AdmiralGjeddesGaard

itømtraf

©aar?

forlaget

A D M I R A L G JE D D E S G A A R D

RIGSADMIRAL OVE GJEDDE 17. December 1594 — 19. December 1660 Efter Abraham Wuchters' Maleri.

A DM I R A L G J E D D E S GAA RD

EN KØBENHAVN SK PATRICIERGAARD OG DENS BEBOERE GENNEM 500 A A R

AF CH A R LE S H A U G B Ø L L

TEGNINGER OG VIGNETTER AF G U D N IT Z

F O R L A G E T V E G A

K Ø B E N H A V N

1 9 4 3

0 °). MM

% 15 Kv

Bogen, der er udgivet med Støtte af statsaut. R evisor H. C. Steen Hansen, er frem stillet i 550 Eksemplarer, h v o ra f 250 kommer i Boghandelen, heraf er 50 Eksemplarer trykt paa fint, træ frit Papir, numereret, haand* koloreret og forsynet med Forfatte* rens og Tegnerens Signatur.

COPYRIGHT by CHARLES HAUGBØLL and GUDNITZ

Dette Eksemplar har Nr.

PRINTED IN DENMARK

1 3 S 2 Z

Indholdsfortegnelse.

Admiral Gjeddes Gaard, et Digt af Evald L o n g fo rs ................ 7 Kap . I : Topografi ................................................................................................ 9 Kap . I I : * 493 — 1 57 °- De ældste Grundbesiddere........................................ 17 Kap . I I I : I 57 ° — 1670. Det kongelige P a læ ...................................................... 28 Kap . IV : 1670— 1728 . Fra Kanslergaard til A dm ira lg aa rd ..................... 42 Kap . V : 1728— 1 9 1 9. Fra Patriciergaard til Lejekaserne.......................... 53 Kap . V I : 1 9 1 9— 1 9 2 1 . Den store Rekonstruktion ....................................... 64 Kap . V I I : 1 9 2 1— 1942. Muntre Dage og a n d r e ............................................ 81 Revisorgaarden ................................. 94 Tidstavle . . . ........................................................................................... 99 Literaturhenvisninger............................................................................. 103 Personregister........................................................................................... 105

Ved Admiral Gjeddes Gaard.

gaar din vante Søndagstur

ad tomme, stille Gader og hilser med et Smil paany de skønne Husfacader; den gamle By, de gamle Sten med hundredaarig Vejrligs Mén i Sommersol sig hader. Da hænder det, du standser op og lader Sindet dvæle ved fordums Liv, som taler her, hvor Strædet selv har Mæle du ser en fornem Adelsgaard og aner bag om Slægt og Aar et Spor af glemte Sjæle. Maaske det stiger som et Syn bag din fortænkte Pande, et Billede, et Drømmespil — op over Lethes Vande, en sagte, underlig Ballet, de Dødes Dans i Menuet, bag Ruders Lavlerande. Rococofestens smukke Leg bag Bindingsværkets Stuer, de muntre Kavalerers Buk fo r silkeglade Fruer, en Pantomime, drilsk, koket, hvor Amoriner skyder Plet i Jomfruhjerters Buer.

Og ingen Lysets Morgensol kan bryde Dansens Kæde, selv Gamlingen i Sølvparyk de korte Trin maa træde

der er saa stille, Kaardens K lik

mod Gulvet anes som Musik i JVuets Leveglæde.

Maaske den gamle Admiral? Han løfted Kistedækket og kom til sine Stuer hjem, da Festens Bord var dækket. Og alle Gæster kom med Smil fra hundredaarigt Gravens Hvil af Frue Klokker vækket. Smil, Vandrer, ad din Søndagsdrøm, men Sorg og Lykke gemmer sig i en dyb Erindringsskat, som Byen aldrig glemmer du ejer Skattens dyre Guld og øger den, til du biir Muld, og andre den fornemmer. —

Evald Longfors.

Admiral Gjeddes Gaard 1932.

Kap. I TOPOGRAFI

=tore Kannikestræde var fra gammel Tid Latinerkvarterets Ho­ vedgade. Og endnu hviler den samme Ro og Værdighed over Gaden. Ja, man skulde næsten tro, at den var sig bevidst, forpligtende det er at føre i lige Linje fra Vor Frue til Trinitatis, ve Holbergs Kastanje ved den ene og Regensen med Linden ved den anden Ende. At vandre her mellem de gamle, smukke Facader stemmer netop Sindet til den akademiske Eftertanke, som har til Huse i de gamle Kollegier, Borch, Elers og Regensen. Her er Hygge og Idyl. Og for at gøre Billedet af det gamle København fuldstændigt, mangler der faktisk kun Tranlamper og en syngende Vægter med Nøgleknippe, Lygte og Morgenstjærne. Faa af vore gamle Gader er som Kannikestræde gennemtrængt af Aarhundreders Kulturliv. Selv den moderne Trafik formaar ikke at ryste den ophøjede Ro, som hviler over de ærværdige gamle Byg­ ninger, som Tiden i de fleste Tilfælde har givet Patina. Der er noget af Renæssancetidens respektindgydende Alvor over disse tohundred- aarige Gaarde, der endnu ruger over Rokokotidens indendørs Minder og hemmelighedsfulde Mysterier, godt skjult bag forsvarlige, tilluk­ kede Porte. Men de er dog ikke mere tillukkede, end at den interes­ serede kan gaa ind og beskue de gamle Gaardinteriører med de smuk­ ke ældgamle Træer og Haver, om hvis Eksistens de fleste Køben­ havnere kun har en uklar Anelse. 9

En saadan Perle fra Ostindiefarernes Tid er den smukke Gaard i Numer 10. Men inden vi aabner den tunge Portfløj for at fordybe os i denne gamle Patriciergaards Minder og Historie, vil vi i store Træk ridse Grundens Historie op. Store Kannikestrædes Anlæggelse fortaber sig i Middelalderens Mørke, men der hersker ingen Tvivl om, at dens Tilblivelse staar i nøje Forbindelse med Domkapitlets Oprettelse ved Vor Frue Kirke 119 1—1214. I Slutningen af det 13. Aarhundrede var næsten alle de omliggende Grunde i Frue Kirkes Eje, skænket til et af dens 44 Altre som Be­ taling for Sjælemesser. Da Bispegaarden blev anlagt i 1416, samledes de fleste Kannikegaarde eller Residenser paa Strækningen mellem Kirken og Bjørnebrogade (Købmagergade). Ved Reformationstiden havde Kapitlet ikke mindre end 13 Kannikeresidenser i Kannike­ stræde. Gadens Navn kendes allerede meget tidligt, og paa et Kort fra omkring 1500 er den angivet ved Navn og har Beliggenhed og Ud­ seende som nu. Muligvis er den ved Branden 1728 blevet lidt bredere. Derimod er Krystalgade af langt nyere Dato. Der nævnes ganske vist allerede 1494 en Gade i dens umiddelbare Nærhed, det er »det Stræde, som løber af Nørregade og hart bagved Bispens Gaard af Sjælland«, eller som det kaldes paa det ovenfor omtalte Kort: »Strædet bag Degnens (Dekani) Gaard«. Paa dette Kort er Gaden aftegnet lidt nord for Skt. Pederstræde og løber i en skraa Linje ud i Kannikestræde ved Regensens Grund. I 1524 er der formodentlig foretaget en Omlægning af Gaden, da den nu kaldes »det ny Stræde, som løber norden for Kannikegaardene«. Og da den Grund, som omtales i denne Forbindelse*) siges at ligge ved Siden af »de 24 Oldefædres Alters Gaard«, der i 1517 laa paa et Hjørne

*) O. Nielsen: Kjøbenhavn Bd. 1 S. 318.

