HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1995 h5

Martin Dyrbye

heden. Således oprettedes nye sporvejsforbindelser (Linje »Buh« med billede af en ko på skiltene fra Københavns Hovedbanegård til Bellahøj). En ny lokal politistyrke etableredes på Bellahøj med i alt 80 mand (i dag den nuværende Station 5, Bellahøj). Næsten en million gæster besøgte dyrskuet og udstillingen. En af hovedat­ traktionerne var i øvrigt præmietyren »Højager Nakke«. Friluftsteatret anlagdes som et parkteater i Bellahøj Parken mod Degnemose Allé. En række forhold blev taget i betragtning i for­ bindelse med etableringen. I den senere »Beretning om Land­ brugsudstillingen paa Bellahøj« redegjorde teatrets første direk­ tør, Thomas P. Hejle, for de overvejelser, som Hjemstavnsudval­ get gjorde forud for den første forestilling. Hejle inddrog samti­ dig erfaringerne fra tidligere friluftsspil i landboorganisationer­ nes regi: »Udstillingens Varighed og den Tilstrømning, det hele storstilede Arrangement var lagt an paa, gjorde det nød­ vendigt at skabe anderledes faste Rammer om disse, end man ellers plejer. Der maatte bygges et komplet Fri­ luftsteater med Plads til ca. 5.000 Mennesker og med fuldstændig Sceneindretning, saaledes at man i enhver Henseende kunde betjene Publikum paa bedste Maade og for en Entrépris, alle kunde overkomme«. På flere punkter var idéerne inspirerede af de overvejelser, som initiativtagerne til Friluftsteatret i Dyrehaven havde gjort sig i 1910 omkring det publikum, der skulle opleve teatret i den fri luft. Der blev lagt vægt på, at alle, uanset økonomisk formåen, skulle kunne deltage, og billetprisen fastsattes derfor til 75 øre for en siddeplads og 25 øre for en ståplads. Fra starten skulle Bellahøj Friluftsteater således være et folkeligt teater, hvor alle samfunds­ lag og interesser kunne mødes i fællesskab for at nyde samspillet mellem naturen og teatret. Desuden ønskede arrangørerne, at »...Bellahøj skulde være en Udstilling, at alt, hvad der kunde falde ind under Betegnelsen »Gøgl«, derfor skulde være bandlyst, og at alle Opvisninger, selv af letteste Art, skulde være præget af Udstillingens Aand og virke i dens Tjeneste«. Hensigten med at undgå, hvad der af generalse­

118