Mariakirken25Aar

k H -4 / o o

EX LIBRI - S

K Ø B E N H A V N S R A A D H U S ­ B I B L I O T E K

EH

MARIÄKIRKEN I 25 AAR

MARI AKIRKEN I 25 AAR

.

,

.

-

MARI AKIRKEN I 25 AAR

U D G I V E T A F M E N I G H E D S R A A D E T

V E D

C . S C H O U S B O E

K 0 B E N H A V N M A J / M C M X X X I V

MISSIONT IIYKKE RI ET VED A. SIEBUHR KBHVN. V.

L I D T O M , H V A D D E R G I K F O R U D O p rinde ls en til Ma riak irk en gaar tilbage til Slutningen af forrige A a r hund red e . D e r var danne t en Komité und e r Fo rsæde af S t i f t s p r o v s t , kgl. K o n f e s s i o n a r i u s J. Paul li . D e n ho ld t sit fø rste Møde den 25. J anua r 1896. Dens Op* gave va r ved frivillige Bidrag a t tilvejebringe Midlerne til Op fø re lse af en Sognekirke for den østre Del af St. Ma tthæus So g n 1). T a n k e n va r oprindelig den, at Sognet skulde oms fa tte adskilligt mere, end de t kom til at omfatte, bl. a. Glyp# t o te k k v a r te r e t. A a r e t efter, at Kom iteen var danne t, køb te Københavns K irke fond E je n d omm e n Nr. 17 paa V e ste rb rogade (med D an s e s a len Va lky rien ) i den Hensig t a t ind re tte et midler# tid ig t Kirkelokale. H e r skal nu ikke gives nogen Beskrivelse af d e t fo runde rlige og saa rigt velsignede Led i Københavns K irkesags Historie, der samler sig om N avn e t: St. Mariæ Kirkesal. D enn e s H isto rie s træ k k e r sig fra 1898 til 1909, idet M a riak irk en s Komité, e fte r at Eliask irken var blevet ind# viet den 17. Maj 1908, fik Kirke fonde ts Tilladelse til, at M a riak irk en s Sogn, de r samtidig var op re tte t, maa tte bruge K irke sa len til m id lertid ig Sognekirke, da der endnu mang# lede é t A a r i Ma riak irken s Fuldførelse. Den Kærlighed, der he rigennem v istes ikke b lo t vo rt Sogn og vor Menighed 1 Enkeltheder i Kom iteens Arbejde skal ikke gives her. Der gik jo forholdsvis lang T id (over 13 Aar), inden Kirken stod færdig. Forfatteren af dette Skrift var ikke Medlem af Komiteen.

6 (hvis G r u n d s t amm e kom til at b e staa af M ed lemm e r af St. Ma riæ Kirkesals ø stre D is tr ik ts Men ighedssam fund ), men ogsaa K irkekom iteen , de r s to d m ed en e n d n u kun h a lv t færd ig Kirke, var e t sk ø n t V i d n e s b y r d om kirkelig Samfølelse. Jeg huske r tydeligt, h v o r d a n S tiftsp rov s t Paulli, Kom iteens F o rm and (død 1915), de r — e fte r hele sit kirke* lige Syn — s tod K irk e fond e ts A r b e j d e fje rn t, blev bevæge t og glad ved a t mod tage Kirkefon* d e ts Tilsagn. D e t æ n d red e vel ikke hans Syn paa K irk e fond e t

STIFTSPROVST J. PAULLI

og de ts A r b e jd sm a a d e , men d e t er utv iv lsomt, a t h an i sine sidste A a r saa med me re Fo rstaae lse paa de ts V irk somhed . Som U d t r y k for Ma riak irken s Men igheds Taknemme* lighed maa jeg have Lov til he r a t a ftrykke , hv ad de r stod i d e t sidste Søndagsblad, der ud k om inden Ma riak irken s Indvielse, Ord , de r paa en Ma ade kom til a t sæ tte S lu tstenen paa St. Ma riæ K irke sa lsepoken i Køb enh avn s K irkesags Hi* storie: „For sidste Gang s ta a r Billedet af Kirkesa lens Indgang paa Bladets Forside. V i véd alle, hvo rfo r d e tte er T ilfældet. M a r iak irk en s ta a r nu rede til Indvielse, lys, s to r og skøn. V i ta k k e r Gud , og vi ta k k e r M enne ske r for denne Gave. Men sam tid ig ser vi tilbage m ed T a k for A a r e n e i St. Ma riæ Kirkesal. Mange vil med V em o d fo rlade den. D e t har væ r e t rige og velsignede T im e r ba ade om P ræd ik e s to l og om Døbe fon t, ved A lt e r b o r d e t og i Sakristiet, og mange vil med T a k til G u d m indes de to P ræste r, W i t h og Fibiger, som i ti A a r g jo rde Ge rn ing en i og ud fra Kirkesalen. Vi,

7 som kom til ved Sogneudskillelsen i Fjor, ha r faaet meget a t tak k e for, fø rst fordi K irke fonde t beredvilligt og uden Vede rlag ove rlod os Kirkesa len som midlertidig Sogne* kirke, d e r næ s t fordi Men ighed ssam funde t i de t store og hele blev hos os, saa at de t A rb e jd e , der var i Gang (Menigheds* pleje, Bladmission, Søndagsskole, K. F. U .K . og F. D. F.) kund e fo rtsæ tte s. H v a d skal K irkesa len nu bruges til? Jeg véd de t ikke, jeg h a r in te t hø r t derom. Men én T ing véd jeg, at jævnes den end med Jo rden , saa vil M inde t om den blive ved at leve i Menn e sk eh je rte r, fordi de dé r fand t Livet i G u d .“ V i ho ld t A fslu tn ing sgud stjene ste i Kirkesalen Pinsedag den 30. Maj 1909. „Saa s ta a r nu op, lader os gaa he rfra ,“ siger Jesus i P inseevangeliet (Joh. 14, 31), og paa de tte Ord gik vi — med T a k til Gu d — fra St. Mariæ Kirkesal til Mariakirken.