10

øst for Nørregade, »norden op til den Rende, som løber bag Bispe- gaarden«, er der her Tale om »Byens Rende«. Dette Spildevands- aflob laa nemlig her mellem 1517 og 1524, hvilket naturligvis for­ klarer, at Gaden snart skulde faa sit Navn af den. Imidlertid kaldes den i 1528 »Det Stræde bag Kantors Port, der strækker sig fra Nørre­ gade til Købmagergade«. Men paa et Kort fra 1588 er Gaden aftegnet i den Skikkelse, den hade til Branden 1728 og har faaet sit officielle Navn »Skidenstræde«. Pontoppidan meddeler i Orig. Hafn., at Strædet i gamle Breve kaldes: »Commune canale villæ borealiter«. Det er saaledes kun delvis rigtigt, at den lille Gaderest, der endnu findes i Baggaarden til Nr. 10, er en Rest af Skidenstræde. Derimod er der meget, som kunde tyde paa, at den er en Rest af Strædet fra 1494, altsaa endnu ældre end Skidenstræde. Den 15. Februar 1743 er der udstedt et Maalebrev paa Store Kannikestræde Nr. 10. Det har 5. December 1846 faaet en Paategning, hvori det oplyses, at Grunden med Gyden er uforandret fra Maalebrevets Udstedelsesdato. Om Gyden hedder det i Maalebrevet: »Herforuden er denne Grund tilhørende Andel udi en fælles Gang, efter de punkterede Linjer i Længden 12 Alen 2 Kvarter 3 Tom­ mer, i Bredden 1 Alen 2 Kvarter«*), hvilket altsaa var Halvdelen af Gangens Bredde. Om denne »Gang« har L. Both skrevet en Artikel i 111. Tidende 1881, Nr. 1155, hvoraf vi skal citere følgende: »En gammel Gade i København. Trods de Ødelæggelser, København i Tidernes Løb har været hjem­ søgt af, og som tilsyneladende har berøvet Byen ethvert Spor af mid­ delalderligt Præg, findes der dog alligevel, hist og her, skjult i Byens indre Kærne, enkelte antike Rester. En saadan Rest er Levningerne af en middelalderlig Gade, saaledes som den er fremstillet paa omstaa- ende Tegning. Den findes skjult inde i Byggekomplekset mellem Kry­ stalgade og Kannikestræde. Kun er Gaden nu, som Følge af at den er

*) L. Both: Kjøbenhavn (1865).

11

udstykket imellem de tilgrænsende Grundejere, afdelt i mindre Par­ tier med Plankeværk og andre Hegn; men, naar man ser den oppe fra et Vindue i Højden og især, hvis man ligesom Tegneren forestiller sig Hegnene fjærnede, har man et fuldstændigt Indblik i den ærværdige Gade, med de ejendommelige Gadedøre og øvrige antike Præg. Vil man træde ud i Gaden, kan dette, nu, da den tillige er aflukket af Tværbygninger for begge Ender, kun ske gennem de private Ejen­ domme, blandt hvilke Baghuset til Ejendommen Nr. 15 i Krystal­ gade gennem sin Udgangsdør tilsteder de interesserede Indblik i de gamle Forhold. Denne ældgamle Gade har vistnok oprindelig været, hvad vi nu kalder en Voldgade, det vil sige, det var en Gyde, der fulgte Byens oprindelige Grænse, som paa dette Sted bestod af en Rende eller Grav, der tillige førte Spildevandet bort, hvorfor man kaldte den hosliggende Gade »Skidenstræde«, uden at det dog er oplyst, at det netop er den omtalte Gade, der har baaret dette Navn, som først har gjort sig gæl­ dende i den senere Tid, knyttet til nuværende Krystalgade.« Her følger saa en Beskrivelse af Skidenstræde, som kun vil være en Gentagelse af de allerede foretagne Undersøgelser. Men om den gamle Gyde hedder det videre: »At Byens Grænse virkelig har løbet langs den gamle Gyde, der her er Genstand for Omtale, ses af et Dokument af 17. November 1511, ifølge hvilket Borgmester og Raad i København bortskøder en Del af den Grund, hvorpaa Regensen nu staar, beliggende »paa thet nørre hjørne weth Cannichestredeth, vester weth Kjødmangergaden«, medens den tilstødende Del af Regensens nuværende Grund var en Jord, der ejedes af det udenfor Byen beliggende St. Jørgens Hospital. I dette Dokument omtales endvidere, at denne Grund og Jord var »y syn lengte aff synder oc i nor fraa hjørneth weth Canniche strædit, oc ind til byens ende halfftrediesyndetiwe sjælenche alne oc iiij quarter«. Deraf fremgaar det altsaa, at Bygrænsen eller Byens Ende laa mellem Regen­ sens nuværende Hovedfacade mod Købmagergade og den af Regensens 12

Bygninger, der med Gavlen mod Købmagergade ligger paa Hjørnet af Krystalgade, altsaa nøjagtig paa samme Sted, hvor Forlængelsen af den afbillede Gade træffer ud«. Og Artiklen slutter med en Omtale af Holberg og hans Kvist­ værelse hos Gehejmeraad Frederik Gjedde, »der takket være den Om­ stændighed, at Gaarden undgik Ødelæggelse ved Ildebranden 1728 er i samme Stand, som da han boede der«(!). Til dette knytter Raadstuearkivar Dr. O. Nielsen i sin Bog: »Kjø- benhavn paa Holbergs Tid« følgende Bemærkning: »I 111. Tidende for 1881, Nr. 1155, findes en Afbilding af de nuv. Baghuse mellem Kannikestræde og Krystalgade, der angives at være Levninger af en snæver Gade, der paa Holbergs Tid skal have gaaet her, og af hvilken Gade der endnu skal være Spor i en smal Gyde, der findes mellem disse Baghuse. Det fortælles nu meget poetisk, hvorledes Borgerne sad her paa Gaden om Aftenen under Træernes Skygge, medens Holberg i Gjeddes Have bag Havemuren lyttede til deres Tale. Denne Gade er kun et Fantasibillede, saavel som det Kvistkammer, hvor Holberg skal have haft sin Bolig, der endnu skal være i uforandret Skikkelse, thi Gjeddes Gaard, der paa Ildebrandstiden 1728 ejedes af Abraham Lehn og beboedes af den kejserlige Envoyé Greve Freitag, nedbrændte med hele Gaden, og det er først efter den Tid, at den store Grund blev udstykket og den lille Gyde er fremkommet, der skal være en saa kostelig Fortidslevning«. Som man ser, staar her Paastand mod Paastand. Men det er ialt Fald en Kendsgerning, som O. Nielsen selv anerkender i sit Værk om København, at der allerede 1494 har været et Stræde her. Hans Bog om Holbergtidens København, er, hævder O. Nielsen selv, et Hastværks­ arbejde, der blev gjort færdig paa et halvt Aar, hvorfor han ikke hade Tid til at foretage grundige Undersøgelser. Yderligere skal tilføjes, at Grunden fra Kannikestræde 10 langs Krystalgade op til Fiolstræde 14

