HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1995 h5

Martin Dyrbye

meldelse mere kritisk overfor selve iscenesættelsens »stilbrud«. Selvom valget af forestilling var klogt, var »...det næppe nogen god Idé«, at iscenesætteren havde »lempet det italienske Milieu« og handlingen efter Bellahøj Friluftsteaters omgivelser. Herom skrev Axel Kierulff: »Stilforvirringen fuldstændiggøres af Koret, der ser ud som et folkeligt Udsnit af Bellahøj-Tilskuerne, der pludselig har forvildet sig op paa Scenen«. I Socialdemokraten, fremhævede Frede Schandorf Petersen den sejr, som ARTE havde opnået med opførelsen af »Bajadser«. Kul­ turorganisationen havde således »...bevist, at den formaar at yde en virkelig kulturel og kunstnerisk værdifuld Indsats«. I Informa­ tion anførte Sverre Forchhammer, at instruktøren åbenbart havde »...erklæret de gængse Operamanerer aaben Krig«, men alligevel lykkedes forestillingen »...paa det smukke Bellahøj Friluftsteater mellem Bøg og Birk«. Der var således virkelig skabt »...en paa en Gang kunstnerisk og folkelig Operaforestilling paa Bellahøj«. løvrigt fremhævedes operaens fantasifulde afslutning, der var smukt tilpasset friluftsteatrets omgivelser. Instruktøren havde så­ ledes »...udformet en stilfuld Afslutning, en roterende, lysende Karussel, som sammen med et Fyrværkeri mellem de grønne Trækroner, efter Dramaets Kulmination skal antyde, at Livet gaar videre paa Markedspladsen«. Ikke alle anmeldere var lige begejstrede for anvendelsen af de moderne tekniske hjælpemidler, som blev taget i anvendelse. Herom skrev Nationaltidendes anmelder Niels Schiørring bl.a. følgende: »...det, der skaffer en Friluftsscene Rang i første Klasse, er Akustikken. Man skal kunne høre lige saa godt som i en Sal, Højttalermekaniken tager Fortryllelsen, Charmen og den virkeli­ ge Pointe bort fra Bellahøj Teatret«. Som helhed var anmelderne begejstrede for Arne Hammelboes ledelse af det rutinerede teaterorkester, og Niels Schiørring frem­ hævede dirigentens »...oplagte Evner ogsaa for Operadirektion«, og i Berlingske Tidende fremhævedes den ildhu, hvormed Arne Hammelboe, »...kastede sig ud i Opgaven med hele den Begejst­ ring og Betagelse, der kendetegner hans sunde kunstneriske Tem­ perament«. Operasangernes præstationer blev rost, navnlig begejstredes publikum over Edith Oldrup og Frans Anderson. I Politiken blev 142