ST. MARIÆ KIRKESALS INDRE

M A R I A K I R K E N , I N D V I E T 3 1 . M A J 1 9 0 9 I ndv ie lsen fo retoges — de t var and en P insedag — af

S j æ l l a n d s B i s k o p , D r . S k a t R o r d a m , der ta lte over Or* dene fra Jo h a n n e s ’ Evange* lium Kap. 4, V e r s 23—24: „Men den T ime komme r, ja den er nu, da de sande T ik hede re skulle tilbede Fade ren i A a n d og Sandhed ; th i de t er s a ad an n e T ilbede re , Fa* de ren vil have. G u d er A and , og de, som tilbede ham, bø r tilbede i A a n d og S andh ed .“ D e t va r den næ s ts id s te Kir*

b i s k o p r ø r d a m keindvielse, Biskop Rø rd am fik Fov a t holde. H a n døde i Sep tembe r 1909. E fte r Indvielsen p ræ d ik ed e jeg ove r Joh. 3, 16—21, Dagens Evangelium. H v o r fo r va r der gaaet saa lang T id (fra 1896), inden Maa* let blev n a a e t? G r u n d e n va r vel nok — for en Del — den, a t de r s n a r t — i 1897 — fra K irke fonde ts Side blev b eg y n d t e t an d e t K irke s ag s a rbe jde paa den n ed e rs te Del af Vester* bro, og der blev h e rv ed nogen U k la rh ed over, h v o r d a n Ord* n ingen af de kirkelige Fo rho ld i F rem tiden skulde blive.

MARIAKIR KEN

10 Skulde der være to nye sto re K irke r i denne Bydel, eller sku lde der kun være én? D e t va rede ikke længe, inden et energ isk A r b e j d e for a t re jse E lia sk irken paa V e s te r b r o s T o r v begynd te , og allerede den 8. Ap ril 1906 blev Grund* s ten en nedlagt. Og sam tid ig kom der saa G ang i A r b e j d e t for a t rejse Ma riak irken . Mange Bidrag indkom , saaledes

a t Kirken, de r i alt ko stede 250,000 Kr. a t opføre, va r be* ta lt den Dag, den blev ind* viet. D en 15. S ep tembe r 1907 fa n d t Grundstensned læggel* sen Sted. E t D o k um e n t om K irken ned lagdes u n d e r Al* te r e ts Plads. G r u n d e n va r oprindelig s kæ n k e t af G a r t n e r H in tze. V e d Magesk ifte og Køb fra Kommunen s Belønnings* og Betalingsskole (Istedgade 20) e rhve rvede m an den G rund , hvo rp a a K irken blev bygget. Den blev o p fø rt e fter Tegnin* ger af kg/. B y g n i n g s i n s p e k t ø r , A r k i t e k t A . C l e m m e n s e n (død

1928), der med s to r Kærlighed til Opgaven ledede Ar* b e jde t, b is ta a e t af en K red s af dygtige H a an d væ rk e r e . Ar* k itek ten s G r u n d t a n k e h a r væ r e t den, a t K irken i sit Ud* seende sku lde m inde om en d an sk Kø b s tad sk irk e fra Re* fo rm a tion s tid en s Begyndelse. D en er o p fø rt af h a and s trøgn e Sten, hvæ lve t i sin He lhed med mu rede Hvælvinger. K irken er sammenbygg e t med et Ta a rn , der ligger i Gade lin jen . Selve K irken er tr u k k e t noget tilbage fra denne. D en bageste Del af K irken er f o rbund e t med en Sak ristibygn ing (med to Sakristier), de r vende r ud til G a a rden . I T a a r n e t va r de t oprindelig p a a tæ n k t, a t der skulde væ re en m ind re Lej lig*

hed til K irk eb e tjen ten . D e tte ænd rede s dog derhen, at der i S ted e t blev in d r e tt e t en Mødesal, som kunde rumme ca. 80 Menne ske r. Selve K irken fik ca. 600 Siddep ladser paa Gu lv e t og ca. 400 paa Pu lp iturerne. D e t blev altsaa en stor Kirke, og d e t maa vel siges, a t den blev for sto r til Sognet und e r H e n s y n til de tte s ejendomme lige Beskaffenhed. Men

den blev e t ægte og solidt Bygn ingsværk , de r med sine skønne Hvæ lv inge r er til Æ r e for dets Bygmester. Ma riak irk en s Ind re ha r syn te s mange noge t koldt, hvo rtil ma a ske ogsaa ha r bh d raget, at alt T ræ væ r k e t var ho ld t i ska rpe Fa rve r (blaat og rød t), men ingen ha r kun? n e t næg te, a t der va r Stil og K a r a k te r over dens Arkitek? tur, og vi er mange, som kom til at elske den, ikke blot fordi d e t blev vor Kirke, men ford i vi me re og me re fik Ø je t op for dens Skønhed. De r kom fra Begyndelsen af ingen

særlige U d sm ykn ing e r inde i K irken med Und tagelse af et Frescomaleri i Sp idsen over A lte re t, malet af Johannes Kragh og fo restillende Bebudelsen til Jom fru Maria. D e t ejendom? meligste og skønne ste i K irken er u tvivlsom t A lterpa rtiet, som i ganske særlig G r a d om fa ttede s af A rk itek ten s Inter? esse. D e r er in te t Alterbillede, men et ud ska a re t Trækrucifix ove r A lte rb o rd e t, som er af Sandsten. D e t staa r inde under Hvæ lv inge r b a a re t af to Stensøjler. D e r er sto r H ø jh ed og Hellighed over d e tte Pa rti af Kirken. Døbe fon ten (af Sand? sten) b lev anb r ag t paa Gu lve t til venstre neden fo r Koret. P ræd ike sto len , u d sk a a re t i Egetræ, var anb rag t i Kirkens ARKITEKT SCHWENSEN