blev tillagt Gjeddegaarden 1635. Den gamle Gade kan saaledes godt i Skellet ind til Professorhaverne være bevaret. Den er blot ikke Skidenstræde. Skidenstræde var delt i store og lille Skidenstræde. Den første gik fra Nørregade til Fiolstræde. Fra Midten af det 18. Aarhundrede kaldtes den i daglig Tale »Kristalgade«. Lille Skidenstræde gik fra Fiolstræde til Købmagergade. Resen nævner i 1674 Strædets Navn og meddeler, at her ligger »Hattemagers Gang«, uden at der dog gives nærmere Oplysning om, hvor den har ligget. I Begyndelsen af det 19. Aarhundrede syntes Beboerne, at der efter- haanden hæftede saameget Snavs og Stank ved Gadens Navn, at de ansøgte om Navneforandring. De motiverede deres Ansøgning med, at Tyskere og Hollændere, som var i Handelsforbindelse med Gadens Beboere, nemt kunde tro, at disse boede i en Kloak. Og ved »Placat« af 9. November 1818 fik saa Skidenstræde vasket Snavset af sig og kom til at skinne som »Krystalgade«. En Gadeplan, der i Midten af forrige Aarhundrede var godkendt af Borgerrepræsentationen, hade nær taget Livet af den Ejendom, som vi paa de følgende Blade skal beskæftige os med. Den Plan, der var Tale om, var en Gadelinje, som skulde aflaste Købmagergade. Den skulde udgaa fra Kultorvet gennem Peder Hvit- feldtsstræde og ud til Amagertorv. Hvis Planen var blevet gennemført, vilde Gaden have kommet til at gaa mellem Borchs Kollegium og Regensen. Men det eneste, der blev realiseret, er »Kejsergade« mellem Skindergade og Graabrødre Torv. Planen blev opgivet til Fordel for den saakaldte »Bremerholmlinje«, der blev aktuel ved Saneringen af dette Kvarter. Men i Afgørelsen spillede det ogsaa en afgørende Rolle, at man ønskede at bevare det gamle Latinerkvarter. Den ældste Bebyggelse paa Arealet mellem Kannikestræde og Kry­ stalgade er ved Udgravninger fundet 100 Fod fra Kannikestræde og 15

28 Fod fra Borchs Kollegium*). Det er Rester af et ca. 30 Fod bredt Middelalderhus, hvis Kælderudgravninger er gaaet ind under Kolle­ giets Have, hvor Østmuren har staaet. Paa et Stykke af Havegrænsen stod nu en Mur af gamle Flensborgsten paa et Granitfundament paa Leret i Kælderbunden. Udenfor Nordmuren til det gamle Hus stod en Egetræsbrønd, som var 25—30 Fod dyb, og som, medens den har været i Brug, har haft ualmindelig fint Drikkevand**). Ved disse Ud­ gravninger blev det tillige konstateret, at Kannikestræde oprindelig hade været ca. 14 Fod i Bredden og Skidenstræde 14 å 15.

*) Hist. Medd. I R. Bd. II S. 67. •*) Hist. Medd. II R. Bd. I S .269.

Kap. II 1493—1570. DE ÆLDSTE GRUNDBESIDDERE

ele Arealet indenfor Fiolstræde, Krystalgade, Købmagergade og Kannikestræde ejedes ved Reformationen af Vor Frue Kirke. Efter Ordinansen af 1539 fik Universitetet overladt 9 af Kannikegaardene, som efterhaanden blev indrettet til Professorresiden­ ser. Christian III forbeholdt sig en Gaard som Bolig for Hofsinder, en anden overlod han sin Kansler, Johan Friis til Hesselager. Denne Gaard har ligget paa nuværende Nr. 10’s Grund. Straks efter Overtagelsen udvidede Johan Friis sin Ejendom. 1540 overtog han Nabogrunden mod Købmagergade, og i 1567 købte han et Stræde, der løb fra Kannikestræde til Skidenstræde mellem hans Grund og det senere Borchs Kollegium. Denne Tværgades vestre Side hade en Længde paa 103 Alen og 2 / 2 Kvarter, medens Længden mod øst, paa Grund af et Indhug i Gaden, kun var 98*4 Alen. Et Maal, der fuldstændig stemmer med de to Gaders indbyrdes Afstand i vore Dage*). Gadens Bredde var kun 8 Alen. Ved Overtagelsen var det en Betingelse, at Johan Friis’ Arvinger atter skulde udlægge Strædet til »Stadens Gavn og Bedste«, hvilket imidlertid aldrig skete. Det formodes, at Byens Rende har været ført ad denne Tværgade til Kannikestræde. Da Gaden blev nedlagt, er Vandet antagelig ført

*) L. Both: En gammel Gade (111. Tid. 1881. Nr. 1155).

17

2

gennem en Hvælving, der ved Reparation af Ejendommen Nr. 6 er fundet i Kælderen*). Den efterfølgende Grund ned mod Købmagergade blev overdraget Rentemester Joachim Bech til Førslev, som fik Skøde paa den 1543. Og den østligste Grund, som var omtrent Halvdelen af Regensens nu­ værende Areal, og som sammen med Joachim Bechs Grund senere kom i Friisernes Eje, beboedes 1552 af to Universitetsprofessorer, Bugen- hagens Søstersøn, Johan Liibke og Hans Albertsen, der senere blev Biskop over Sjællands Stift. Til denne Gaard knytter der sig særdeles ærefulde Kulturminder. Christian IIFs ivrige og initiativrige Hjælper ved Genoprettelsen af Universitetet og dets første Vicekansler, den berømte Kannik, Dr. Peder Albertsen, fik i 1511, da han var Borgmester i København, Skøde paa Gaarden. Da det er det ældste Skøde i Forbindelse med vort Emne, skal det her gengives i hele sin Ordlyd. Dog er Retskrivningen her som ved Bogens øvrige Citater tillæmpet. 17. November 1511. »Vi Borgmestre og Raad i København gøre vitterligt og kendes med dette vort aabne Brev, os alle endrægtelig paa Københavnsbys Vegne har solgt, skødet og afhændet, og med dette vort aabne Brev sælger, skøder og afhænder fra Københavnsby og til hæderlig og fornuftig Mand Doktor Pædher Albresctssen, vor kære Medbroder, Raadmand i sammested, og til alle hans Arvinger, til evindelig Eje, en Københavns­ bys Jord og Grund i forskrevne København, liggende paa det nørre Hjørne ved Kannikestrædet, vesten ved Kødmongeregaden, og østen næst den Jord, som nu hører sankte Jørgens Hospital til uden for København. Hvilken Jord, som er i sin Længde af sønder og i nord fra Hjørnet ved Kannike Stræde, og ind til Byens Ende halvtredsinds­ tyve sjællandske Alen og 3^2 Kvarter, item i sin Bredde, af øster og i vester fra Hjørnet ved Kiødmagergaden og ind til foreskrevne sankte

•) L. Both: 111. Tid. Nr. 1155 1881.

18

Jørgens Jord 31 / 2 Alen etc. med foreskrevne Længde og Bredde, oppe og nede udi alle Maader, som nu foreskrevne Jord indhegnet og begre­ ben er, med alt hans rette Tilhørelse intet undtaget, skal foreskrevne Doktor Pæder og hans Arvinger have, nyde, bruge og beholde til evindelig Eje ejeskyldendes. Og kender vi os paa foreskrevne Køben­ havnsbys Vegne at have anammet, faaet og oppebaaret Penge, Fæ og fuldværdt for foreskrevne Jord af foreskrevne Doktor Pæder, at vi tak­ ker ham for god Betaling. Ti kender vi os paa foreskrevne Københavns­ bys Vegne ingen Part, Del eller Rettighed efter denne Dag at have udi foreskrevne Jord udi nogen Maade. Og bepligter vi os og vore efter­ kommere foreskrevne Doktor Pæder og hans Arvinger foreskrevne Jord at fri, hjelme og tilstaa for hver Mands Tiltale, som derpaa kan tale med nogen Ret i nogen Maade. Sker og saa, det Gud forbyde, at fore­ skrevne Jord eller nogen hendes rette Tilhørele blive eller vorde fore­ skrevne Doktor Pæder eller hans Arvinger udi nogen Maade afvunden med Kirkelov, Landslov eller med nogen anden Rettergang, eller for vor Hjemmels Brøst Skyld, da tilpligte og bebinde vi os og alle vore Efterkommere Borgmestre og Raad, paa foreskrevne Københavnsbys Vegne, foreskrevne Doktor Pæder eller hans Arvinger slig en Jord at vederlægge eller andet Jordegods, som han og hans Arvinger med nøjes, uden al hinder eller gensigelse udi nogen Maade. Til hvis ydermere Bevis, Vidnesbyrd og Fasthed herom, at saa i Sandhed er, og saa i al Maade ubrødeligen holdes skal, som foreskrevet staar, haver vi ladet henge vor Bys Segl neden for dette vort aabne Brev. Givet i København, anno domini m 0 d°xj0, Mandagen næst for Vor Frue Dag presenta- cionis«*). Men Peder Albertsen hade allerede længe inden den Tid haft sin Bolig her. 1496 har han saaledes betalt Grundskyld (Leje) til Staden af Ejendommen. 1512 skænkede han Gaarden til Skt. Peders Alter i

*) K. D. Bd. 4 Nr. 315.

