AdmiralGjeddesGaard

6 Værelser, Stuen, Sengekammeret, Skorstenskammeret (Værelse med Kamin), Studerekammeret, Sommerstuen og den store Sal. Da de mest almindelige Residenser har været paa en halv Snes Værelser, kan man altsaa gaa ud fra, at Kanslergaarden har været af samme Størrelse. Den har bestaaet af tre Længer, hvoraf den ene optoges af Stuehuset, de øvrige af Stalde og Udenomsbekvemmeligheder. Efter Datidens Byggemaade har det vanskeligste Arbejde ved Op­ førelsen af en saadan Gaard uden Tvivl været Grunden. Naar først den var gravet, Kælderen og Kældernedgangen (der altid var udven­ dig) muret, var det ingen Sag at rejse Tømmerværket. Man har ofte Eksempler paa, at der er gjort Forsøg paa at isolere Kælderetagen, saa den kunde skaanes i Tilfælde af Ildebrand. Flere af disse Forsøg, der ofte var vellykkede, var udført paa følgende Maade: »Kælderloftets svære Egebjælker staar nemlig ikke i Forbindelse med Husets øvrige Tømmerværk, men ligger saa tæt ved hinanden, at der kun er en halv Alens Afstand imellem dem. Paa dette Bjælkelag er anbragt et Gulv af Planker. Paa dette ligger atter et tykt Lag Ler, og ovenpaa dette hviler Stuegulvet«*). Naar Tømmerskelettet skulde rejses, var det almindeligt, at de store Peblinge fra Skolen hjalp til, ligesom de ogsaa senere kravlede rundt paa Taget og langede Sten. For Stuehusets Vedkommende blev Væg­ felterne altid murede. Det samme var ogsaa Tilfældet, hvis en Stald­ bygning vendte ud mod Gaden. Men ellers blev Lerklining anvendt i meget stor Udstrækning. Husgavlene »klædtes med Deller« d. v. s. med Brædder, og Lofterne blev »lerslagne« for at formindske Brandfaren. Tagene var hovedsagelig teglhængte, men var alligevel meget elendige. Stenene var af en anden Konstruktion end nu, og da de var vanske­ lige at forskælle, blev Resultatet ofte, at Træværket, hvorpaa de hvilede, raadnede. Der var bestandig Udgifter til Tagreparationer. Det hedder saaledes i en Regnskabspost fra 1582: »Lod D. Jacob Madsen

*) R. Mejborg: Borgerlige Huse S. 31.

24