HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1995 h5

Martin Dyrbye

trække Publikum paa Bellahøj i Sommer. Det er en Aften med yn­ dig Musik«. Trods publikums store tilslutning på enkelte vejrmæssigt fine aftener blev forestillingen skæbnesvanger for ARTE. Flere fore­ stillinger måtte aflyses pga. dårligt vejr, og yderligere blev Karl Dall syg. Da vejret endelig blev mere stabilt, var spilleperioden imidlertid ved at ophøre. Dog forlængedes forestillingen med yderligere 5 aftener, idet skuespillerne besluttede, at man ville spille »paa Deling«. Selvom flere skuespillere tilbød at forlænge spilleperioden yderligere, var det ikke muligt pga. en række praktiske forhold. En del af de medvirkende var således engage­ rede på andre teatre. Den fornemme og ambitiøse opsætning af »Fuglekræmmeren« gav et stort underskud for ARTE på 48.000 kr., og heraf kunne kun ca. halvdelen af beløbet dækkes af den stillede garantisum. Trods en fornem omtale i aviserne, og en radiotransmission af »Fuglekræmmeren«, formåede operetteforestillingen ikke at til­ trække et ligeså stort publikum, som året før.32 Konsekvensen blev, at ARTE måtte anmode om økonomisk hjælp hos De samvirkende Fagforbund, og flere af fagbevægel­ sens kooperative virksomheder. Endvidere blev ARTEs drift »ku­ legravet«, og ledelsen måtte fremover lade bestyrelsen godkende budgettet for særligt kostbare arrangementer. Selvom ARTE ved overtagelsen af driften på Bellahøj Friluftsteater i 1948 på ene­ stående vis havde demonstreret friluftsteatrets muligheder som alternativ til det etablerede teater med opsætningen af operaen »Bajadser«, måtte organisationen alligevel ophøre med at arran­ gere friluftsforestillinger efter den økonomiske fiasko med »Fug­ lekræmmeren« i 1949. Det er i øvrigt tankevækkende, at det i begge år var muligt at gennemføre friluftsforestillinger i samme spilleperiode, såvel i Dyrehaven som på Bellahøj, idet begge friluftsteatre fik tilslut­ ning fra et tusindtalligt publikum, som trofast mødte frem aften efter aften til årets friluftsforestilling. Mens ARTE måtte opgive tanken om et årligt »Festspil« på Bella­ høj, vendte de tidligere private arrangører af friluftsforestillinger tilbage i 1950 med en direktion bestående af Harald Jørgensen og 146