19

Frue Kirkes Højkor. Efter Reformationen fik hans Arvinger imid­ lertid Gaarden tilbage, og en af dem, Jørgen Jensen til Hjelmsholt, skø­ dede den 1541 til Universitetet, der i Aarene 1543—45 bebyggede en Del af Grunden. Det var Peder Albertsen, der med sin Bogsamling paa 30 Bind (Kirkeret og Medicin) lagde Grunden til Universitetsbiblioteket. Men det er dog først og fremmest Bogtrykkerkunstens Indførelse i Danmark, der har skabt Nimbus om hans Person og hans Bolig i Kannikestræde. De første Bøger, der blev fremstillet i Danmark, er nemlig trykt her. Peder Albertsen indkaldte Gotfred af Ghemen, som ikke alene fik sin Bolig, men ogsaa sit »Officin« i Kannikestræde hos Peder Albert­ sen, hvad der fremgaar af flere Skrifter. Den første Bog, som blev trykt var: »Fundamentum in Grammatica, 38 Blade i Qvart og Regulæ Grammaticæ, 48 Qvartblade«. Det er to Dele, som tilsammen udgør en latinsk Sproglære. Ved Slutningen af første Del hedder det: »Prefens tractatus impreffus est Hafnye in curia Domini Doctoris Petri Alberti per me Gotfridum de Ghemen. Anno Domini M.CCCC.XCII in vigilia apostolorum Petri et Pauli«. Og ved Slutningen af anden Del: »Id parvu latinitatis opus impreffum est Universitate Haffnensi per me Godefridum de Ghemen. espensis Doctoris Petri Alberti de Haffnya Anno nostre falutis M.CCCC.XCIII in profesto Sanct. Canuti Dacie Regis et matiris«. Ialt udkom der ca. 25 Tryksager i dette »Officin«, hvoraf den be­ rømteste uden Tvivl er »De danske Kongers Rimkrønike«, som i sin Efterskrift giver Læserne følgende Underretning: »M . firehundrede halvfæmtesinnæ tywæ

Paa femtha Aar, jeg vil ej lyvæ. The var thenne Krønike tryckt af ny Wet-Gotfrid af Ghemen i K jøbenhavn By«*).

*) Rasmus Nyerup: Kjøbenhavns Beskrivelse (1800) S. 39 ff.

20

Da Kansleren Johan Friis til Hesselager rykkede ind, var der saa- ledes allerede skabt Kulturtraditioner. Og fra disse fjærne Tider og frem til vore Dage, har denne Gaard spillet en betydelig Rolle i Udvik­ lingen af det danske Kulturliv. Saa tidligt som 1527 har Johan Friis Tilknytning til Stedet. Uden at være præsteviet var han Kannik, og afstod dette Aar sit Dekanat til Kansleren M. Klavs Gjordsen. Men det er først fra 1539, at man med Bestemthed ved, at han har haft sin Bolig i Kannikestræde. Han var rig og ugift, og selv om der nok kan skumles lidt over den Iver, hvor­ med han benyttede sin fremtrædende Stilling til at berige sig, hvad der iøvrigt var meget almindeligt i de Tider, staar det uomtvisteligt, at han var en højt begavet Mand, der forstod at knytte Folk med aandelige Interesser til sig. Han var heller ikke paaholdende og understøttede mange fattige. Men det var dog den lærde Stand, der stod hans Hjærte nærmest. Fattige Studenter spiste hver Dag ved hans Bord. 1555 opret­ tede han et Legat paa 1000 Rdl., som efter hans Død blev udvidet med 2000, og hvoraf Renten Juleaften blev uddelt til seks fattige Studenter i Portioner paa 25 Rdl. Det tilfaldt samme Person i tre paa hinanden følgende Aar. Ved Johan Friis Bord maa vi tænke os, at Landets betydeligste Mænd er samledes. Peder Oxe, Niels Kaas, Tyge Brahe, Niels Hem- mingsen, Anders Sørensen Vedel og mange andre har siddet hos ham i den gamle Kannikegaard og drøftet Tidens store Spørgsmaal. »Men Johan Friis selv hade øst saa dybt af Livet og af Bøgerne, at han var nær ved at overgaa dem alle, og det var en synderlig Lyst at høre paa ham, naar han begyndte at repetere og fortælle de gamle Historier, baade af vore og af udenlandske Krøniker, at man kunde ikke noksom forundre sig paa den statelige Ihukommelse«*). Johan Friis ejede selv en betydelig Samling haandskrevne Aktstykker til Danmarks Historie, han stod i Spidsen for Universitetet og var en stor Velgører og ivrig

*) »Før og Nu.« 4. Aarg. 1918.

22

Beskytter af Videnskaben, hvorom en lang Række Dedikationer i lærde Skrifter vidner. Det var saaledes paa hans Initiativ og under hans Auspicier, at Frederik II stiftede Kommunitetet, hvor 100 fattige Stu­ denter bespistes to Gange om Ugen. Men et særlig hjærteligt Venskabsforhold udviklede der sig mellem den unge Historieskriver Anders Sørensen Vedel og den gamle Kansler. Han hade en betydelig Andel i, at Vedel blev udnævnt til kgl. Historiograf, ligesom han direkte opfordrede ham til at gaa i Gang med sin Oversættelse af Saxo. I Fortalen til denne skriver Vedel om Johan Friis, at »Han maatte saare vel lide alle Lærde og mest dem, som kunde snakke og tale med ham om gamle Monumenter og fordums Historie«. Det første Skrift fra Vedels Haand, der var en Samling homiletiske Lignelser*), som udkom 1567, var decideret Johan Friis. Vedel var ogsaa Friis’ Sjælesørger, og var i denne Egenskab til­ stede ved hans Dødsleje (1570). Efter Tidens Skik indeholdt Vedels Ligprædiken ogsaa en meget detaljeret Levnedsbeskrivelse, som skatte­ des overordentlig højt af Samtiden. Der eksisterer ikke nogen særlig Beskrivelse af den Kannikegaard, som Johan Friis overtog, men ved Hjælp af R. Mejborgs Skrift »Bor­ gerlige Huse«, kan vi faa et Glimt af disse Huses Indretning og Byggemaade. Ingen af disse Kannikegaarde, der jo for de flestes vedkommende blev Professorresidenser, har afveget meget fra hinanden i Udseende og Størrelse. Som to Yderpunkter nævnes dog den Residens, »der i det 18. Aarhundrede laa paa det sydlige Hjørne af Nørregade og Krystal­ gade og tjente Prokanslerinde Pontoppidan**) til Enkesæde. Denne omfattede nemlig 15 elegante Værelser og en fuldstændig Udenoms­ lejlighed«, og dennes Modsætning, »Pædagogigaarden«, der kun hade *) Gejstlig Veltalenhed. Det var ikke Vedels eget Skrift, men et efterladt Arbejde af hans Lærer, Grundet. **) Erik Pontoppidans 3. Hustru, Johanne Marie.