12 h ø jr e Side, i re t be tyde lig Hø jd e , i n dm u r e t i Ko re t og med Opgang fra dette . K irken fik (ved Gave ) e t u dmæ r k e t Orge l (18 S temme r) og endv id e re tre ve lk lingende Klokker. En D am ek om ité sø rgede paa forskellig M a ad e for K irken s U d s t y r (A lte r tæpp e t) . D e r va r enT in g , som hu rtig t opdagedes, nemlig, a t Maria* k irken va r b aade re t vanskelig at tale i og hø re i. Jeg ken* de r dem, som opgav a t komme til K irke her, fo rd i de ikke k u nd e høre. Jeg k en d e r ogsaa dem, som ho ld t ud og som, navnlig fordi de fik deres v an te Plads, e f te r h a an d e n kom ud ove r den akustiske Vanske lighed , som K irken har. Jeg synes ikke, a t jeg k an forbigaa en Om ta le heraf. D e t h a r vo ld t os mange T a n k e r lige fra fø rst af, T a n k e r om, hvor* dan denne Mangel k u nd e a fh jælpes. En Ve j va r sikke r nok, nemlig a t faa K irken fy ld t af Menne ske r. V e d Hø jtid e rn e , hvo r der var mange til Stede, mæ rk ed e s en s to r Forskel. Men denne Ve j lykkedes ikke. K irken er jo ogsaa stor. Saa forsøg te man at ek sp e rim en te re med P ræd ike sto len . I mange A a r nø jed e s man med at give den en m id le rtid ig Over* bygning med Tø j bagved. Om d e t h ja lp noget, véd jeg ikke. I de sene re A a r p røv ed e m an m ed Anb ringe lse af en (inter* imistisk) P ræd ik e s to l an d e ts ted s i Kirken. Og h e r syn te s det, a t m an kom ind paa d e t rigtige. Fø rst an b rag te m an P ræd ik e s to len nede paa Gulvet, m id t i K irkens v en s tre Side, ide t man fje rnede nogle Bænke. D e r næ s t ry k k e d e m an Præ* d ike sto len hø je re op i Kirken, paa G u lv e t i K irkens hø jre Side, ligeledes m ed F je rne lse af nogle Bænke. D e t t e sidste Forsøg blev d e t afgørende. I 1933 — ved K irken s Hoved* is tand sæ tte ls e (he rom senere) — blev K irken s P ræd ike s to l endelig fly ttet. D en blev sæ nk e t en hel Del og r y k k e t noge t frem, ikke me re indbygge t i, men udbygge t fra Ko re t, med en ny til Stilen sva rende Ove rbygn ing og e t Tæ p p e som Baggrund. D en n e Anb ringe lse v irke r smuk t, og P ræ d ik a n t e n er nu me re i K o n t a k t med T ilhø re rne . D e t er le tte re a t tale derfra, hvo r P ræd ik e s to len nu staar, og d e t synes, som om

13 de r klages m ind re ove r Van ske ligheden ved a t høre. Hvilke e r fo rre s ten de sto re Kirker, hvo r de r ikke kendes akustiske Vanske lighede r! V e d F ly tn ingen af P ræd ike sto len vand tes d e r P lads i Koret, hv ilket var tiltrængt. * I n d en jeg fo rlade r d e tte A fsn it i denne lille Redegørelse, er de r to afdøde, hvis N a v n e skal nævnes og hvis Billeder h id sæ tte s. D e t er A r k i t e k t I. P. D. Schwensen (død 1912) og Sn edk e rm e s te r J. P. Mø rck (død 1928). De fik begge Betyd* ning for Ma riak irken , og vi mindes dem med Tak. De var begge Med lemme r af Kirkekom iteen , boede begge i Sognet, og s tø tte d e K irken med betydelige Gaver. A r k i t e k t S c h w e n s e n var de t vaagne Ø je og den drivende K ra ft u n d e r K irkens Op førelse og blev efter dens Indvielse

til sin Død Medlem af Kirke* inspek tionen . Vi savnede ham meget, da vi mistede ham. S n e d k e r m e s t e r M ø r c k , det fine, gammeldags H a andvæ rk s kunstfo rstand ige Mand, var til sin Død Kirkens Værge, og vi vil altid mindes ham, naar vi ser paa Kirkens smukke P rædikestol, som han var med til at skænke. De r var ogsaa andre, hvis N avne kunde næv* nes. Men disse Mænd var — ved Siden af Stiftsprovst Paulli, som alt er nævne t — dem, som Kirken skylder

SNEDKERMESTER MØRCK

m e s t .

