Mariakirken25Aar

SOGN E T M a riak irken s Sogn op re tte d e s ved kgl. Resk rip t af 13. Maj 1908 (at gælde fra 17. Maj samme Aa r), med Tilladelse til ind til K irkens Indvielse at ma a tte beny tte St. Ma riæ K irkesa l som Sognekirke. U n d e r 13. Sep tember 1907 va r de r b levet givet Tilladelse til, a t Kirken m a a tte kaldes Mariak irken . Til Sognet blev hen lag t den Del af St. Mat# thæu s Sogns fje rde Sogned istrik t, der begrænses af en Linje, d ragen ad Gam le Kongevej fra H j ø r n e t af Stenos? gade, V e s te rb rog ad e , den p ro je k te r e d e G ad e mellem Tivoli og den ny Pe rsonbanega a rd , Tømme rp lad sgade i fortsat Forlængelse til Kalvebodb rygge, ad denne langs Havnen, V ia d u k te n over God sbanega a rden , Dybbølsgade, Hart? mannsgade , Sønde r Boulevard, Ha lm to rve t, Gasværksve j, Istedgade, V ik to riag ad e og S tenosgade til Udgangspunktet. D e r er ingen Fo rand ring ske t med H en syn til Sognet, bort? set fra An læg af enkelte nye G ad e r og nogle Navneforan? d ringe r inden fo r de givne Grænse r. Folketallet har — med smaa Svingninger — ho ld t sig omkring 10,000. Mariakirkens Ov e rtilsyn (eller som de t den Gang hed P a trona t) blev Kø? benhavns O v e r p ræ s id e n t og Sjællands Biskop. Den blev en se lve jende Kirke, hvis Vedligeholdelse og D rift betales af den folkekirkelige Ligning. Skulde jeg nu he r sige lidt om de tte vo rt Sogn, vil jeg pege paa forskellige Forhold, der ha r p ræge t det og p ræge r de t endnu.