80 Menne ske r. Selve K irken fik ca. 600 Siddep ladser paa Gu lv e t og ca. 400 paa Pu lp iturerne. D e t blev altsaa en stor Kirke, og d e t maa vel siges, a t den blev for sto r til Sognet und e r H e n s y n til de tte s ejendomme lige Beskaffenhed. Men

den blev e t ægte og solidt Bygn ingsværk , de r med sine skønne Hvæ lv inge r er til Æ r e for dets Bygmester. Ma riak irk en s Ind re ha r syn te s mange noge t koldt, hvo rtil ma a ske ogsaa ha r bh d raget, at alt T ræ væ r k e t var ho ld t i ska rpe Fa rve r (blaat og rød t), men ingen ha r kun? n e t næg te, a t der va r Stil og K a r a k te r over dens Arkitek? tur, og vi er mange, som kom til at elske den, ikke blot fordi d e t blev vor Kirke, men ford i vi me re og me re fik Ø je t op for dens Skønhed. De r kom fra Begyndelsen af ingen

særlige U d sm ykn ing e r inde i K irken med Und tagelse af et Frescomaleri i Sp idsen over A lte re t, malet af Johannes Kragh og fo restillende Bebudelsen til Jom fru Maria. D e t ejendom? meligste og skønne ste i K irken er u tvivlsom t A lterpa rtiet, som i ganske særlig G r a d om fa ttede s af A rk itek ten s Inter? esse. D e r er in te t Alterbillede, men et ud ska a re t Trækrucifix ove r A lte rb o rd e t, som er af Sandsten. D e t staa r inde under Hvæ lv inge r b a a re t af to Stensøjler. D e r er sto r H ø jh ed og Hellighed over d e tte Pa rti af Kirken. Døbe fon ten (af Sand? sten) b lev anb r ag t paa Gu lve t til venstre neden fo r Koret. P ræd ike sto len , u d sk a a re t i Egetræ, var anb rag t i Kirkens ARKITEKT SCHWENSEN