MA RI AKIRKENS INDRE 1909

SOGN E T M a riak irken s Sogn op re tte d e s ved kgl. Resk rip t af 13. Maj 1908 (at gælde fra 17. Maj samme Aa r), med Tilladelse til ind til K irkens Indvielse at ma a tte beny tte St. Ma riæ K irkesa l som Sognekirke. U n d e r 13. Sep tember 1907 va r de r b levet givet Tilladelse til, a t Kirken m a a tte kaldes Mariak irken . Til Sognet blev hen lag t den Del af St. Mat# thæu s Sogns fje rde Sogned istrik t, der begrænses af en Linje, d ragen ad Gam le Kongevej fra H j ø r n e t af Stenos? gade, V e s te rb rog ad e , den p ro je k te r e d e G ad e mellem Tivoli og den ny Pe rsonbanega a rd , Tømme rp lad sgade i fortsat Forlængelse til Kalvebodb rygge, ad denne langs Havnen, V ia d u k te n over God sbanega a rden , Dybbølsgade, Hart? mannsgade , Sønde r Boulevard, Ha lm to rve t, Gasværksve j, Istedgade, V ik to riag ad e og S tenosgade til Udgangspunktet. D e r er ingen Fo rand ring ske t med H en syn til Sognet, bort? set fra An læg af enkelte nye G ad e r og nogle Navneforan? d ringe r inden fo r de givne Grænse r. Folketallet har — med smaa Svingninger — ho ld t sig omkring 10,000. Mariakirkens Ov e rtilsyn (eller som de t den Gang hed P a trona t) blev Kø? benhavns O v e r p ræ s id e n t og Sjællands Biskop. Den blev en se lve jende Kirke, hvis Vedligeholdelse og D rift betales af den folkekirkelige Ligning. Skulde jeg nu he r sige lidt om de tte vo rt Sogn, vil jeg pege paa forskellige Forhold, der ha r p ræge t det og p ræge r de t endnu.

16 D e t første, jeg vil nævne, er, a t de r er et ov e rvæ ldende A n t a l af Ho te lle r og P en s ion a te r i Sognet. G r u n d e n hertil er, a t H o v e d b a n e g a a rd en ligger i Sognet. D e t te bev irker, at mange af Beboe rne ikke er fastboende . D e tte Fo rho ld tage r stad ig til, de r k omm e r stedse flere Ho te lle r og Pensiona te r, og sted se flere Familier fly tte r a n d e t S ted hen. D e t an d e t Forhold, de r p ræge r Sognet, er de ts næ r e Be* liggenhed ved d e t k ø b enh avn sk e Forlystelseslivs Cen trum . Mange p ro s titu e red e Kv inde r h a r bo e t he r og bo r he r stadig. D e tt e sæ tte r sit uhyggelige Præg paa G ad e liv e t til s to r Fare navnlig for de unge. D e t h a r ikke altid væ r e t lige slemt, men til T id e r saa slemt, a t d e t va r umuligt a t fæ rde s u a n ta s t e t paa G a d e r n e ved A ften s tid . I Ø je b lik k e t synes det, som om d e tte sørgelige Uvæ s en er ved a t tage O v e r h a a n d igen. Sædelighedspo litie t h a r altid væ r e t o pmæ r k s om t paa denne Sag, ligesom en hel Del af G r u n d e j e r n e ha r h a f t Fo rstaaelse paa d e tte Punk t. Men igheden ha r lige fra fø rst af set Faren og fo rsøg t paa forskellig Ma ade — gennem en kvindelig M issionæ r og ved Deltagelse i M agd a len eh jemm e ts . Mis* sion s a rb e jd e — a t r a ad e lidt Bod paa denne U lykke. Men vi h a r sande t, a t er de r noget, de r er vanske lig t a t bekæmpe og komme til Livs, er d e t Usæde ligheden , og ofte m a a tte vi synes, at d e t va r saa usigelig haab løst. E t tr e d j e Forhold, som jeg vil pege paa, e r Sognets Be* liggenhed. Hø ren d e til V e s te r b r o g rænse r d e t lige op til den ind re By. Mange M enn e sk e r he r var fra gammel T id knyt* ted e til St. M a tthæ u s Kirke og vel e n dnu flere til de gamle sto re K irke r inde i Byen. Saadan m a a tte d e t jo være, men d e t kom til a t b e tyd e en Van ske lighed i Sognea rbe jde t, fordi disse mange ikke søgte K irken he r og heller ikke s tø tte d e Men ighedens A rb e jd e . I denne H en s e end e er de r i A a ren e s Løb ske t en be tyde lig Fo randring. H e rtil ha r ogsaa vo rt Søndagsb lad bidraget. G e n n em de t blev Sognets Beboere g jo r t k la r over, at de havde faae t deres egen Kirke. D e r kund e nævne s adskilligt an d e t som e jendomme lig t

17 for Ma riak irkens Sogn. Blot ét vil jeg nævne endnu, nemlig de tte, a t Bø rne ta lle t er ringe og stedse bliver mindre. D e tte sta a r bl. a. i Fo rb indelse med det, der er nævne t, a t Fa? milierne nødes til at fly tte b o r t paa G r u n d af, at Ejendom? mene omdanne s til Ho te lle r og Pensiona te r. Som Følge af de t ringe A n t a l Bø rn er de r kun faa Konfirmander, og deres Tal synes a t tage af A a r for Aar.

M E N I G H E D E N O G D E N S A R B E J D E I d e tte paa adskillig V is vanskelige Sogn sku lde K irkens A r b e jd e altsaa gøres. Og i d e tte Sogn skal K irkens Ar? b e jd e fremdeles gøres, saalænge G u d vil bruge sin Menig? h ed dertil. D e r var, som d e t fremgaa r af de t fo regaaende, e t Men ighed ssam fund som Udg ang spunk t, nemlig d e t Me? n ighedssam fund , der i K irke sa len h avde sam le t sig om P a s to r W ith . D e t op løstes ikke, da M a riak irken s Sogn op? re ttede s, men fo r ts a tte A r b e j d e t und e r de fo r and red e For? hold und e r N a v n af M a riak irk en s Men ighedssam fund . Vi, de r den Gang (i 1908) kom som de nye P ræ s t e r her, glem? me r ikke den Kærlighed, hvo rm ed vi blev mod tagne , og den aandelige Forstaaelse, de r s a tte Sagen over Pe rsone rne , saa at Men igheden blev dér, hvo r A r b e j d e t va r i Gang. Nog le enke lte tr a a d t e vel tilbage og forlod os, men de fleste blev. I A a r e n e siden er mange af de fø rste døde. E n d n u er de r i Ma riak irk en s Men ighed ssam fund 11 M ed lemme r tilbage af dem, de r va r her, da vi kom. I A a ren e s Løb ha r Medlems? an ta lle t i vo rt M en ighed ssam fund væ r e t fra 90 til 100. D e t ha r a ltsaa ikke væ r e t og e r ikke blevet noge t s to r t Samfund, men d e t ha r væ r e t e t tro fa s t Samfund, hvo r vi med hin? and en h a r b a a r e t lyse og svæ re T ider. H v a d blev der saa u d r e tt e t he r i de Aa r, de r e r gaaet siden Sognets Op r e tte ls e og K irkens Indvielse A a r e t e fte r? Jeg føler, a t de rom e r d e t ikke let for mig a t tale, da jeg jo

