@n gammel føerreS ©rinbringcr.
131
og .an§ ©jerninger. $eg er en sD?anb af ben gamle ©fole, og Ijborbel jeg paa ingen 9JÉaabe nnberburberer be gremffribt, font SibenS Drao fjabe mebført, faa finber jeg bog, at ber beb benne fjaftige og næften tjæåblæfenbe Ubbifling er beb ©iben af mange ©ober fomntet SNeget frem, font næften laber mig ønffe ben Sib tilbage, man nu er faa billig til at rtynfe Næfen ab. Sog, jeg er fontmen tnb paa et kapitel, ber er min foage ©ibe, og font jeg berfor fjctler iffe bil bbæle oibere beb. Stfteb ^enftjn til bet anbet Punft, §aben, ffal jeg fun fige, at bet er mit $nblingåopl)ølbfteb. $eg boer ogfaa i Nært»eben og forfommer næften atbrig nogen SNorgenftunb at gjøre en Nttnbaf fjer. Seg fjar altib f)otbt af at færbeå ube i bet grie, i goraaret ligefont at fjolbe £>ic nteb, ^borban alt ubfolber fig, Sræer og Slontfter, ont ©ommeren, f)borban alt trioeS, og ont ©fteraaret, Ijborban alt efterljaanben, men bog paa en tjttbig og tiltalenbe Sftaabe gaaer ben alminbelige Øpløé* ning intøbe. 9ftert jeg trætter Sent biftnof nteb min ©ttaf . . . " „paa ingen 3)?aabe, bet interegferer mig færbcleg. Seg bil bebe Sem at fortfætte. Se talte ont, at Sereg ,£cngibenf)cb for ben gantle ®ouge fjar fin egen ^iftorie. .Ipbig — " „Sla, jeg forftaaer, ben bil Se gjerne Ijøre. Se ffal faae ben. 3 >eg beeb iffe, fjbori bet ligger, men jeg troer, at naar ntan blioer