23

6 Værelser, Stuen, Sengekammeret, Skorstenskammeret (Værelse med Kamin), Studerekammeret, Sommerstuen og den store Sal. Da de mest almindelige Residenser har været paa en halv Snes Værelser, kan man altsaa gaa ud fra, at Kanslergaarden har været af samme Størrelse. Den har bestaaet af tre Længer, hvoraf den ene optoges af Stuehuset, de øvrige af Stalde og Udenomsbekvemmeligheder. Efter Datidens Byggemaade har det vanskeligste Arbejde ved Op­ førelsen af en saadan Gaard uden Tvivl været Grunden. Naar først den var gravet, Kælderen og Kældernedgangen (der altid var udven­ dig) muret, var det ingen Sag at rejse Tømmerværket. Man har ofte Eksempler paa, at der er gjort Forsøg paa at isolere Kælderetagen, saa den kunde skaanes i Tilfælde af Ildebrand. Flere af disse Forsøg, der ofte var vellykkede, var udført paa følgende Maade: »Kælderloftets svære Egebjælker staar nemlig ikke i Forbindelse med Husets øvrige Tømmerværk, men ligger saa tæt ved hinanden, at der kun er en halv Alens Afstand imellem dem. Paa dette Bjælkelag er anbragt et Gulv af Planker. Paa dette ligger atter et tykt Lag Ler, og ovenpaa dette hviler Stuegulvet«*). Naar Tømmerskelettet skulde rejses, var det almindeligt, at de store Peblinge fra Skolen hjalp til, ligesom de ogsaa senere kravlede rundt paa Taget og langede Sten. For Stuehusets Vedkommende blev Væg­ felterne altid murede. Det samme var ogsaa Tilfældet, hvis en Stald­ bygning vendte ud mod Gaden. Men ellers blev Lerklining anvendt i meget stor Udstrækning. Husgavlene »klædtes med Deller« d. v. s. med Brædder, og Lofterne blev »lerslagne« for at formindske Brandfaren. Tagene var hovedsagelig teglhængte, men var alligevel meget elendige. Stenene var af en anden Konstruktion end nu, og da de var vanske­ lige at forskælle, blev Resultatet ofte, at Træværket, hvorpaa de hvilede, raadnede. Der var bestandig Udgifter til Tagreparationer. Det hedder saaledes i en Regnskabspost fra 1582: »Lod D. Jacob Madsen

*) R. Mejborg: Borgerlige Huse S. 31.

24

selv flytte et gammelt Kammer paa Loftet udi Stenhuset over Stuen til Studerekammer. Ti han kan ikke behjælpe sig udi det Kammer udi Udskuddet*) om Vinteren for Regn og Draaber, fordi Taget over Udskuddet blev ikke hjulpen om Sommeren, som Professorerne hade samtykket og befalet, at ske skulde«**). Ildstedet har man her, som overalt i de Tider, været meget let­ sindige med. Selv om der ofte fandtes en grundmuret Skorsten i Profes- sorgaardene (Skorstenskammeret), saa støder man i Universitetsregn­ skaberne ofte paa en Sætning som denne: »Tømmermanden huggede Essen (Skorstenen), og at denne blev »hildet og klinket«***). I 1622 er der saaledes købt Brædder til Skorstenen i Pædagogigaarden. Til Gulvene blev oftest anvendt Brædder, men man kender dog ogsaa baade Ler- og Flisegulve. Vinduerne var ca. 2 Alen høje, men hertil knyttede sig den særlige Bestemmelse, at Professorerne selv skulde forsyne dem med »Glarvinduer«. Saa tidligt som 1544 forekommer der Glasmalerier i Blyindfatning som Ruder i enkelte Professorgaarde. Men den mærkeligste Indretning var dog »Privitetet«, Toilettet og hvilke andre Navne Nødtørftshuset gennem Tiderne har haft. Inden man rejste selve Huset, som var af Træ, gravede man en dyb Grav under det. Og naar den saa med Tiden blev fyldt, gravede man en ny, flyttede Huset og kastede den gamle Grav til. Men det kunde jo kun lade sig gøre, hvor der var rigelig Plads, hvad der ikke var i Kannike­ stræde, og saa blev det en bekostelig Historie at faa »Huset« renset. Her gengives et Regnskab fra Rensningen af Studiegaardens »Locus privatus« der blev foretaget 1621****). Der blev fjernet ikke mindre end 131 Læs, som betaltes med 22 Skilling pr. Læs. Foruden Maden fik »Natsvendene« de tre første Nætter 76 Potter 0 1 å 2 Skilling og den *) Et Halvhus, der ofte tidligere fandtes ved gamle Købstadshuse. Dets Tag dannedes af Hovedbygningens Forlængelse. **) R. Mejborg: Borgerlige Huse S. 28. ***) D. v. s.: forsyne Brænderne med korte Rafter (Stigved), som skulde holde Leret fast. ***■*) R. Mejborg: Borgerlige Huse S. 47. 25

følgende Nat 34 Potter å 4 Album og 58 Potter å 2 Skilling. Med Drikkepenge blev det ialt 34 / 2 Dir. 11 Skilling 1 Album. Hertil kom 8 Skilling, som Borgmesterens Svend fik for at hente Natmesteren, og yderligere 3 Dir. og 16 Skilling, som Tømmermanden skulde have for at udbedre den Skade, som Natsvendene havde foraarsaget paa Huset. Værelserne var beklædt med Paneler, som var malede i stærke Farver, gule, røde eller grønne. Ogsaa i Salen stod de i broget Pragt: Grønne, sorte blaa og med Urtepotter, hvilket skal forstaas saaledes, at Rammestykkeme var grønne, Listerne sorte og Fyldningerne dekorerede med Blomstermalerier paa blaa Bund. Desuden var Væggene forsynede med Lister, saa man ved festlige Lejligheder kunde »drage« Stuerne med »Glindings-Tapeter«*). Dørkarmene var i Reglen særlig rigt udsmykkede, og langs Lofterne var ofte anbragt en udskaaren Frise eller Gesims. Opvarmningen af Værelserne foregik i Reglen med de saakaldte »Vindovne«, d. v. s. Ovne med Døre, men disse var meget forskellige; Stenovne, murede Kakkelovne, Jærnovne med Kakkelpotter eller Ovne helt af Jærn. I en enkelt Stue fandtes gærne en Kamin, hvis Rør og Spjæld var af Metal. Af fast Inventar nævnes bl. a. Foldeborde. Bord­ pladen var fæstet til Væggen med Hængsler og kunde slaas ned, naar Bordet ikke var i Brug, eller der krævedes Plads til Selskabelighed. Der omtales ogsaa Slag-, Folde-, Kiste- og Panel-Bænke. Hertil kom saa det almindelige Løsøre, som man den Gang smykkede sit Hjem med. De smukke »udsyede« Bænkedyner, og de tilsvarende baldyrede Ryg­ hynder, Stolene med deres mangfoldige Former, Bordene med de sprag­ lede Tæpper, de kostelig udskaarne Skabe og Kister o. s. v. Gennem et Citat fra Knud Bokkenheusers lille Bog: »Den indre By« faar man et levende Indtryk af, hvordan Livet formede sig i disse gamle Professorgaarde: »Gik man i vore Videnskabers Morgen ned ad disse Gader, fortalte

*) Lærreder broderet med farvet Garn. Jfr. Hedebosyning.