19 hele T id e n h a r væ r e t P a r t i Sagen. Og om sig selv sømme r d e t sig a t tale saa lid t som muligt. Men de tte vil jeg sige, a t va r de t kun lidt, her blev ud re tte t, var d e t kun lidt, der ske te til Gud s Æ re , og blev d e t kun forholdsv is faa, der k om i vo r Kirke for a t hø re Frelsens Ord , saa va r d e t ikke Men ighed ssam funde ts Skyld. Vi, der fik P ræ s te tje n e s te n be* tro e t her, maa fø rst og fremme st — og deri tr o r jeg, at vi er enige — bekende, a t vi tj e n t e ikke, som vi skulde. D e r k an jo altid, n a a r T a len er om Men ighedens Ar# bejde, sæ tte s en Liste op over Ge rn ingerne, der er gjorte, de G e rn ing e r og A rb e jd s fo rm e r , som væsentlig er de samme allevegne i en s to r By. Og de t kan jo maaske tage sig ganske god t ud. Men derigennem at maale, hvad der virkelig e r sket, bed rage r saa let, d e t behøve r ikke a t give e t s and t U d t r y k for, hv ad der er ske t af det, som ha r Be tydning i Gud s Ø jne. Paa den anden Side b e ty d e r heller ikke dette, a t de t passer paa en Men ighed (som de t passer paa os), hvad der s ta a r i Salmen: „her alt er lavt og sen t de t gaar,“ at der in te t er ske t af det, der har Væ rd i for Gud. Og vi siger G u d Tak , fordi vi tø r tro, a t hvo r hans O r d redelig er ble* ve t fo rkynd t, O r d e t om Jesus som Gud s Søn og Ve rden s Frelser, O r d e t om ham, de r døde for os Synde re paa Korset, og o p s tod fra de døde til n y t Liv og Salighed for os, hvor Sak r am en te rn e er blevet rettelig fo rvaltede efte r Jesu Ind^ stiftelse, og hvo r der ha r væ re t tro end e Menneske r, der har levet deres Liv sammen og delt O r d e t og Bønnen med hin# anden, dér ha r d e t ikke væ re t forgæves. Kan være, a t Gud vilde, at vi ikke skulde faa re t mege t a t se, fordi de t saadan var b ed s t for os. Kan være, a t han en Gang — til vor Glæde — vil give os at se noget, som vi slet ikke anede eller tænk te. Saa skal der da ikke he r be re tte s om Ge rn inge r i det enkelte. Men en T a k til G u d skal lyde, at han — trods vor L idenhed og Udue lighed — b rug te os i sin T jeneste . Tak, a t h an gav os Lov — timeligt og aandeligt — at h jæ lpe fat* tige og syge, ensomme og gamle, at han b rug te os til at

20 samle de unge P iger og Bø rnene 0111 sit Ord , at h an ved os lod de t t r y k t e O r d udgaa til H jemm e n e i de mange Aa r, Uge e fte r Uge, at h an gennem os r ak te sin frelsende H a a n d ud til a rbe jd slø se og hjemløse, til D r a n k e r e og faldne Kvin? der, a t h an k a ld te K redse samm en om d e t hellige Bibelord og sin sto re Missionssag. Ja, G u d alene skal have T akk en , fø rst og sid st for, at h a n lod sit O r d have frit Løb i vo r Kirke. H am tilkomme r al Æ r en . D e r er jo mange Minder, der me lde r sig for os, n a a r vi nu s ta a r ved K irkens 25 A a r s Jubilæum. V i ha r gode og vel? signede Minder, som vi siger T a k for. V i ha r ogsaa mø rk e og b itr e M ind e r om det, vi sy nd ed e og g jo rde fo rke rt, og hvo r d e t fo rk e rte saa ofte laa i de tte , at vi saa Fejlene hos h inanden , men ikke hos os selv. Blot dog vi Kristne, vi, som a r b e j d e r i Men igheden , rigtig ved G u d s A a n d k u nd e lære d e tte a t dømme os selv, da vilde meget blive anderledes, og da vilde mege t ogsaa have væ r e t ande rlede s hos os, om vi havde læ rt d e tte noge t bedre. H e r skal ikke nævne s N a v n e paa e n dnu levende Mern nesker. Fire, som er gaae t h jem til Gud , vil jeg nævne, fire, som vi m inde s med Tak , og som — hve r paa sin V is — fik Be tydn ing for Men igheden , tre Kv inde r og én Mand : Frk. Ju l i e H i l l e r u p (død 1918), de r — fo ruden at lede vo r Menig? hed sp le je — mere end nogen anden læ rte os a t se Hellig? gøreisens Alvor. Frk. M a r i e H a u d r u p (død 1929), de r — for? uden i mange A a r at synge i K irkens Ko r — va r Med? stifte r af vo r K. F. U. K. og Med lede r af den. Frk. M a r g r e t h e W u l f f (død 1916), hvem vi m inde s som en sjæ ld en opof? rend e Men ighedssygep leje rske . Endelig Kommun e læ re r Ja? c o b s (død 1925), hvis A r b e j d e for vo r Søndagssko le s en t vil glemmes. Jeg kund e m inde s mange andre, som er gaae t bo rt, tro? faste M ed lemme r af v o r t Men ighedssam fund , tro fa s te Kirke? gængere, tro f a s te Beboere i vo rt Sogn, som ha r s t ø t t e t Ar?

