HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1995 h5

Bellahøj friluftsteater

Edith Oldrup benævnt som »...en vidunderlig Nedda«. Ifølge Berlingske Tidende hævede hendes stemme i Fuglearien sig »...op til en saadan overjordisk Klarhed i Højden, at det var, som om To­ nerne fik Vinger paa i Luften og svævede videre ud over Byens Tage i den stille, lune Aften neden for Højen«. Om Frans Ander- sons præstation som »den pukkelryggede Tonio« skrev bladet, at den var »...baade sangligt og dramatisk en Pragtpræstation; her har Operaen en Kunstner, der kan naa ud til Folket og faa det i Tale og holde det fast«. Uheldigvis var den svenske tenor Conny Soderstrom ramt af problemer med sin stemme, og anmelderne var forbeholdne overfor hans præstation. Berlingske Tidende skrev herom: »...naar han forcerer i Højden, kan Stemmen komme en Smule i Klemme, men hans Piano er fornemt med meget fine Fortyndinger. Drama­ tisk kan han virke lidt udvendig og suffisant, men der er gode Øjeblikke imellem«. Tydeligvis var sangeren uvant med friluftste- atrets forhold, og Nationaltidendes anmelder bemærkede således, at Soderstroms sangpræstation var »...sangligt lidt for raa og dra­ matisk for ubehersket til denne Friluftsanretning«. Ifølge Politi- ken var sangerens spil »mat«, og »...scenisk stivnede hans Frem­ træden i stereotyp Operafacon«. Forestillingen bød endvidere på to overraskelser, idet ARTEs di­ rektion og Torben Anton Svendsen havde valgt to unge sangere, der ikke tidligere havde optrådt i roller på friluftsteatret. Om de­ butanten Ole Walbom i rollen som Beppo-Harlekin skrev Ber­ lingske Tidendes anmelder således, at han virkede »livfuld og pudsig«, og »...sang Serenaden med helt italiensk Smæld paa Tenoren«. Socialdemokratens anmelder fandt, at den unge sanger »...overraskede ved som Operadebutant at forme sit Parti med en god Del scenisk Overlegenhed og i Serenaden at udfolde en smægtende, men maaske lidt blank Tenorklang«. Mere forbehol­ den var bladet derimod over for den anden debutant, barytonen Eskild Rask Nielsen. I Silvios parti fik han således »...ikke Lejlig­ hed til at dokumentere større dramatiske Evner, men ydede med sin lyse Baryton en fin sanglig Indsats«. I Information blev hans præstation, omtalt som »en personlig Sukces«, pga. den »...usæd­ vanligt kønt klingende Stemme«. Når »Bajadser« blev en kunstnerisk succes, skyldtes det ikke 143