HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1995 h5

Bellahøj friluftsteater

kretæren Marks-Jørgensen var blevet betegnet som »Gøgl«, var li­ geledes i overensstemmelse med de overvejelser, som skuespille­ ren og medstifteren af Friluftsteatret i Dyrehaven, Adam Poulsen, havde gjort sig med hensyn til friluftsteatrets egentlige funktion og formål.5 På andre punkter lignede udformningen af Bellahøj Friluftstea­ ter det smukke friluftsteater i Dyrehaven. Arkitekten Tyge Hvass stod for opførelsen af de mange bygninger, anlæggelsen af de nye pladser, »Ringen«, friluftsteatret og de mange andre faciliteter. Tyge Flvass havde som udstillingsarkitekt stor erfaring bag sig. Han var i 1914 af professor Anton Rosen blevet sendt til Amerika for at forestå opførelsen af den danske pavillon på verdensudstil­ lingen i San Francisco. Igennem årene havde Tyge Hvass marke­ ret sig stærkt på udstillingsområdet, såvel i Danmark som i ud­ landet, og udsendtes bl.a. til Køln, Paris og Barcelona. Selvom publikum måske savnede den »Storladenhed«, som kendetegnede »...den ideale Friluftsscene i Ulvedalene«, begejst­ redes tilskuerne over Bellahøj Friluftsteater. Arkitekten Tyge Hvass havde formået at indpasse teatret i parken, med træk ind­ føjet fra såvel antikkens amphiteatre, som fra renaissancens have- og hækteatre. Dets størrelse var ganske betragtelig og rummede plads til mere end 5.000 tilskuere, der placeredes mod vest. Navn­ lig var der taget hensyn til parkteatrets særlige forhold, idet ind­ retningen tilpassedes beplantningen. Scenen, hævet et stykke over jorden, var malet i en brunlig tone, og dens forparti beklædtes med bark. Som baggrund anvendtes tjørne og anden træagtig beplantning, der kunne skabe en harmo­ ni med parkens øvrige træer og buske. Et birketræ voksede op af scenegulvet. Desuden havde Tyge Hvass udformet nogle særlige høje, tredelte festblusstandere, der stod i læ af popler og tujaer. Bag scenen lå skuespillernes garderobetelte, og Fredrik Nygaard beskrev scenen som værende »...paa een Gang græsk og nordisk«. Bænkene til publikum var malet i en karakteristisk rødbrun farve, der på enestående måde faldt godt ind i det bakkede landskab. I udformningen af friluftsteatret blev der lagt vægt på, at dets placering skulle ligge i landlige omgivelser og bekvemt i hoved­ stadens nærhed. Selve friluftsscenen skulle også kunne bruges til andre formål. For åbningsforestillingens vedkommende, der be­

119