be jde t, og som vi siger G u d T a k for. Jeg kunde ogsaa nævne N a v n e paa Menneske r, der endnu er ib land t os og s ta a r m id t i A r b e jd e t. Jeg vil ikke gøre det, men b lo t sige en inderlig T a k til enhver, der, uden a t søge sin egen Æ re , i Kærlighed og Ydmyghed , i Æ rlighed og Sandhed ha r taget Del i G ud s Riges Ge rn ing i vo rt Sogn.

KIRKENS ISTANDSÆTTELSE I 1933 A a re t 1933, A a r e t før vo r K irkes 25 A a r s Jub ilæum , blev . e t bevæge t Aa r. K irken va r lukke t fra m id t i Juli til m id t i O k t o b e r paa G r u n d af en sto r og om fa tten d e Istand« sættelse, de r fo retoges und e r Ledelse af K irkens A r k i t e k t Ove Huu s e fte r M en igh ed s r a ad e ts Indstilling til Kirke« m in iste rie t, der b ifa ld t Sagen. K irken træ n g te til en Istand sæ tte lse , til Hv id tn ing , Ma« ling af alt T ræ væ r k e t , og e t n y t V a rm e a p p a ra t. H e rtil og til adskillige m ind re R ep a ra tion e r blev der bevilget Penge af Ligningen. M en igh ed s ra ad e t e r A u t o r i t e t e r n e megen T a k skyldig for den sto re Imødekommenhed . Bevillingen er ikke he lt fa stsla a e t endnu , men d e t er e t be tyde lig t Beløb (ca. 28,000 Kr.), de r er medgaaet. K irken ha r vu n d e t mege t ved, at de store, smukke Hvæ lv inge r e r b leve t hv ide igen. D en gør e t v a rm e r e I n d t r y k derved, a t T ræ v æ r k e t er ho ld t i mør« kere Farver. D e t nye V a rm e a p p a r a t (med Ovn e i K irken ) er god t og fo ru rene r ikke, saaledes som d e t fø rste g jo rde det. Men de r skete me re til G a v n for vo r Kirke end denne Bygn ingsistandsæ tte lse , b e k o s te t ved offentlige Midler. De r ske te det, at alle Bænkene paa G u lv e t blev lavet om, saa a t de nu er gode a t sidde paa. D e r blev ogsaa me re Plads imellem dem derved , at der blev tag e t nogle b o r t paa hver Side. D e r ske te det, a t P ræd ik e s to len blev f ly tte t og fik sin endelige Plads, saaledes som før omtalt. D e r ske te det, at Mødesa len blev udv id e t ved T ilbygn ing ud i G a a rd en , saa«

MARIAKIRKENS INDRE 1934

2 4 ledes a t den nu h a r P lads til 120 Menne ske r. D e r skete det, a t m an ved tog en k u n s tn e r isk Ud smykn ing , b e s ta a en d e af tre Malerier, é t fo restillende Jesus og de smaa Børn, bagved Døbe fon ten , og é t paa hve r af de s to re Væg flade r i Koret, forestillende Ko rsfæ ste lsen s am t Jesus og Synde rinden . D e t t e k u n s tn e risk e A r b e j d e blev af M en ig h ed s r a ad e t over* d r ag e t Kun s tm a le r S te fan Viggo Pede rsen , de r for T id e n er i Gang m ed a t male e fte r Skitser, de r er anbe fa lede af K u n s ta k a d em ie t og godk end te af K irkem in iste rie t. A f disse Billeder er ét (Jesus og de smaa Børn) lovet færdig til Kir= kens Jub ilæum, hvo r imod de to and re fø rst bliver færdige senere. Bag i d e tte lille Sk rift findes Fotografier af disse tre — altsaa e n d n u u færd ige — Billeder. H v o r kom M id lerne fra til alt d e tte ? I Hov ed s ag en fra ikke ube tyde lige te s tam e n ta r isk e Gave r, som i A a r en e s Løb e r tilfa lde t Kirken. I 1919 (da K irken blev 10 A a r ) va r der i Sognet en Indsamling, de r skænk ed e K irk en en Ly sek rone til i Loftet, to K ande lab re ved Opgangen til K o re t og en K rone over Døbe fon ten . H v a d de r blev tilovers skulde væ re til e t Daabsb illede, som a ltsaa nu k omm e r sammen med de and re Billeder. E t s to r t Beløb (over 20,000 Kr.) t i b fa ld t K irken e fte r Hu s e je r L. Schmidt. H e r v e d og ved and re te s tam e n ta r isk e G av e r (fra A r k i t e k t Schwensens to Søstre, Kommun e læ re r Jacobs og Fru Bohr) fremkom , hv ad der ha r væ r e t tilstrække lig t til a t dække alle de næ v n te Udg ifter. Regn sk ab e t over disse Fo rbed ringe r og LMvidelser og over den k u n s tn e r isk e Ud sm y k n in g er ikke e n dnu g jo rt ende# ligt op. Men igheden t a k k e r dem, de r bidrog til Ind sam lingen i 1919 (og A a r e n e efter), og vi m inde s med T a k dem, de r be? tæ n k t e K irken i de res Te s tam en te . Jeg véd, a t de r er dem, der ha r syn tes, at adskilligt af d e t h e r næ v n te kund e være g jo rt før. N a a r jeg — for m it V e d k omm e n d e — h a r ho ld t tilbage, ha r G r u n d e n væ r e t den, a t d e t fo rekom mig, a t der var m e s t P lan i a t gøre d e t hele paa én Gang og sammen

ALTERPARTIET I MARIAKIUKEN (1934)

26 med K irkens Istand sæ tte lse . N u h a r vi n a a e t det, der fore? løbig k an naaes. Ma a ske de r i de Dage, de r komme r, k an naae s mere endnu . M en vi er taknemme lige b a ad e ove rfo r G u d og M enn e sk e r for, a t M a riak irk en nu s ta a r som den staar, væsentlig den samme som fra fø rst af og dog som for* nyet.