26

de kedelige mørke Facader intet om, hvad der skjulte sigbag dem af Liv. Men vovede man sig ind ad en af Portene, forandredes Dødvandet fuldstændigt. Man troede sig hensat til en Proprietærgaard paa Lan­ det; der kaglede Hønsene, her vandedes Hestene, og gennem en lille Laage slap man ind i en blomstrende Abildgaard. Til den ene Side laa et lavt Stuehus, i hvis bjælkeloftede Rum Videnskabsmanden hade sit Studerekammer og Museum, et Kuriøsitetskabinet, paa hvis snævre Hylder der var samlet de underligste Ting: Spilleværker fra Nürnberg, Rariteter af alle Slags, Fostre i Spiritus og sjældne Planter, alt samlet med Renæssancetidens umættelige Trang til at vide, til at se noget nyt og til at lære. Undrede man sig over, at det var en saadan Landhushold­ ning, man traf inde i Hjærtet af København, saa laa Forklaringen i Grunden ret nær; ti Professorerne lønnedes ikke alene med Penge, men tillige med en Slags Forpagtningsret til det Landgods, der tilhørte Uni­ versitetet (tidligere Frue Kirke), deraf kommer Holbergs Udtryk »De høylærdes Bønder«.

Kap. I I I 1570—1670. DET KONGELIGE PALÆ

om allerede omtalt døde den gamle Kansler Johan Friis ugift. Hans store Godser og Ejendomme blev delt mellem hans Bro­ dersønner, af hvilke Kristian Friis arvede Kanslergaarden og Borreby. Men den »beskedne« Ungkarlebolig i Kannikestræde var naturligvis ikke tidssvarende for den unge flotte Adelsmand. Saa snart Gaarden kom i hans Besiddelse, byggede han den helt om. Han erhver­ vede sig al Jorden ned mod Købmagergade, saaledes at Ejendommens Areal blev paa ca. 11.000 Kvadratalen. Han rev den gamle Kannike- gaard ned og lod et Palæ opføre. Herom skriver den tyske Skribent, Herman von Zesterfleth (1600): »I København har de rige blandt Adelen adskillige prægtige Gaarde, især er en Kansler Friis’ Palæ næsten kongeligt, men det ligger ikke bekvemt«*). Om denne Bygning ved man kun, at det var en tre­ fløjet Adelsgaard, hvoraf Hovedbygningen laa paa nuv. Nr. 10 ’s Grund, medens Staldene laa nærmere Købmagergade. Kristian Friis var en typisk Repræsentant for den gamle danske Adel i dens Velmagtstid, og han kæmpede hele sit Liv for at bevare dens Rettigheder. Han var en streng Mand, der paa de Omraader, hvor hans Myndighed rakte, vilde raade baade i stort og smaat. Han

*) Suhm: Nye Saml. III S. 100.

28

var en begavet Natur, og derfor stillede han samme store Krav til andres Evner som til sine egne. I sin Ungdom hade han i adskillige Aar stu­ deret ved udenlandske Universiteter, og han var ikke alene vel bevan­ dret i Latin, men ogsaa i flere europæiske Sprog, og hade et betydeligt Kendskab til politiske Forhold, hvorfor han nogle Gange benyttedes til diplomatiske Sendelser. Han var en Tid Lensmand over Trondhjem Len, hvor han bl. a. forbedrede de kirkelige Forhold betydeligt. Senere blev han Lens­ mand over Antvorskov Slot og blev herfra udnævnt til Kongens Kansler (Christian IV) i 1596. I denne Stilling spillede hans myndige Person­ lighed en fremtrædende Rolle, og han viste stor Interesse for Kirke og Skolevæsen, men døde inden at hans Reformer blev gennemført. Han hade ogsaa Interesse for de mere videnskabelige Arbejder. Tyge Brahes Yndlingselev, Christen Longomontanus, støttede han ivrigt, og da han fik ham udnævnt til Professor, betalte han ham Løn, indtil der blev et Embede ledigt. Men det forhindrede ham dog ikke i at se mere paa Personen Tyge Brahe og hans Svagheder end paa Videnskabsmandens store Fortjenester. Han skal saaledes have haft en betydelig Andel i, at Tyge Brahe forlod Landet. Digtekunsten fandt ogsaa i ham en ivrig Beskytter. Den gamle, højt ansete latinske Digter, Præsten Hans Jørgensen Sadolin, nød Kanslerens Beskyttelse. Han hade indladt sig i et Kærlighedsforhold til en Adels­ frøken i Maribo Kloster. Da det blev opdaget, flygtede han til Tysk­ land. Da han nogle Aar senere vendte hjem, i den Tro, at Sagen var glemt, blev han sat i »mildt« Fængsel. Efter sin Frigivelse flakkede han rundt og levede mere eller mindre paa Naade hos Venner og Bekendte. Kristian Friis aabnede sit Hus for ham og har sin Andel i, at Digterens sidste Aar blev taalelige, ligesom han uden Tvivl har bidraget til en Forsoning med Kongen. Sadolins sidste Arbejde blev et Hyldestdigt til Christian IV’s Kroning (1597). Efter Farbroderen Johan Friis Død var Kr. Friis med til at oprette dennes Legat for Studenterne. Og for at hele Kapitalrenten kunde gaa til Formaalet, gav han selv et Tilskud paa

29

500 Rdl., som skulde bruges til Administrationen. Hvert Aar uddelte han 360 Rdl. til fattige. Hans Hustru, Mette Hardenberg, Datter af Knud Hardenberg til Skjoldemose, synes at have lignet ham baade i Karakter og Begavelse. Christian IV satte stor Pris paa hendes Kløgt og saa hende gærne blandt sine nærmeste Omgivelser. Kristian Friis døde den 29. Juli 1616 og blev begravet i Frue Kirke i Overværelse af Kongen og hele Hoffet. Hofprædikant Matz Jensøn Medelfar indledte sin Ligprædiken med at udtale, at han maatte bruge mere end een Time, naar han skulde tale ved en saa fornem og betydelig Mands Baare. Ligprædikenen, der i Uddrag findes hos Bricka: »Dansk Adel«, fylder 51 Tryksider. Aaret efter, den 15. Juni, fulgte Mette Hardenberg sin Herre og Husbond, og hermed var det forbi med Kanslergaardens Stor­ hedstid. Arvingernes Repræsentant, Axel Rosenkrantz, begyndte i 1618 Forhandlinger med Kommunitetet, der længe hade ønsket en Byg­ ning til Alumnerne. I August Maaned var Handelen bragt i Orden. De nødvendige Penge blev laant af Christian IV, der i sin lille Almanak skrev: »Laante jeg de Høylærde i Kiøbenhavn 9000 Rdl.« Det blev et meget kortvarigt Laan, allerede Aaret efter er Pengene betalt tilbage. Herom skriver Kommunitetets Økonom i sine Regnskaber: »Haver kgl. Majestæt til Studenter og Kommunitetets Brug naadigst ladet handle med velb. Axel Rosenkrantz og ved ærlig og velb. Mand Strenge Ridder Hr. Chr. Friis, Hs. Maj. Kansler, købt sal. Chr. Friis velb. Fru Mette Hardenberg afgangne var tilfalden, hvortil jeg udi Haandskrifter og rede Penge haver igen paa H. Maj. Renteri erlagt 9000 Rdl.«*). Paa den østlige Del af den store Grund blev saa Regensen opført og delvis taget i Brug 1623. Christian IV’s Andel i denne Bygning er, som man vil se af ovenstaaende, betydelig mindre, end det i Alminde­ lighed tillægges ham.

*) Gammelt og Nyt fra Regensen S. 25—26.