PARTI FRA MA RIAKIRKENS GAARD (1934)

P R Æ D I K E N V E D M A R I A K I R K E N S I N D V I E L S E D E N 31. MAJ 190 9 A F C. S C H O U S B O E Johs. 3 ,1 6—21. S aa er da Ma a le t naaet. M a r iak irk en er indv ie t i den tre* enige G ud s N avn , og O r d e t ha r for fø rste G ang lyd t fra denne P ræd ike sto l. Mege t ha r o p tag e t vo re T a n k e r i disse Dage. A l t de t k an vi nu lægge til Side. I Dag er der to Ting, som alene skal fylde os, d e t er T a k og Bøn til Gud . Vi, som saa denne Kirke blive til, en ten vi va r med fra Begynde lsen eller siden kom til, vi, som skal bo og bygge her, vi, som af G ud s N a a d e blev levende S tene i den Kirkebygn ing , de r ikke er bygge t ved M en n e sk e h a a n d af T ræ og Sten, m en af Gud s A and , vi, som her, sk ø n t vi er faa og smaa, skal væ re Jo rd en s Salt og V e r d e n s Lys, vi maa i denne S tund tak k e og bede. I Evange lie t i Dag, paa and en Pinsedag, ha r vi d e t Ord, der b ed r e end noge t a n d e t k an give vo r T a k den r e tte dybe Tone . Og fra K irkens skønne N avn , vo r Frelsers Mos de rs N avn , lyde r d e t O r d til os, der bed re end noge t and e t siger os, hv ad vi skal bede om. — „Saaledes elskede G u d V e rden , a t h an gav sin Søn den enbaa rne , for a t hve r den, som t r o r paa ham, ikke skal for* tabes, men have e t evigt Liv.“ D e t er d e t s tø r s te O r d o m Gud , a t h an e r Kæ rlighed og elsker Syndere. Men d e t er tillige de t s tø rs te O r d f r a Gud , fordi de t siger, at hans

29 Kæ rlighed er op lad t m ed N a a d e og evigt Liv over h v e r t Menneske , ove r dig og mig, om vi vil komme til Jesus. D e fleste f ry d e r sig ove r d e tte O r d om G ud s Kærlighed. Men F ryd giver ikke Frelse. D e r bliver kun e t Menne ske Frelse til Del, n a a r G ud s A a n d faar Lov til a t k n y t t e en levende Fo rb inde lse mellem M en n e sk e t og Gud . Og de t ske r kun, n a a r O r d e t 0111 G u d s Kæ rlighed ikke b lo t bliver d e t s tø rs te O r d o m Gud , men d e t s tø r s te O r d f r a G u d til en Synder. D e t ske r kun, n a a r O r d e t 0111 G u d s Kæ rlighed bliver til ét med O r d e t om Jesus, de r blev heng iven for os. Lians D ø d paa Go lga tha s Kors er S tedet, hvo r en Synde r maa hen for a t se Gu d s Kærlighed. D é r lyde r O r d e t 0111 Synd saadan , a t d e t knuge r Synd e ren n ed paa Knæ, men dér lyde r ogsaa O r d e t om N a a d e saadan , a t Synd e r en tø r løfte sit H o v e d op ad og se H im len aabnet. H e r er al aandelig T a k s d y reb a re G rundvo ld , a t O r d e t om G u d s Kæ rlighed i Jesus fik Lov a t lyde her paa Jord. D e t er ogsaa den dybe T o n e i al den Tak , der skal lyde i denne Kirke. D e n skal i Dag og altid lyde med et Spørgs? maa l til h v e r t M en e sk eh je r te : E r O r d e t 0111 G ud s N a a d e i Jesus b leve t d e t s tø rs te O r d for dig, b leve t til Frelse for dig? Fik P in s e a and en Lov til a t ho lde Dom i d it Inde rste og tale s a ad an til dig om Synd, a t du kun havde ét at sige: „Gud , væ r mig Synd e r n a a d i g ? “ Og hø r te du saa A a n d e n s Svar: „Dine Synde r er dig fo rladne for Jesu Død s og Blods S k y ld ? “ M a a tt e disse Spø rgsmaa l altid lyde k la rt i denne Kirke! G u d give, a t Synde re he r maa lære a t sige: „Jeg t r o r pa a Jesus, at jeg i h am e je r G ud s Kærlighed og det evige L iv .“ — Men ser vi saa paa Ma ria s skønne N avn , da er de r ét O rd , jeg vil d rage frem he r i Dag, fordi jeg synes, at de t siger os, h v ad vi skal bede om. D e t e r de tte : „Se, jeg er H e r ren s T jen e rind e , mig ske e fte r d it O r d . “ D e t er Jom fru Marias Ydmyghed , der he rigennem mød e r os. Hu n stiller sig til Ra ad ighed for Gud , a t h an kan gøre sit Lhider i

3 0 hende. Ikke den synd fri H imme ld ronn ing , nej, den lille, svage, men y dmyg e Kvinde, der in te t selv k u nd e og in te t selv h avde a t give, uden d e tte ene, at hun vilde give sig selv hen i Gu d s Vilje. Om e t Menne ske skal blive frelst, da gæ lde r d e t a t faa noge t af Ma ria s Ydmyghed . D e t er den sto re H ind ring for saa mange, a t de vil selv, være, hv ad de ikke er, og gøre, hv ad de ikke kan, gøre det, de r e r umuligt for os, de r er fød te af Kød og Blod. De vil ikke gøre de t eneste, som et Menne ske k an gøre, bø je sig i Y dm ygh ed for G u d som dem, de r in te t er og kan. „Vo r D y d og gode Gern inger, om noge t sligt vi ej ed, de t g ja ld t aldeles in te t her, for Dig de t in te t vej ed .“ D e t er dét, vi i Dag og alle Dage skal bede om i G ud s Hus, at M e n n e sk e h je r te r ma a blive ydmyge, a t Synde re maa lære a t slippe sig selv og de res eget, at G u d s Frelses V ilje k a n ske, og a t G ud s Bø rn he r maa fo rmaa stedse s and e r e og dyb e r e a t bø je sig u n d e r G u d s hellige Vilje, til F remgang i Kærlighed og Renhed , i S andhed og Ret* fæ rdighed, og blive d ann ed e e fte r vo r Frelsers herlige Billede. — I d e t vi da s ta a r paa den G rundvo ld , som er G ud s Kær* lighed til Synde re i Jesus, er vi her i Dag med T a k til den levende Gud , at h an lod V æ r k e t lykkes. V i er he r med Tak , fordi G u d ha r ag te t os, som skal gøre T j e n e s t e u n d e r disse hø je Hvæ lv inge r, væ rd ige til a t væ re Hu sho lde re over hans mangfoldige N a a d e i saa skøn en Kirke. I G a a r sarm ledes vi for sidste G ang i St. Ma riæ Kirkesal. D e r va r ad* skillige af os, som med V em o d saa dens Dø r e lukke sig for sidste Gang . Men jeg véd ogsaa, at vi alle føler en dyb G læde over, at Ma riak irk en s Dø re i Dag er b leve t lukke t

31 op, og at vi nu he r i d e tte Sogn skal hø re K irkek lokke rne kalde pa a gammel og paa ung, a t vi he r h a r f aae t e t b li­ vende Sted, hvo r vi k an tilbede i A a n d og i Sandhed. Men saa er vi he r ogsaa i Dag med ydmyg Bøn til G u d om, a t han s H e rlighed maa fylde d e tte Hus, a t G u d s A a n d ma a bo he r med Livets O r d paa vore u rene Menneske* læber. D e t er vo r Bøn, a t her maa blive e t Sted, hvo r Men* ne ske r maa elske at komme, hvo r Synde re ma a omvende sig fra de res V e js Vildfarelse, hvo r søgende, tviv lende, an* fægtede, sørgende, æng stede og b ek ym red e Sjæle maa finde F red og Hv ile i T r o e n pa a G u d s N aade . D e t e r vor Bøn, a t Jesu Disciple he r maa mæ rke , at vo r Frelser er os næ r i sit O r d ved Døbe fon t, ved N a d v e r b o r d e t og i de helliges Samfund, a t Se jren og H a a b e t maa lyse for os. D e t b ed e r vi om i Jesu N avn , a t der ogsaa h e rfra en Gang , n a a r Jo rd en s K irke r er sunkne i G rus, ma a s tævne en Skare frem til d e t ny Jerusalem, „til H im lens Helligdom, hvo r vi skal holde Kirkegang, med uophørlig Jube lk lang i hø je Kor, hvo r G u d h a n bo r b la n d t alle Engles Sang .“ Amen .

D E , S O M E R O G H A R V Æ R E T A N S A T T E V E D M A R I A K I R K E N C. Schousboe, Sognepræst, fra 1915 Provst for Vestre Provsti (ansat ved Sognets Oprettelse i 1908). A. Vermehren, residerende Kapellan (ansat ved Sognets Oprettelse. Blev i 1924 Sognepræst i Førslev). E. Joensen, residerende Kapellan (ansat i 1924). H. Christoffersen, M issionssekretær, præsteviet Medhjælper (ansat i 1927). H. Pedersen, Kordegn (ansat ved Sognets Oprettelse i 1908). Frøken P. Andersen, Organist og Kantor (ansat fra Kirkens Indvielse i 1909). J. C. Larsen, Kirkebetjent 1909 —10. H. Hansen, Kirkebetjent og Graver 1910—33. V. Arnho, Graver, ansat i 1933. Fru L. Larsen, Kirkekone 1909—10. Fru M. Hansen, Kirkekone 1910—33. Fru J. Eriksen, Kirkekone, ansat i 1933. I KIRKENS KOR har følgende været ansatte: Fra Kirkens Indvielse: Fru Mary Christensen (stadig ansat), Frk. M. Haudrup til 1922, Frk. Ellen Petersen til 1913, Frk. H ildingsen til 1915. Senere ansatte: Frk. Thom sen (fra 1913), Frk. Kursch (fra 1919), Frk. Malten (fra 1921), Frk. Smedegaard (fra 1921), Fru Andersson (fra 1922, død 1932), Fru Simony Jensen, Vikar i 14 Aar, samt enkelte andre i kortere Tid.

ved Kirken har Karl Christiansen været i mange Aar.

Hjælperinger

Menighedsraadet : Formand er f. T. Sognepræsten, dets Næstformand er Direktør, cand. mag. Anders Hansen. Kirkens Kasserer og Værge er Intendant Th. N ielsen.

JESUS OG DE SMAA BØRN (IKKE FÆRDIGT)

JESUS OG SYNDERINDEN (IKKE FÆRDIGT)

KORSFÆSTELSEN (EFTER SKITSE)

Made with