30

Hvis ikke Kannikestrædes Navn allerede hade Latinerklang gennem Professorboligerne, saa skulde det faa det nu. Og det var derfor kun naturligt, at endnu et Par Studenterboliger fik sit Hjemsted her. Det ældste, »Borchs Kollegium«, »Borchen« eller, som det egentlig hedder: »Collegium Mediceum«, blev stiftet den 27. August 1689 af Højesteretsassessor Oluf eller Ole Borch. Kollegiets latinske Navn skal efter Sagnet stamme fra Stifterens Ophold i Florens, som han satte større Pris paa end alle andre Byer, han hade besøgt. Her vandt han Fyrstens Gunst ved heldigt at gennemføre en Kur paa den skønne Prin­ sesse Laura Maria af Medici. I »En Aftenscene« lader Christian Win­ ther skinne igennem, at de forelskede sig i hverandre. Naar det ikke blev til Ægteskab, skyldtes det Borchs Vægring ved at gaa over til Kato­ licismen. Det er naturligvis et Hus rigt paa Kulturminder. Her skal kun nævnes, at det var her Ludvig Holberg holdt sine Forelæsninger ef­ ter Hjemkomsten fra Oxford. Men hvad færre ved er, at der til denne Bygning, i Forbindelse med Nr. 10, knytter sig et ganske særligt og betydningsfuldt Minde. Det var nemlig her, Ole Worm hade sin Pro­ fessorresidens. I et Par Kamre, der oprindelig hørte til Kanslergaarden, hade han indrettet sig et Museum, der rummede mange forskellige antike og naturvidenskabelige Genstande. Det var paa Højde med det bedste i Tiden og var Københavns største Seværdighed. Dette Museum blev Stammen til alle her i Byen eksisterende Museer, og en Del Ting herfra er endnu opbevaret i Nationalmuseets ethnografiske Samling*). »Collegium Elersianum«, der er Genbo til Regensen, har en tragisk Forbindelse med Operahusets Brand 1689. Blandt Brandens mange ulykkelige Ofre**) var ogsaa Etatsraad Jørgen Elers to Børn, Sophie og Eggert. Det var til Minde om dem og deres sørgelige Skæbne, at Etatsraad Elers oprettede Kollegiet, der blev taget i Brug 1705. Her

*) Hist. Medd. I R. Bd. 8 S. 248. **) En Dattersøn af Ove Gjedde, Ove Lange, omkom ogsaa.

31

boede Brødrene Ørsted, og her var det, at Henrik Steffens holdt sine berømte Forelæsninger, der bl. a. paavirkede den unge Oehlenschlåger stærkt. Den Del af Kanslerens Grund, som ikke blev optaget af Regens- bygningen, blev indrettet til to Professorboliger, hvoraf den vestligste, altsaa Nr. 10, blev tilskødet Professor Thomas Finke, de 100 Studenters Forstander, som senere solgte den til Universitetet, der hurtigt afhæn­ dede den igen. Den 1. Mai 1624 faar Christian Friis til Kragerup Skøde paa Gaarden. I Skødet bestemmes det bl. a., at det Hus, som Kristian Friis til Borreby brugte som Sengekammer, skulde afstaas og lægges til Ole Worms Residens. Ligeledes bestemtes det, at saafremt Gaarden solgtes, skulde den først tilbydes Universitetet til samme Pris, som den var købt, nemlig 4.500 Rdl.*). Denne Friis, der ogsaa blev Christian IV ’s Kansler, var ikke i Slægt med de to tidligere omtalte Friis’er. Christian Friis til Kragerup førte et Skaktavl i sit Vaabenskjold, medens de to andre hade tre Egern i deres. Christian Friis var ikke en saa betydelig Kansler som sine Forgængere, hvilket maaske tildels skyldtes, at hans Embedstid faldt sammen med den Periode, hvor Christian IV selv regerede. Ganske vist søgte han, men med ringe Held, at holde igen paa Kongens Ubesindigheder. Men han udførte et stort Arbejde til Fremme af Landets indre Forhold. Saaledes tillægger man hans Initiativ, at Skolevæsnet blev forbedret og at Regensen blev opført. Han hade en levende Sans for Videnskaben. Navnlig interesserede han sig stærkt for Fædrelandets Historie og støt­ tede baade med Raad og Daad mange af de historiske Arbejder, som udførtes i hans Tid. Det skal bl. a. nævnes, at han fik udvirket, at Johan Pontanus blev udnævnt til kgl. dansk Historiograf, et Embede, han kvitterede for med en Danmarkshistorie, der ved sine fantastiske Kombi-

*) K. D. Bd. 2 Nr. 797.

32

nationer fik gjort vort Land til »Folkenes Moderskød«. En anden Historiker, Johannes Meursius, kom ogsaa hertil paa hans Initiativ. Men det værdifuldeste ved hans Danmarkshistorie er Hans Grams kritiske Noter til den. Christian Friis knyttede et nært og hjærteligt Venskab med sin Nabo, Professor Ole Worm, til hvem han jo hade maattet afstaa et Par Værelser. Friis understøttede kraftigt Worm under hans Arbejde med Runeindskrifterne. Og som et Kuriosum skal det tilføjes, at det var hos Friis, Ole Worm første Gang saa det Narhvalskranium, der oplyste ham om, at Narhvalstanden stammede fra en »Fisk« og ikke fra en Enhjørning*). Men ogsaa den danske Digtekunst kunde glæde sig ved hans levende Paaskønnelse, der bl. a. gav sig Udslag i, at han tog sig varmt af Anders Arrebo, da denne var blevet fradømt sit Embede som Biskop, og det skyldtes Friis levende Interesse for ham, at han fik fuldført »Hexaéme- ron«. Der var jo efterhaanden ikke større Muligheder for Udvidelser af Grunden, men alligevel foretog Christian Friis en Udvidelse faa Aar før sin Død. 1635 fik han tilskødet Haverne bag Professorgaardene langs Skidenstræde op til Fiolstræde. 1639 døde Friis, og hans Enke, Barbara Wittrop, solgte 22. September 1651 Gaarden til Universitetet, der skulde anvende den til Regensens »Forstørrelse«. Købesummen var denne Gang 2000 Rdl.**) Ifølge den Tavle, som Forfatteren, Kunsthandler Salicath, i 1919 lod opsætte i Gaarden, og som senere bliver gengivet i sin Ordlyd, frem- gaar det, at Rigsadmiral Ove Gjedde opførte Gaarden i 1637. Denne Oplysning skal stamme fra Forfatteren Th. Ewald, der har forfattet Teksten. Men da det ikke trods ihærdige Anstrængelser er lykkedes at

*) Hist. Medd. I R. Bd. 8 S. 248. •*) L. Both: Kjøbenhavn (1865) S. 155.

34

faa denne Paastand bekræftet, maa den staa for Forfatterens egen Regning. Det vides ikke, hvem der har boet i Gaarden de første Aar, efter at Universitetet har overtaget den. Ove Gjedde kan det ikke have været, da alle Byhistorikere er enige om, at han næppe kan have boet der. Han hade sin Gaard i GI. Mønt, som senere vil blive omtalt. 1656 bestemmer Frederik III, at Kanslergaarden skal være Bolig for en Teolog, som skal have en Art Overopsyn med Regensen. »Eftersom flittig Inspektion med Studenterne gøres fornøden, og det med mest Autoritet af en Teolog bedst kunde forrettes, saa vil v i gøre den Anordning, at en Teolog efter Senium her efter bliver opteret, som siden med Studenterne i Regensen skulde have saadan Opsyn, som han ag­ ter at forsvare«*). I Forbindelse med Københavns Belejring 1659 blev der optaget Mandtal over alle Stadens Indbyggere, dels over dem, som kunde del­ tage i Forsvaret og dels over dem, der kunde have Indkvartering. Det er ikke meget disse Lister oplyser om Gaarden i Nr. 10, men da de allige­ vel giver et Billede af Store Kannikestræde gengives de her in extenso efter E. Marquard: »Kjøbenhavns Borgere 1659« (Krak 1920). 1659 14. Januar. KLÆDEBOY QUARTER. Anno 1659 dennd 12. Januari. Efter V :V : Borgemestere och Raadtz Befalling haffver vy omgaaett i Quarterett att optegne, hvis døchtige Mandkøn, som kand bærre Gever att giøre Tienniste med, udi hvis Maader som de dennem fornø­ den haffver, udi Klædeboe Quorter.

*) Gammelt og Nyt fra Regensen S. 38.

35

3 *

S t o r e C a n n i c h e S t r æ d e .

Aage Simmensen, Slagter

o 2 o o

Frandtz Bogbinder

Christen Persen, Aarsknegt, Stödenter

2

o

M : Jacob Finche

2 o 2 o

noch Stødenter

D : Christen Ostenfell

1

o o o

M : Rasmus Vinding, Stodenter D : Jachob Knudsen, Studenter

2

1

Maans Koch, til Huset

2 o o o o o 1 o

Petter Sennes

Peder Simmensen, Pedel Målline Dochter Olies

noch Stödenter

2

o

Kirsten si. Mester Søffrens

1 o

Noch Studenter

1

o

M : Hans Swega*)

1 o

M : Bartolmus

o

1

Noch Stödenter

2

o

Peder Mus, Pedel o o Listen over dem, som kunde have Indkvartering, ser saaledes ud. Tallet tilhøjre angiver Personantallet. I H S M A N T A L L PAAALLE KIØBEHAFFNS INDWAANERE Adel och Uadel, Geistelige och Verdtzlige, Borgere och Kongl. Tiennere, Riige och Fattige, Ingen undtagen, uden de som ere boennde udi K o : Mas: Skipr-Boeder och i de Ny Boder ved Østerportt, saa som sig befundenn och richtig antegnede er in Decembri 1659 2 8 6 1 Familier.

*) Professor Hans Zoega.

36

Klæde Boede Quarters Mantall Anno 1659 Daterit den 29. October

S t o r e K a n i k e S t r e d e

l/2 Dot. Thomes Bang M : Jachob Finche Christen Arsknecht, K : J : Kongens Tieniste Frands Feldermand, Bogbinder, fattig 3 Aage Simensen, Slagter

M : Rasmus Winding Dot: Jachob Knudsen M : Hans Swiggaw

Doet: Johan Wandel Mallene D : Olluffs Obr. Leit: Brunau Peder Simensen, Pedel Sissel si. Her Oggis, en fattig Prest Enche Hans Pheyff, Hanschemager, fattig Lisbet Poffvel Mattisens, fattig Søffren Jensen, Bødker, i Kong: Tieniste Moens Schiffskoch, K : I Kong: Tieniste

Opsynet med Studenterne blev ikke af lang Varighed. Ialtfald var den gamle Kanslergaard ikke »Opsynsbolig« i ret lang Tid. I 1661 indgiver Professorerne en Ansøgning til Kongen om Tilladelse til at sælge Gaarden. Ansøgningen begrundes med, at dels tyngede Ved­ ligeholdelsen temmelig stærkt paa det i Forvejen knappe Budget, og dels var Akademiet i en stor Gæld, som Gaardens Salg kunde bringe noget ned. Tilladelsen blev givet i et Brev fra Frederik III, der med­ deler, at Gaarden »igen maa sælges og afhændes, til hvem derfor mest give vil«*).

*) K. D. Bd. 3 Nr. 872.

37

Den første Køber, som meldte sig, var Kongens Svigersøn, Han­ nibal Sehested, men nogen Handel kom ikke i Stand. Derimod gik Handelen umiddelbart efter i Orden med Rigsgreve Christian Rantzau. Den 11. Mai 1661 kunde Frederik III med følgende Ord stadfæste Skødet: »Vi Frederik III gør alle vitterlig, at eftersom os elskelig Hr. Christian Rigsgreve af Rantzo etc. hos os underdanigst har ladet an­ holde og begæret vor naadigste Konfirmation paa den ham af Rek­ tor og Professorer paa Universitetet her udi vores Residensstad Kø­ benhavn givne Skøde paa den Residensgaard udi Kannikestræde, som tilforn afgangne Kansler Christian Friis til Kragerup haver til­ hørt. Og lyder bemeldte Skøde som følger«, hvoraf det fremgaar, at Ejendommens Grundareal er: »Fra Store Kannikestræde og i øster til Regensen 46 Alen paa nær to Tommer. Fra Store Kannikestræde lige ned med Mester Vindings Residens og tilliggende Haver ud til Skidenstræde af sønder i nør 101 Alen og 4 Tommer, mens fra be­ meldte Mester Vindings Have langs Skidenstræde af vester i øster til Regenspladsen 45 Alen 2 Kvarter og 1 Tomme, og endelig i Læng­ den igennem Porten fra Store Kannikestræde af sønder i nør 15/2 Alen«.*) I Skødet gives der tillige Grev Rantzau Tilladelse til at lade ind­ sætte Vinduer i de to Sale, som vender ind mod Professor Vindings Residens (Borchs Kollegium) mod, at Greven bekoster Flytningen af et Udhus paa denne Grund. I Grundtaksten for 1661 er Gaarden ansat til 1500 Rdl. Rigsgreve Christian Rantzau var en af sin Slægts mest fremtræ­ dende Mænd. Han fik den sædvanlige Uddannelse, som i den Tid blev unge Adelsmænd til Del. Først Sorø Akademi, derefter en læn­ gere Udenlandsrejse. Under Svenskekrigen 1643—45 var han Ge­ neralkrigskommissær og ledede med Held Angrebet paa det af Sven*) K. D. Bd. 3 Nr. 872.

38

skerne besatte Riberhus. Kort efter lykkedes det ham ogsaa at for­ drive Fjenden fra Haderslev Slot. Efter Frederik III.s Tronbesti­ gelse blev han udnævnt til Statholder over Hertugdømmerne. 1650 blev han optaget i den tysk-romerske rigsgrevelige Stand. Efter Ene­ vældens Indførelse blev han Assessor i alle de ny Kollegier og fra 1661 Præsident i Statskollegiet og fik som Landets højeste Embeds­ mand Titlen Overstatholder. Og det er vel, da han har faaet denne Udnævnelse, at han har valgt den gamle Kanslergaard som sit Palæ i Hovedstaden. Han døde 1663, men allerede inden den Tid var Gaarden kommet paa andre Hænder. »Før og Nu«, der iøvrigt er meget sparsom med sine Kildeangi­ velser, oplyser, at Kongen overtog Gaarden efter Grev Rantzau. Den blev nu i en Række Aar anvendt som Embedsbolig for fornemme Embedsmænd. Forinden skulde den dog rumme Indledningen til en menneskelig Tragedie, der forøvrigt har sat en af sine skønneste Blomster i vor Memoiredigtning! »Før og Nu« oplyser, »at denne Gaard i 1662 blev anvist Leonore Kristine og Corfitz Ulfeldt som Bolig, medens de ydmygende Forhandlinger om deres fuldstændige Underkastelse under Kongen stod paa«. Da Grev Rantzau skal have næret stor Interesse for Leonore Kristine og hendes Mand, er der en Mulighed for, at Ægtefællerne med Kongens Billigelse kan have været hans Gæster. Gaarden var i Kongens Eje en halv Snes Aar. Et Vederlagsskøde fra 1674 til Universitetet paa Kongens Andel i Korntiende i Nyborg og Langeland for 3 Universitetshaver »lagt til den Gaard i Kannike­ stræde, Kronen fik efter Grev Rantzau, men siden af Kronen er af- staaet til Ulrik Frederik Gyldenløve«*) bekræfter dette. I Grund­ taksten 1668 nævnes Gaarden som tilhørende Kongl. Mayst. og er takseret til 1700 Rdl.**).

*) Kronens Skøder. **) K . D. Bd. 2 Nr. 825.

39

Made with